HØR: Dialekt fra Røsnæs i Nordvestsjælland

Lydklip

Kildeintroduktion:

Dialekten her er fra Røsnæs i Nordvestsjælland. Indtaleren er født i 1901 og optagelsen er fra 1978. Indtaleren er fisker, og han fortæller her om den gang, man fiskede med not. Notfiskeriet blev blandt andet brugt til at fange sild, da man med de store net kunne fange fiskestimer. I forbindelse med 2. verdenskrig risikerede fiskerne dog også at få miner i nettet.

Optagelsen er nedskrevet og tillempet nudansk i teksten herunder. Nedenfor teksten ses et oversigtskort med de danske dialektgrupperinger. Dialekten fra Røsnæs tilhører sprogområdet Vestsjælland.

    


Transskription:

(...) og den gang da blev fisken jo kørt til Kalundborg med hest og vogn (nå). Da var alle husmændene de når (?) bundgarnsfiskerne kom ind og havde sat fisken op, så kørte de med dé [dvs. dem] ad Kalundborg til (og solgte dem eller?). Nej, de afleverede dem bare vist (...)

Dér i tyverne da var vi somme tider en tredive-fyrretyve både heromme på Kalundborgfjorden. Og der skulle jo to både til hver not (...) Så kom krigen ja og så så æh - ja vi lå da ligegodt og rodede noget oppe ved - meget oppe ved  Asnæs, og der var hels [dvs. ellers] smidt mange bomber, vi var jo hels ikke glade for situationen. For en not den er jo ikke til at komme fra, hvis man får sådan et skidt i (...) De blev jo hels - noterne de blev jo hels forbudt (nå, var de var for gode). Ja - men silden forsvandt alligevel. Så det viste sig det var unødvendigt at forbyde dé.

Hvordan er det med sildene i dag, hvor er der sild henne? Ja, hvor er der sild henne, det har hels i grunden nu i mange år været meget sløjt med sild på de her højder (men der er vel lidt i Kattegat?) Ja, det er - fiskerne dør jo nok før sildene. Der bliver jo alle tider levnet lidt (...)

Oversigtskort over dialektgrupperinger
Oversigtskort over dialektgrupperinger.

Lydklip

Oprindelse
Statsbiblioteket, Aarhus
Kildetype
Lyd , Erindring
Medietype
Lydfil
Sidst redigeret
22. marts 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Lydklip

Oprindelse
Statsbiblioteket, Aarhus
Kildetype
Lyd , Erindring
Medietype
Lydfil
Sidst redigeret
22. marts 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk