Vejret i Jylland i 1700-tallet ifølge godsejer Hans Rosborg, 1743

Kilder

Kildeintroduktion:

Her kan du læse en række observationer om vejret i Jylland i 1700-tallet, der stammer fra en indberetning, som Hans Rosborg (ca. 1661-1752) indsendte til Danske Kancelli i 1743. Danske Kancelli var indtil 1848 det øverste centrale forvaltningsorgan i Danmark.

Muligheden for at forudsige vejret har til alle tider været af stor betydning og ikke mindst for mennesker, der levede af landbrug. Da stadig flere bønder gennem 1600- og 1700-tallet lærte at skrive, gjorde det dem bl.a. i stand til at sammenligne vejrlig og høstresultater fra år til andet. Mange bønder begyndte at gøre notater om vejret året rundt, nogle på næsten daglig basis, og disse observationer kunne bruges til forudsigelser i de følgende år. De populære bondepraktika, der blev udgivet i store oplag, indeholdt også oplysninger og forudsigelser om vejret.

I 1743 indsendte den midtjyske godsejer Hans Rosborg en indberetning til Danske Kancelli. Anledningen var, at kancelliets leder Erik Johan Jessen (1705-1783) havde bedt godsejere, præster og andre lokale embedsmænd om at besvare en lang række spørgsmål om den egn, hvor de boede. Dels skulle det tjene til, at centralforvaltningen i København kendte bedre til det land, den administrerede; dels danne grundlag for et topografisk opslagsværk. Og Hans Rosborg gik grundigere til værks end de fleste. Hans svarskrivelse er den længste af samtlige jyske. I det bragte uddrag beretter han indgående om vejret, særligt i relation til landbruget og produktionens cyklus hen over året.  

Se originalkilden her, foto Jørgen Kristensen, Kildeskriftselskabet.

Oprindelig form:

Bearbejdet til moderne retstavning:

Hr. Hans Rosborgs particuliere Relation, 1743 Hr. Hans Rosborgs particuliere Relation[1], 1743
(…) (…)
13de Post 13de Post
Luften kand ieg icke skrifve sønderlig om. Vel Luften[2] kan jeg ikke skrive synderligt om. Vel
har jeg værn i verden nesten 82 aar, i har jeg været i verden næsten 82 år, i
de tiider af og til har Luften vorn some tii- de tider af og til har luften været somme ti-
der saa og andre tiider anderledis, dog er Jyl- der så og andre tider anderledes. Dog er Jyl-
land ingen usundt ort, mens it got friisk Land, land ingen usund ort[3], men et godt frisk land,
gifuer føde af reen rug, biug, boghveede, [der] giver føde af ren rug, byg, boghvede,
Kiød, fleesk, som mesten fædis med korn og kød, flæsk, som mest fedes med korn og
icke med valde, naar ingen træ olden er til, ikke med valle[4], når ingen træolden er til,
fiiske alle Sorter, melck ost og smør. Kalvekiød fisk alle sorter, mælk, ost og smør. Kalvekød
spiises icke af gemeene mand. Ald Landets spises ikke af gemene mand. Al landets
handel bestaar i reenlighed, icke heller der handel består i renlighed[5]. Ikke heller der
handlis med andet. Bleg eller fliirer, som udj handles med andet. Bleg eller flirer[6], som udi
Khafen har titel af unge Braasen gifver vii København har titel af unge brasen, giver vi
udj Jylland svinene, ingen uden det kand være i Jylland svinene, ingen uden det kan være
i nød fattige folck spiiser den fiisk.  i nød fattige folk spiser den fisk.
Naar Nyen er tent og blifuer til sivne, Når nymånen er tændt og bliver til syne,
kand ieg nesten kiende de vejerlig den førrer kan jeg næsten kende de vejrlig, den fører
efter sig maaneden til Ende, enten den vil efter sig måneden til ende, enten den vil
give Reign, tørvejr, frost og kuld. Mens om give regn, tørvejr, frost og kulde. Men om
den vil føre under sig storm, kand ieg icke den vil føre under sig storm, kan jeg ikke
just kiende. Vindene i fordums tiider just kende. Vindene i fordums tider
har ieg kient (som nu i disse tiider er megit har jeg kendt (som nu i disse tider meget
for anderlig og ingen stand eller viished holder) foranderligt og ingen stand eller vished holder).
Nordoust om someren førte gemenlig storm Nordøst om sommeren førte gemenlig[8]  storm,
under tiiden kold reign af store vanddraa- undertiden kold regn af store vanddrå-
ber, sielden mild vejrlig af det hiørne. Om ber, sjældent mildt vejrlig af det hjørne. Om
vinteren sterk frost, stor snee og knog, vinteren stærk frost, stor sne og knog[9],
ondt og arig vejerlig, at der sielden af den ondt og arrigt vejrlig, at der sjældent af det
hiørne kommer got. hjørne kommer godt.
Syd oust har vorn en gandske mild hiørne, Sydøst har været et ganske mildt hjørne.
gifven mild Land Reign 4, 6, 8de dage tillige Giver mild landregn 4, 6, 8te dage tillige,
aldrig froust fra den hiørne. Før indever- aldrig frost fra det hjørne. Før indevær-
rende 1743 aars foraar same hiørne i lang ende 1743 års forår, samme hjørne i lang
tid holde ved med sterk penitrant frost. tid holdt ved med stærk penitrant[10] frost.
Gl. ord sprog har vorn om samme hiørne at før Gammel ordsprog har været om samme hjørne, at før
skifted Parderen sine pletter før syd oust gav frost. skiftede panteren sine pletter, før sydøst gav frost.
Synden vind har vel given sterk frost, mens Søndenvind har vel givet stærk frost, men
icke i de forige tiider haft bestandighed over 1 ikke i de forrige tider haft bestandighed over 1
eller høyest 2 dage. Syd vest har given got vejr- eller højst 2 dage. Sydvest har givet godt vejr-
lig mild blest, mild (?)el reign og Smaa fogk reign, lig, mild blæst, mild (?)el regn og små fyge-regn,
mild Snee med store Cauer, kaldis Lam Snee. mild sne med store kaver[11], kaldes lammesne.
Som Lam og faar er de fromeste Creaturer, kal- Som lam og får er de frommeste kreaturer, kal-
dis Sydvest Snee Lam Snee for siin mildheds skyld. des sydvest sne lammesne for sin mildheds skyld.
Nor, nor vest er en gæst, der fra falder de Nord, nordvest er en gæst, der fra falder de
aller arigste og Sterkeste Storm Vinde, som allerarrigste og stærkeste stormvinde, som
giør største søe skade og Skov Skade, den kant har gør største søskade og skovskade. Den kant har
icke gifven Reign, mens vel nogen Smaa pyck- ikke givet regn, men vel nogen små pyk-
hagel. Den hiørne tørrer aller sterckest, det gl. hagl. Det hjørne tørrer aller stærkest, det gamle
ord Sprog, at nor vest beilit til sydoustes datter. ordsprog, at nordvest bejlede til sydøsts datter.
Svarte syd oest, du kand icke verre tient med min Svarede sydøst: “Du kan ikke være tjent med min
datter, hun piisser under sig! Nor nor vest gav datter, hun pisser under sig”! Nordnordvest gav
til gien-svar din datter kan icke piise saa me- til gensvar: “Din datter kan ikke pisse så me-
get i 8te dage at ieg jo kand tøre det ringere end get i 8 dage, at jeg jo kan tørre det ringere
8te timer. end 8 timer”.
Disse vinde faar vel alle Landmænd, og Disse vinde får vel alle landmænd og
Lade fogder tage vel udi agt udi dørkningens ladefogder tage vel udi agt udi dyrkningens
tiden. Naar vinden er nor oust, syd oust, syd tider. Når vinden er nordøst, sydøst, syd-
sydvest, da maa det see got ud før mand tager sydvest, da må det se godt ud, før man tager
sig for at vende høe eller sønderlig at rørre sig for at vende hø eller synderlig at røre
ved op høsted korn, mens falder vinden paa ved ophøstet korn, men falder vinden på
en vest nor vest saa kand der frillig ven- en vestnordvest, så kan der frillig[12] ven-
dis og rifues høe, stackes os saadant, des og rives hø, stakkes og sådant,
vendis og røgtis i korn. Som her i Landet vendes og røgtes i korn. Som her i landet
strax efter høe laden op bindis og sammen settis straks efter høladen opbindes og sammensættes
i kierfven, da kand de uden frøgt vende og røgte i kærven[13], da kan de uden frygt vende og røgte
kornit om det end aldrig er saa vaad. Naar kornet, om det end aldrig er så vådt. Når
det af nor nor vest bleser, det kand jo tøris en det af nordnordvest blæser, det kan jo tørres en
eller 2 timer, indføris og deslige. eller 2 timer, indføres og deslige.

Ordforklaringer m.m.

[1] Partikulære relation = (særlige) indberetning

[2] Luften: her i betydningen 'vejret' eller 'klimaet'.

[3] Ort: sted.

[4] Valle: den del af ostemassen, der udskilles og bl.a. anvendes til dyrefoder.

[5] Renlighed: ærlighed, redelighed.

[6] Flirer: lille tynd brasen.

[8] Gemene: almindelige

[9] Knog: fygning.

[10] Penitrant: gennemborende.

[11] Kaver: vindstød.

[12] Frillig: rigtig nok.

[13] Kærven: kærven, med kerner.


Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. 

    

Om kilden

Dateret
10. oktober 1743
Oprindelse
Rigsarkivet Danske Kancelli D102d. Efterretninger om købstæderne og amterne, indsendte i henhold til oversekretærens skrivelse af 1743. Viborg Stiftamt, Hans Rosborgs indberetning, 10. oktober 1743, 13de Post
Kildetype
Beretning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
17. januar 2019
Sprog
Dansk
Litteratur

Fritzbøger, Bo: Vildt vejr, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag, 2019

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
10. oktober 1743
Oprindelse
Rigsarkivet Danske Kancelli D102d. Efterretninger om købstæderne og amterne, indsendte i henhold til oversekretærens skrivelse af 1743. Viborg Stiftamt, Hans Rosborgs indberetning, 10. oktober 1743, 13de Post
Kildetype
Beretning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
17. januar 2019
Sprog
Dansk
Litteratur

Fritzbøger, Bo: Vildt vejr, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag, 2019

Udgiver
danmarkshistorien.dk