Indvielsen af Ford-fabrikken i Københavns Sydhavn, artikel i Social-Demokraten 16. november 1924

Kilder

Kildeintroduktion:

Nedenfor er gengivet en artikel fra avisen Social-Demokraten den 16. november 1924 med en omtale fra indvielsen af den nye Ford-fabrik i Københavns Sydhavn dagen forinden.

I 1919 havde den amerikanske bilproducent Henry Ford (1863-1947) fra Detroit etableret en monteringsfabrik på Nørrebro i København, hvor der blev samlet biler. Efterspørgslen på biler i Danmark var stor, og i 1922 købte Ford Motor Company en grund i Sydhavnen, hvor de opbyggede det mest moderne fabriksanlæg i Skandinavien med egen havneplads og kajanlæg. På Ford-fabrikken var produktionen af biler på samlebånd organiseret efter Henry Fords rationelle principper med en høj grad af specialisering for at kunne masseproducere, hvilket var nyt i dansk industri i 1920’erne. På samlefabrikken i Sydhavnen blev der dagligt produceret over 200 biler, og fabrikken kunne i begyndelsen af november 1926 fejre, at 100.000 Ford-biler var løbet over samlebåndene. I 1924 var ca. 600 arbejdere og 100 funktionærer beskæftiget på den nye Ford-fabrik, der blev taget i brug omkring 1. august 1924.

Den officielle indvielse af det nye fabriksanlæg i Sydhavnen den 15. november 1924 blev en stor begivenhed med flere hundrede indbudte gæster. Her deltog bl.a. direktøren for Ford-fabrikken George Carlson samt den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning (1873-1942). Selve indvielsen blev foretaget af overpræsident i København Jens Jensen (1859-1928), der var socialdemokrat, tidligere leder i fagbevægelsen og borgmester i hovedstaden. Med et tryk på en knap satte han gang i fabrikkens produktionslinje, der kunne klargøre en bil hvert sjette minut.

Om aftenen efter højtideligheden ved indvielsen på Ford-fabrikken blev det fejret på restaurant Nimb, hvor statsminister Stauning holdt en tale. Her betegnede han Ford som ”Danmarks plejebarn”, som landet ville sørge godt for. Han satte pris på, at Ford-fabrikken skabte arbejdspladser og eksportindtægter til landet, hvilket pegede mod den socialdemokratiske drøm om et moderne industrisamfund.

Artiklen i Social-Demokraten den 16. november 1924
Artiklen i Social-Demokraten den 16. november 1924. Fra: Mediestream


Den nye Ford-Fabriks Indvielse.

____________

En Højtidelighed i Københavns Sydhavn i Gaar.

Ford-Fabriken.

Der mærkedes tydeligt et Pust fra U. S. A. i Sydhavnen i Gaar Morges, da den højtidelige Indvielse af Ford-Fabriken skulde finde Sted. Lange Rækker af Automobiler rullede op foran Fabrikerne, hvor en lang Flagalle, repræsenterede alle de Nationer, den danske Fabrik solgte til, viftede Velkommen til de flere Hundrede indbudte Gæster. Og inde i den smukke Udstillingshal, hvor Direktør Geo Carlsson[1] tog imod, blev der hurtigt Trængsel.

Hvem der var.

At det var en celeber[2] Begivenhed, var der ingen Tvivl om. Blandt de indbudte saas Statsminister Stauning[3], Overpræsident Jensen[4], Departementschef Schrøder[5], Politiinspektørerne Hakon Jørgensen[6] og Buch, Direktør Gunnar Gregersen[7], Distriktschef Eir, Direktørerne Nørgaard, Hertz[8] og Kiefer[9], Departementschef Holck Colding, foruden nogle og firs danske Fordforhandlere, ca. 60 svenske, et Par og tredive tyske, en Snes norske, samt adskillige polske, finske og estniske osv.

Da Overpræsidenten trykkede paa Knappen.

Højtideligheden begyndte med, at Direktør Geo Carlsson bød de tilstedeværende et hjærteligt Velkommen. Derefter spadserede man ind i den store lyse Samlehal, hvor alt Arbejdet stod stille.

Overpræsident Jensen foretog den egentlige Indvielse af Fabriken, idet han udtalte Ønsket om, at denne Fabrik maatte blive til Gavn og Glæde for vort Land og for dem, der arbejdede i den.

