HØR: Dialekt fra Marstal Landsogn på Ærø i det Sydfynske Øhav

Lydklip

Kildeintroduktion:

Denne dialekt er fra Marstal Landsogn på Ærø, der ligger i det Sydfynske Øhav. Indtaleren er født i 1887, og optagelsen er fra 1973. Indtaleren fortæller her om hornskeer og blikskeer, bordskikken i huset og spisevaner før i tiden. Optagelsen er nedskrevet og tillempet nudansk i teksten herunder. Nedenfor teksten ses et oversigtskort med de danske dialektgrupperinger. Dialekten fra Marstal Landsogn på Ærø tilhører sprogområdet Sydfynske Øer.

    


Transskription:

(...) det vil jeg fortælle om. Min bror han var jo så førstekarl på gården og min far jo, og de sad jo oppe for bordenden. Og alle vi andre vi sad jo rundt om om væggene jo på bænken. Min mor stod for - nede ved den nederste ende og serverede. Hun sad aldrig ned. Hun stod og øste op af gryden på komfyren, og så passede [dvs. opvartede] os.

Når så at far og min bror de var færdige, så havde de en hornske, og den slikkede de af, sådan [at] jeg ser det endnu. Og så ind under armene. Og så var der to kroge oppe i loftet ved bjælken, og der satte de deres skeer. Og vi måtte aldrig vaske de skeer.

For der - og så havde jeg en søster, hvor hun var gal hun sagde (...) "svineri", og hun kunne jo ikke tage det. Og hun vaskede dem en gang imellem, så kunne de smage det, for så var hornskeerne blevet lidt, lidt rubbet, og så kunne de smage det rev i munden.

Så skældte de, der var nu ikke noget med deres skeer, ih, og tænke sig, tænke sig, sikken ja. Vi andre vi havde - vi havde jo sådan - vi havde ikke hornskeer, de smagte så fælt, vi kunne ikke lide det. Men så har vi vist haft nogle andre blikskeer eller hvad det var. Det var bestemt ikke sølv. Det lå i skuffen. For der vár sølv (...)

Oversigtskort over dialektgrupperinger
Oversigtskort over dialektgrupperinger.

Lydklip

Oprindelse
Statsbiblioteket, Aarhus
Kildetype
Lyd , Erindring
Medietype
Lydfil
Sidst redigeret
18. september 2009
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Lydklip

Oprindelse
Statsbiblioteket, Aarhus
Kildetype
Lyd , Erindring
Medietype
Lydfil
Sidst redigeret
18. september 2009
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk