Gallup 1969: 'De' eller 'du'?

Kilder

Kildeintroduktion:

Af denne Gallup-meningsmåling fra 1969 fremgår det, at knap halvdelen af danskerne (48 %) gik ind for, at man skulle sige "du" til hinanden frem for "De", mens 38 % foretrak "De". Dette er en lille fremgang for du-tilhængerne i forhold til tilsvarende undersøgelser fra 1950 og 1955. Ved alle tre målinger var "du" mere populært i landdistrikterne end i byerne. Dette skyldes, at der længe havde været en tradition på landet for at sige "du" - selv til fremmede. I denne undersøgelse fordeles svarene også efter respondenternes køn, alder, erhverv, uddannelse, socialgruppe og politiske tilhørighed.

Analysefirmaet Gallup har siden 1939 foretaget meningsmålinger i Danmark om de emner, der optog danskerne. Det drejer sig både om storpolitiske spørgsmål og de små dagligdags ting, der har haft betydning for almindelige menneskers hverdag. Meningsmålingerne er en værdifuld kilde til dansk historie efter 1945. Både fordi de måler danskernes holdninger til en lang række meget forskellige spørgsmål, men også fordi de spørgsmål, der blev stillet, giver et indblik i, hvad man dengang fandt det interessant at spørge om.

"DE ELLER DU"

Halvdelen af befolkningen går ind for at afskaffe "De" og tiden synes at være med denne ændring i omgangsformen.

 

For nylig fik den snart mangeårige diskussion om "De" eller "du" fornyet aktualitet, da erhvervskredse i Randers i anledning af den årlige byfest gjorde et behjertet forsøg på - med borgmesteren som foregangsmand - at indføre "du-formen". Trods megen festivitas og god vilje satte forsøget ikke varige spor om overhovedet nogle.

Derimod har man på flere arbejdspladser med held indført at alle siger "du" til hinanden uden hensyn til rang og stand, og denne udvikling byggende på et snævert interessefællesskab og samhørighed kan nok tænkes at byde på flere resultater.

Nogle finder, at De-formen såvel som andre tituleringsformer så som tiltale i tredje person ydermere måske med tiltler som f.eks. "hr. direktøren" virker udemokratisk, medens tilhængere finder, at den nuværende titulering frembyder et hensigtsmæssigt sprogligt redskab i omgang mennesker imellem.

Gallup Instituttet har søgt at lodde stemningen i spørgsmålet, idet man har spurgt et repræsentativt udsnit af befolkningen som følger:

"Der har været talt og skrevet om at afskaffe tiltaleformen De, således at alle skulle sige du til hinanden. Er De for eller imod dette?"

Svarene var følgende fordelt efter forskellige befolkningsgrupper:

For du For De Ved ikke I alt
% % % %
Total 48 38 14 100
Urbanisering
Hovedstaden 37 49 14 100
Provinsbyer 43 45 12 100
Landdistrikter 62 24 14 100
Køn
Mand 57 29 14 100
Kvinde 40 48 12 100
Alder
15 - 19 år 64 25 11 100
20 - 24 år 55 35 10 100
25 - 29 år 53 37 10 100
30 - 39 år 49 42 9 100
40 - 49 år 46 38 16 100
50 - 64 år 41 43 16 100
65 og derover 46 38 16 100
Egen stilling
arbejder, ufaglært 58 25 17 100
arbejder, faglært 57 32 11 100
funktionær, lavere 42 50 8 100
funktionær, højere 31 54 15 100
selvstændig landbruger 59 16 25 100
selvstændig i øvrigt 40 54 6 100
lærling, elev, stud. etc. 64 29 7 100
pensionist o.a. ude af erhverv 46 37 17 100
gift kvinde u/selverhverv 40 48 12 100
Skoleuddannelse
folkeskole (A-linie) 52 34 14 100
Mellemskole- og realeksamen 36 53 11 100
Studentereksamen, andre ad-
gangseks. højere uddannelse
40 49 11 100
Socialgruppe
gruppe 1 51 35 14 100
gruppe 2 40 48 12 100
gruppe 3 30 57 13 100
politisk til-
hørighed
Socialdemokratiet 49 36 15 100
Radikale 56 33 11 100
Konservative 22 72 6 100
Venstre 52 31 17 100
Socialistisk Folke-
parti
65 24 11 100

Halvdelen af befolkningen praktisk talt (48%) går ind for "du-formen" medens 38% er for "De". Gallup Instituttet har tidligere i 1955 gennemført en lignende undersøgelse og fandt dengang procenterne 44 mod 41, således at der i de mellemliggende 15 år nok har kunnet spores en tendens til i højere grad at gå over til at sige du.

Som man ser, divergerer meningerne stærkt mellem befolkningsgrupperne. Urbaniseringsmæssigt er hovedstadsbefolkningen og landbefolkningen modpoler i dette spørgsmål, men det skal tilføjes, at den tendens, der har vist sig til fordel for "du", udelukkende har fundet sted i hovedstadsområdet, selv om det stadig er det sådan, at flertallet i hovedstaden foretrækker "De".

Der er meget betragtelige forskelle mellem mænd og kvinder i dette spørgsmål. Mændene går klart ind for "du", medens kvinderne ikke helt så klart men alligevel klart foretrækker "De". Hvad årsagen hertil kan være, kan man kun gisne om, men man har hørt det synspunkt fremsat i fuld alvor, at kvinderne ikke vil undvære det første søde "du". Nok så meget skyldes modstanden mod "du" måske at kvinderne i det traditionelle kønsmønster opfatter "De" som et slags forsvarsmiddel mod uønskede kontakter.

Aldersmæssigt tyder meget på, at tiden arbejder for en reform på dette område, idet lysten til at sige "du" er væsentlig mere udbredt blandt de yngre, selv om variationen efter alder utvivlsomt til en vis grad skyldes, at behovet for at sige "du" aftager med alderen.

Der er en klar forskel mellem erhvervsgrupperne. Arbejdere såvel som landboere er klart for "du", medens funktionærer og selvstændige erhvervsdrivende foretrækker "De". Fordelt efter socialgrupper er forskellen også slående og set på denne baggrund kan man sige, at du-formen opfattes som mere demokratisk, for så vidt som dette foretrækkes af de bredeste lag.

Denne sociale fordeling afspejler sig også efter partitilhørighed, som det fremgår af oversigten.

Med de forskelle mellem befolkningsgrupperne, man således konstaterer kan man næppe vente nogen hurtig udvikling i spørgsmålet, medens man på den anden side, såvel ved at vurdere svarene fordelt efter alder såvel som resultaterne i de to undersøgelser, nok kan påregne at " De-formen" i fremtiden vil miste terræn.

Om kilden

Dateret
21.12.1969
Oprindelse
TNS Gallup
Kildetype
Meningsmåling
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. april 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk