Randers

Artikler

Randers er anlagt inde i bunden af Randers Fjord på det sted, hvor det var muligt at komme over Gudenåen. På dette sted mødtes landeveje og andre forbindelseslinjer naturligt. Den ældste bydannelse opstod i den sene vikingetid eller måske først omkring år 1000. Byen kendes som møntprægningssted omkring 1080, og den havde desuden en kongsgård.

Middelalderbyen

Randers fik købstadsprivilegier i 1302, og byen fik en betydelig handel. Oplandet var stort og frugtbart, og særligt i 1400-tallet og 1500-tallet blomstrede handelen med både ind- og udland. Byen havde desuden en god havn med betydelig skibsfart samt dygtige håndværkere. Desuden var laksefiskeriet særdeles godt.

Købstaden 1536-1850

I Randers var der siden middelalderen blevet fremstillet handsker, og i starten af 1700-tallet blev byen for alvor kendt for denne vare. Byens almindelige fremgang var ellers blevet bremset i anden halvdel af 1600-tallet, hvor den var belejret under Svenskekrigene og desuden blev hærget af både pest og brande. Fra midten af 1700-tallet begyndte det dog igen at gå fremad. Byens nu tilmudrede havn blev uddybet, og skibsfarten begyndte at trives. Randers voksede med så stor hast, at den på tærsklen til det 19. århundrede med sine 4.500 indbyggere var Jyllands største by.

Industrialisering og byvækst

I sidste halvdel af 1800-tallet begyndte byen at brede sig i alle retninger, og der opstod et stort industriområde ved havnen. Især fik håndværk og industri et betydeligt opsving i disse år, og byen blev en af Danmarks vigtigste industribyer, omend handel og søfart forblev vigtige erhverv i byen. I 1862 åbnede jernbanen fra Aarhus, og siden blev byen et knudepunkt for strækningerne til Hobro, Grenaa og Hadsund. Jernbanens fremvækst havde dog en bagside for Randers, for den førhen så tætte trafik på Gudenåen, der havde været central for byen, svandt på grund af jernbanen hen. Til gengæld blev jernbane- og sporvognsmaterielfabrikken Scandia (fra 1861) byens største virksomhed. Omkring århundredeskiftet havde fabrikken næsten 400 ansatte. Derudover var der i Randers en lang række større og mindre virksomheder, hvorunder Junckers Klædefabrik og Randers Handskefabrik hørte til de vigtigste. Begge havde omkring 1900 mere end 100 ansatte. Havnen blev ved flere lejligheder udvidet, og adgangsforholdene fra fjorden blev kraftigt forbedret. Selvom Randers voksede voldsomt (byen rundede 20.000 indbyggere i 1901), blev den i denne periode dog overhalet størrelsesmæssigt af både Aarhus og Aalborg.

Industribyen 1900-1970

Byvæksten og den industrielle udvikling fortsatte i 1900-tallet. I 1930’erne fik Randers, som den første by i landet, en saneringsplan. Den omfattende plan blev dog først iværksat i 1957, men den blev siden et forbillede for mange andre byer. Randers havde i mellemtiden udviklet sig yderligere som industriby med en alsidig virksomhedsstruktur. De største virksomheder var dog koncentreret inden for maskinindustrien. Scandia var med næsten 900 ansatte omkring 1960 således stadig byens største virksomhed, men også Dronningborg Maskinfabrik i samme bydel samt Strømmen i Vorup var store arbejdsgivere. Ved kommunalreformen i 1970 mistede byen en del administrative jobs, da Randers Amt blev lagt under Aarhus Amt.

I anden halvdel af 1800-tallet oplevede Randers en kraftig vækst og udviklede sig til en industriby. I dette filmklip fra 1919 ses De Danske Spritfabrikker i Randers og den herværende produktion af gær. Fra: danmarkpaafilm.dk, Det Danske Filminstitut

Efter industrien 1970 til i dag

I midten af 1980’erne var de tre hovederhvervsgrupper, handel, industri og serviceerhverv, cirka lige store, men siden er serviceerhvervene vokset til at beskæftige halvdelen af arbejdsstyrken. Randers er dog stadig en betydelig handels- og industriby, men industrien har undergået en vis forandring. Scandia blev overtaget af den canadiske transportindustri-gigant Bombardier, og højteknologiske industrier som grafisk industri og elektronikindustri er kommet til. Vindmøllevirksomheden Micon blev grundlagt i 1983, og da den i 2004 fusionerede med konkurrenten Vestas, blev det nye selskab verdens største vindmøllefabrikant. Den nye koncerns hovedsædet blev placeret i Randers. Trods byens held med at lokke nye innovative virksomheder til, havde Randers allerede nået sit foreløbigt højeste indbyggertal omkring 1970, hvor byen husede mere end 58.500 mennesker. Siden har Randers oplevet en mindre tilbagegang, men befolkningstallet stabiliserede sig dog i starten af 1990’erne, og i 2004 var der 55.739 randersborgere.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk


Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1000 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
2. juli 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk