Jyllands-Postens begrundelse for at bringe Muhammed-tegningerne, 30. september 2005

Kilder

Kildeintroduktion:

De 12 såkaldte Muhammed-tegninger i Jyllands-Posten den 30. september 2005 fik for alvor sat Danmark på verdenskortet. Forfatteren Kåre Bluitgen kunne ikke finde en tegner til en bog om profeten Muhammed. Tre tegnere havde takket nej, fordi de frygtede muslimers reaktion (ifølge islam må man ikke afbilde Muhammed), og da bogen endelig udkom i 2006, var tegneren anonym. På Jyllands-Postens redaktion ville man derfor finde ud af, om tegnere generelt set var bange for reaktioner fra muslimer. 42 karikaturtegnere fik tilbud om at tegne profeten Muhammed til avisen, 12 takkede ja, og tegningerne blev bragt i Jyllands-Posten den 30. september 2005. Den mest omtalte var Kurt Westergaards (1935-2021) tegning af en skægget mand med en turban formet som en tændt bombe.

Det følgende er kulturredaktør på Jyllands-Posten, Flemming Roses, begrundelse for at bringe tegningerne, bragt i Jyllands-Posten samme dag som tegningerne, den 30. september 2005.

Avissiden, hvor tegningerne blev offentliggjort kan findes i Jyllands-Postens multimediearkiv. Klik her for at se artiklen.

Ytringsfrihed : Muhammeds ansigt

Af FLEMMING ROSE, kulturredaktør

Komikeren Frank Hvam erkendte for nylig, at han ikke »tør tage pis på Koranen for åben tv-skærm.« En tegner, der skal afbilde profeten Muhammed i en børnebog, ønsker at optræde anonymt. Det samme gør vesteuropæiske oversættere af en islamkritisk essaysamling. Et førende kunstmuseum fjerner et kunstværk af frygt for muslimers reaktion. I denne teatersæson opføres tre forestillinger med bid og satire rettet mod USAs præsident George W. Bush, men der er ikke en eneste om Osama bin Laden og hans allierede, og under et møde med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) opfordrer en imam regeringen til at gøre sin indflydelse gældende over for danske medier, så de kan tegne et mere positivt billede af islam.

De anførte eksempler giver grund til bekymring, hvad enten den oplevede frygt hviler på et falsk grundlag eller ej. Faktum er, at den findes, og at den fører til selvcensur. Der sker en intimidering af det offentlige rum. Kunstnere, forfattere, tegnere, oversættere og teaterfolk går derfor i en stor bue uden om vor tids vigtige kulturmøde, det mellem islam og de sekulære, vestlige samfund med rod i kristendommen.

Latterliggørelsen

Det moderne, sekulære samfund afvises af nogle muslimer. De gør krav på en særstilling, når de insisterer på særlig hensyntagen til egne religiøse følelser. Det er uforeneligt med et verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse. Det er bestemt ikke altid lige sympatisk og pænt at se på, og det betyder ikke, at religiøse følelser for enhver pris skal gøres til grin, men det er underordnet i sammenhængen.

Det er således ikke tilfældigt, at folk i totalitære samfund ryger i fængsel for at fortælle vittigheder eller afbilde diktatorer kritisk. Det sker som regel med henvisning til, at det krænker folkets følelser. I Danmark er det ikke kommet så vidt, men de anførte eksempler viser, at vi er på vej ind på en glidebane, hvor ingen kan forudsige, hvad selvcensuren vil ende med.

12 bladtegnere

Derfor har Morgenavisen Jyllands-Posten opfordret medlemmer af danske bladtegneres forening til at tegne Muhammed, som de ser ham. 12 ud af ca. 40 har besvaret henvendelsen, og vi bringer deres tegninger her på siden under eget navn. De er: Arne Sørensen, Poul Erik Poulsen (PEP), Rasmus Sand Høyer, Erik Abild Sørensen, Franz Füchsel, Peder Bundgaard, Bob Katzenelson, Annette Carlsen, Lars Refn, Jens Julius Hansen, Claus Seidel og Kurt Westergaard.

Kun 25 ud af 40 er aktive, og nogle af de aktive er underlagt en konkurrenceklausul. Enkelte har argumenteret for deres nej til at deltage, andre har henvist til presserende arbejdsopgaver, mens atter andre slet ikke har givet lyd fra sig.

Morgenavisen Jyllands-Posten, 30. september 2005, s.3.