Kommunistisk Arbejderparti (KAP), 1976-1994

Artikler

Dansk venstrefløjsparti 1976-1994, dannet på maoistisk grundlag med en stærkt kritisk holdning til Sovjetunionen og DKP. Omkring 1980 var partiet en forholdsvis markant kraft på den danske venstrefløj som politisk rival til bl.a. VS og DKP, men opnåede dog aldrig samme styrke som disse og svandt hastigt ind i løbet af 1980’erne. Blandt dets mest fremtrædende skikkelser var den københavnske historiker Benito Scocozza (1935-2020).

Historiske rødder

Uformelt havde KAP rødder i DKP-kritiske, maoistiske venstrefløjskredse fra 1960’ernes begyndelse samt i fascinationen af den kinesiske kulturrevolution. Mere organisatorisk og formelt nedstammede partiet fra den ’partiforberedende’ organisation Kommunistisk Forbund Marxister-Leninister (KFML), som var blevet dannet i 1968. I årene herefter havde KFML gennemgået både indre brud og sammenslutninger med andre maoistiske grupper, især Marxistisk-Leninistisk Enhedsforbund, der havde rødder i slumstormerbevægelsen.

Organisatorisk udvikling

Dannelsen af KAP i 1976 betegnede begyndelsen på vækst i organisatorisk størrelse og politisk synlighed. Medlemstallet steg til op mod de tusind ved indgangen til 1980’erne. Partiet stillede op til folketingsvalgene i december 1979 og 1981, men i begge tilfælde med stemmetal betydeligt under spærregrænsen. Fra 1991 indgik partiets tilbageværende medlemmer i Enhedslisten, efter en indledende modvilje mod at samarbejde med DKP. KAP opløstes som selvstændig organisation i november 1994.

Politik

Politisk afgrænsede KAP sig i de tidlige år ved sin tilknytning til især det kinesiske kommunistpartis politik under Mao, herunder en skarp afstandtagen til Sovjetunionen, der blev defineret som en ’socialimperialistisk’ supermagt; til Socialdemokratiet, der blev bestemt som et borgerligt parti, ikke et arbejderparti; og til DKP, der forsvarede Sovjetunionens internationale politik. I KFML-tiden blev DKP endvidere betegnet som den ’taktiske hovedfjende’, der måtte svækkes, før den ’strategiske hovedfjende’ kunne besejres.