Derefter satte Overpræsidenten højtideligt den ene Finger paa den Knap, der skulde sætte Virksomheden i Gang. En Klokke lød, og i det samme gik alle Fabrikens Hjul i Gang. Hammerslag og Raslen lød overalt og de lange Baand, paa hvilke Vognene førtes frem, kom i Bevægelse. Den første Vogn stod allerede færdig, og Fords ældste Forhandler i Skandinavien, Generalkonsul Gjestvang[10] far[11] Kristiania, tog Plads ved Rattet og kørte under Hurraraab fra de tilstedeværende, Vognen frem. 6 Minutter efter var den næste færdig og saaledes videre. En Vogn hvert 6. Minut.

Derefter besaas det store Anlæg, der har været i Drift et Par Maaneder, og beskæftiger ca. 600 Mand. Ved Kajen laa Fords eget Skib, den tidligere tyske Panserkrydser »Ægir« parat til at afgaa til Sverige med en Ladning paa 350 Fordvogne.

Den store, lyse og luftige Fabrik vakte udelt Beundring ved sin snilde og praktiske Indretning. Den producerer i Øjeblikket henimod halvandet Hundrede Vogne daglig, hvoraf 75 pCt. gaar til Eksport. Og da der er ca. 50 pCt. dansk Arbejde i en Fordvogn, forstaar man, at helt uden Betydning for vor hjemlige Industri er denne Virksomhed ikke. Alene i 1923 købte Ford-Fabriken for 2½ Million Kr. Materialer i Danmark, betalte 900,000 Kr. i Told, 165,000 til Transport til de danske Statsbaner og ca. 70,000 Kr. til Losning og Ladning i Frihavnen.

—  —  —

Om Aftenen fejredes Indvielsen ved en straalende Fest hos Nimb.


Se billeder fra Ford-fabrikken i Nationalmuseets billedsamling
 

Luftfoto af den nye bro til Amager med Ford fabrikken i baggrunden
Luftfoto af den nye bro til Amager med Fords samlefabrik i baggrunden. Foto: Nationalmuseet

Klargøring af karosserier
Klargøring af karosserier. Foto: Nationalmuseet 

Færdige Ford T'er ved fabrikken
Færdige Ford T'er ved fabrikken. Foto: Nationalmuseet

Fords samlefabrik i Sydhavnen
Her ses Fords samlefabrik i Sydhavnen i 1958. Ford indstillede produktionen af biler i Danmark i 1966. Foto: Nationalmuseet


Ordforklaringer m.m.

[1] Direktørens navn gengives forskelligt. Alternativt blev han henvist til som Georg eller George Carlson. 

[2] Celeber: som involverer kendte personer med en fremtrædende plads i samfundslivet.

[3] Thorvald Stauning (1873-1942): Socialdemokratisk statsminister i Danmark fra 1924-26 og igen fra 1929-42.

[4] Jens Jensen (1859-1928): Overpræsident i København, tidligere leder i fagbevægelsen og socialdemokratisk borgmester i hovedstaden.

[5] F. C. G. Schrøder (1866-1936): Departementschef i justitsministeriet.

[6] Hakon Jørgensen (1879-1927): 1. politiinspektør i København.

[7] Gunnar Gregersen (1875-1950): Direktør og grundlægger af Teknologisk Institut.

[8] Alfred Hertz (1871-1939): Dansk erhvervsleder.

[9] Karl Kiefer (1872-1946): Socialdemokratisk forretningsmand.

[10] Even Christian Gjestvang (1853-1932): Norsk forretningsmand og persisk generalkonsul i Stockholm.

[11] Trykfejl i artiklen. Der skulle sandsynligvis have stået ’fra’ i stedet for ’far’.


Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. 
    

Om kilden

Dateret
16.11.1924
Oprindelse
Social-Demokraten, 16. november 1924, s. 8
Kildetype
Avisartikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
10. november 2022
Sprog
Dansk
Litteratur

Kristensen, Lars K.: “Da Ford bragte fremtiden til København», i Æra, 2:2 (2022).

Sørensen, Nils Arne: Amerikanisering. 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2022).

Udgiver
danmarkshistorien.dk