MYTE: Kom cimbrerne fra Himmerland?

Mytedrab

Cimbrerne var et nordeuropæisk folk, der fra ca. 120 f.v.t. drog hærgende ned gennem Europa. Romerske hære søgte at nedkæmpe dem uden held indtil år 101, hvor cimbrerne var nået ind i Norditalien. Verdenskort fra antikken tyder på, at man har ment, cimbrerne kom fra det nuværende Jylland; men at det lige netop var Himmerland, som myten deroppe lyder, er blevet tilføjet historieskrivningen så sent som 1622 af den kgl. danske historiograf Lyschander (1558-1624) uden vægtig argumentation. 

I Rebild Bakker i Himmerland står den store Kimbrersten med indskriften: "Cimbrerne drog ud fra disse Egne 120 Aar før Kristi fødsel", og i Aalborg minder den store statue af Kimbrertyren om samme bedrift. Både Johannes V. Jensen og Ebbe Kløvedal har skrevet spændende romaner om kimbrernes færd fra Himmerland mod det Rom, de aldrig nåede, og vel hvert et barn fra Himmerland ved, at det var kimbrernes hjemland.

Ifølge vore antikke kilder drog kimbrerne = cimbrerne (cimbri) fra ca. 120 f.v.t. hærgende ned igennem Europa og tilføjede romerske hære en række nederlag, indtil de blev tilintetgjort i slaget ved Vercellae på Posletten i Norditalien år 101.

Kilderne giver det traditionelle billede af cimbrerne som germanske barbarer: vilde i kamp, men udisciplinerede. De oplyser imidlertid også, at de kom nordfra, at mændene var høje, rødhårede og blåøjede, og at børnene var helt lyshårede. Den store græske geograf Ptolemaios (latin: Ptolemæus) fra Alexandria udarbejdede omkring år 150 e.v.t en række landkort, som dækkede store dele af den dengang kendte verden. Hans kort er gået tabt, men man kender de geografiske koordinater han benyttede, som i mange tilfælde har stor nøjagtighed. På grundlag af dem har man i nyere tid rekonstrueret hans kort. Her strækker en "Cimbrisk Halvø" sig ud fra det nordlige Europa. Det er altså muligt, at man i antikken mente, at cimbrerne kom fra det nuværende Jylland, der ofte blev kaldt "Den Cimbriske Halvø" i senere tid.

At det ligefrem var Himmerland, hævdes første gang af den kgl. danske historiograf Claus Christoffer Lyschander i hans sammendrag af Danmarkshistorien fra 1622, hvis tredje bog beretter, hvorledes Jafets søn (Noas sønnesøn) Gomer 193 år efter Syndfloden drog mod nord, hvor hans efterkommere, "Cimbri", slog sig ned i "Himmers Syssel", og da kong Dan og danerne nedstammer fra dem, kan enhver jo forstå, at danerne/danskerne har en mere ærværdig fortid end den, svenskerne hævdede at have i goterne.

Christian 4. må have glædet sig. I dag må vi nøgternt konstatere, at Lyschanders eneste argument rent faktisk er et påstået lydligt sammenfald imellem cimbri og Himmerland, men også at det er blevet en del af især nordjydernes myte om sig selv, der har givet anledning til mange fantasier.

Det reelle er derfor, at cimbrerne først bliver placeret i Himmerland i 1622 efter vor tidsregnings begyndelse af den kongelige danske historiograf Lyschander.

Som en lille krølle til afslutning kan tilføjes, at forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med forskere fra universitetet i Ferrara i 2006 foretog sammenlignende genetiske undersøgelser af 60 himmerlændinge med gamle aner på egnen og 50 blåøjede cimbrimænd fra Norditalien. Resultatet var negativt.

Kimbrertyren  i Aalborg.

Kimbrertyren fra 1937 på Vesterbro i Aalborg. Statuen blev udformet af billedhuggeren Anders J. Bundsgaard (1864-1937).  Foto: Colourbox

Om myten

Forfatter(e)
Erik Christiansen
Tidsafgrænsning
120fvt. - 2006
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
18. august 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Christiansen, Erik: Om goter, kimbrer og andet godtfolk. Temp - Tidsskrift for Historie (2011), s. 22–36

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om myten

Forfatter(e)
Erik Christiansen
Tidsafgrænsning
120fvt. - 2006
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
18. august 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Christiansen, Erik: Om goter, kimbrer og andet godtfolk. Temp - Tidsskrift for Historie (2011), s. 22–36

Udgiver
danmarkshistorien.dk