Artikler
Henning Matzen var professor i jura ved Københavns Universitet fra 1870 til sin død i 1910. Fra 1879 var han desuden medlem af Landstinget for Højre og 1894-1902 tingets formand. Hans teorier udgjorde den juridiske basis for J.B.S. Estrups brug af provisoriske finanslove i 1877 samt i perioden 1885-94, og han var derfor en central skikkelse i den såkaldte forfatningskamp.
En juridisk lynkarriere
Matzen blev født 28. december 1840 i en husmandsfamilie i Sønderjylland. Ved sin brors, den i samtiden agtede skolemand Matz Matzens, hjælp blev det muligt for Henning Matzen at studere. Han tog juridisk embedseksamen i 1864 og vandt i 1867 Københavns Universitets guldmedalje for sin prisafhandling om panteret i ældre dansk ret – en opgave, der ifølge udtalelsen langt oversteg de krav, man kunne stille til en prisopgave. Med professor C.G. Holcks død i 1868 indstilledes Matzen enstemmigt som dennes efterfølger. Således kunne Matzen som kun 29-årig indtage professorstolen i april 1870.
De provisoriske finanslove
D. 15.-19. maj 1873 bragtes i Dagbladet en artikelserie af Matzen, hvor han argumenterede for, at finanslove i ”særdeles paatrængende Tilfælde” kunne udstedes som foreløbige love – altså uden Rigsdagens samtykke (jf. 1866-grundlovens § 25). I pjecerne ”Grundloven og Folkets Selvstyre” (1873) og ”Til Gjensvar” (1874) uddybede Matzen pointerne. Konteksten, disse blev skrevet i, var Venstres stadig mere intensive hævdelse af parlamentarismen, der fik partiet til at true med at nedstemme finansloven. Pga. finanslovens vigtighed måtte regeringen, ifølge Matzen, kunne udstede denne udenom Rigsdagen, i de tilfælde hvor det ikke var muligt at opnå et kompromis. Matzen blev således den teoretiske arkitekt bag Estrups brug af midlertidige (provisoriske) finanslove vedtaget af regeringen udenom Rigsdagen i årerne 1877 og 1885-94.
Politikeren
Matzen valgtes i 1879 selv som landstingsmand i København. Han indtog snart pladsen som en ledende skikkelse i partiet Højre og deltog aktivt i såvel organiseringen af Højre i starten af 1880’erne som i den politiske kamp mod Venstres krav om folketingsparlamentarisme. Da der i Højre opstod uenighed om vilkårene for et muligt forlig med Venstre, udtrådte Matzen af Højres bestyrelse for derefter i 1894 at blive valgt som Landstingets formand. Han bestred denne post indtil 1902 og var medlem af Landstinget indtil sin død i 1910.
Medlem af Landstinget for partiet Højre Henning Matzen. Foto: Folketingets Bibliotek og Arkiv