Slaget ved Dybbøl 18. april 1864

Fra Dannevirke trak størstedelen af den danske hær sig til skanserne ved Dybbøl. Anlægget havde en strategisk væsentlig betydning, da en dansk hær ved Dybbøl kunne afskære vejen for de fjendtlige tropper nordligere i Jylland. De ti skanser lå højt og dannede på den måde et naturligt forsvar for brohovedet til Sønderborg. Samtidig kunne den danske flåde afskære angreb fra søsiden.

Da de danske tropper ankom, var skanserne imidlertid på ingen måde kampklare. De første danske tropper ankom den 7. februar, og februar måned brugte tropperne på at klargøre skanserne. Da de preussiske tropper begyndte at røre på sig i marts, udgjorde stillingen fortsat en væsentlig hindring. Preusserne gravede brede skyttegrave parallelt med skanselinjen – den første langt tilbage, de næste gradvist tættere og tættere på skanserne, så de til sidst kun var 300 meter fra stillingen. Den 15. marts opstilledes desuden riflede bagladekanoner på Broager Land, som kunne ramme de sydlige skanser i Dybbøl-stillingen rimelig præcist. Dansk artilleris begrænsede rækkevidde betød, at man fra dansk side var ude af stand til at forhindre dette.

Belejringen og det natlige arbejde med at udbedre skaderne på skanserne betød, at flere danske soldater var stærkt nervesvækkede, da granaterne fra den 2. april og 16 dage frem regnede ned over skanserne. Der var ikke længere tid til at foretage udbedringer, og det stod klart for generalstaben, at stillingen ikke kunne holdes. Konseilspræsidenten D.G. Monrad (1811-1887) afviste imidlertid en anmodning om tilbagetrækning, også da den fik tilslutning fra krigsministeren Lundbye. Monrad var af den opfattelse, at Danmark ved de kommende fredsforhandlinger i London ville stå stærkere, hvis man havde vist mod på slagmarken.

Slaget ved Dybbøl den 18. april 1864. Kortet er udarbejdet på baggrund af danske og preussiske kort fra samtiden. Fra: danmarkshistorien.dk

Kl. 4 om morgenen den 18. april indledte preusserne et stærkt intensivt bombardement, der varede seks timer. Kl. 10 var de seks sydligste skanser kun jordbunker, og kun enkelte observatører var i skanserne. Resten af tropperne var gået i dækning længere bagude. Det efterfølgende preussiske angreb udløste således et kapløb mod skanserne. Den skanse, der var længst om at falde, holdt i 20 minutter. Efter stormløbet startede evakueringen af de danske tropper til Als, og kl. 14 var slaget forbi. På det tidspunkt havde Danmark tabt næsten 5.000 mand, Preussen omkring 1.200

Den heroiske indsats fra de danske soldater ved Dybbøl blev bemærket i udlandet. Det er imidlertid blevet fremført, at det formodentlig havde været bedre, om man havde trukket sig tilbage fra stillingerne, da det stod klart, at stillingen ikke kunne holdes. På den måde havde man snydt preusserne for en militær sejr kort før forhandlingerne i London. Den danske regerings stejle holdning blev opretholdt på konferencen i London, hvor den afviste et kompromis om en deling af Slesvig. Det førte til en genoptagelse af krigen, og den 29. juni indtog preusserne Als. Den 11. juli gik den nationalliberale regering af, og en Højre-regering tog over, hvorefter en våbenhvile kom i stand.

• Nationalliberalisme, 1840-1880
• Det politiske parti Højre, 1835-1915
• Fregatten Jylland, 1860-
• Istedløven, 1858-
• Panserskibet Rolf Krake, 1863-1907
• Krigen i 1864 (2. Slesvigske Krig)
• Mindesmærker i Sønderjylland, ca. 1813-
• Militærvæsen i Sønderjylland, ca. 1600-
• Dybbøl i erindringskulturen efter 1864
• Kampen ved Vorbasse, 29. februar 1864
• Slaget ved Isted, 25. juli 1850

• Krigsministeriets instruks til General De Meza, 13. januar 1864
• Breve fra Christian 9. til befolkningen, 16. november 1864
• Novemberforfatningen, 18. november 1863
• Wienertraktaten, 30. oktober 1864
• Slaget ved Helgoland 1864: Uddrag af Anders Jensen Lønborgs dagbog
• Hans Christian Holm Bjørnsens brev om slaget ved Helgoland, 1864
• Martskundgørelsen, 30. marts 1863
• Agnes Gads dagbog 1864 - Dybbøls fald
• Agnes Gads dagbog 1864 - Krigsudbrud og tilbagetoget fra Dannevirke
• Agnes Gads dagbog 1864 - Danske flygtninge fra Slesvig
• Agnes Gads dagbog 1864 - Forholdet til de fremmede soldater
• Uddrag af Oberstløjtnant Becks rapport til Overkommandoen, 1864
• Kaptajn F. C. Schiøtt om kampen ved Lundby, 3. juli 1864
• Edgar Even Moe: Beretning om kampen ved Vorbasse, 1865
• Edgar Even Moe: Officiel rapport om kampen ved Vorbasse, 1. marts 1864
• Sekondløjtnant Valdelin Saurbrey: beskrivelse af kampen ved Vorbasse i et brev til hans mor, 1. marts 1864

• Bjerg, Hans Chr. og Ole L. Franzen: Danmark i krig (2005).
• Christensen, John og Henrik Stevnsborg: 1864 – fra helstat til nationalstat (2006).