HØR: Christian 10. indvier Oddesundbroen i 1938

Lydklip

Kildeintroduktion:

I dette lydklip høres Christian 10.s tale ved indvielsen af Oddesundbroen 15. maj 1938 (Limfjorden). Efter oplæg fra DSB vedtog Rigsdagen byggeriet i 1932. Byggeriet gik i gang 1934 og stod færdig fire år senere. I talen takker han alle, der har lagt kræfter i byggeriet og håber på "en livligere vekselvirkning mellem vestjyden og thyboen". Efter indvielsen passerede kongen selv broen i sin salonvogn.

    

Transskription af Christian 10.s tale:

Det har været os en glæde i dag og komme op til Thy, og tage del i den fest, som De heroppe I længe har imødeset.

Jeg bringer også en tak til dem, der har nedlagt deres viden, arbejdskraft og vilje til at fremme det arbejde. Men jeg er også sikker på, at sådan som De, med forhåbninger ser forbindelsen i møde. Der vil nu komme en livligere vekselvirkning mellem vestjyden og thyboen.

Lad dette minde stå som en indsats vor generation har gjort. Således at andre kan følge vores eksempel.

Og i det jeg udtaler de bedste ønsker for forbindelsens tilvejebringelse heroppe, udbringer jeg et leve Danmark. Det leve, (i kor) hurra, hurra hurra!


Filmklip fra indvielsen af Oddesundbroen over Limfjorden den 5. maj 1938. I klippet ses Christian 10. ankomme i følge med hans dronning Alexandrine samt kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid. Damplokomotiv, blomsterprydede biler og folk til fods krydser broen for første gang ledsaget af et spejderoptog og -orkester. Fra: danmarkpaafilm.dk, Det Danske Filminstitut 

Lydklip

Forfatter(e)
Christian 10
Oprindelse
Statsbiblioteket
Kildetype
Tale, Lyd
Medietype
Lydfil
Sidst redigeret
8. august 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk