Kilder
Kildeintroduktion:
Den 3. juni 1720 blev der på Frederiksborg Slot indgået en fredstraktat mellem Danmark og Sverige, der afsluttede Store Nordiske Krig mellem landene. Nedenfor er Frederiksborgfredens § 9 gengivet. Freden i Frederiksborg blev til på baggrund af engelsk-fransk mægling og indebar ikke territoriale gevinster for Danmark. Ifølge traktaten skulle Sverige betale Danmark et kontant beløb på 600.000 rdl. for at opgive de erobrede områder i en del af Forpommern, Wismar, Rügen samt Marstrand. Sverige blev frataget sin toldfrihed i Øresund, så de efterfølgende måtte betale Øresundstold til de danske konger, og samtidig måtte Sverige forpligte sig til ikke for fremtiden at støtte de gottorpske hertuger i hertugdømmet Slesvig imod Danmark. Den danske konges ret til Slesvig blev garanteret af Storbritannien og Frankrig.
Store Nordiske Krig blev udkæmpet i perioden 1700-1721 mellem Sverige og en god del af de nordeuropæiske stater. Danmark deltog i to omgange – i år 1700 og igen 1709-1720. Krigens hovedfront stod mellem Rusland og Sverige, og efter at den svenske konge Karl 12. (født 1682, regent 1697-1718) i 1709 led et afgørende nederlag til russerne, så den danske Frederik 4. (født 1671, regent 1699-1730) det som en chance til at tilbageerobre de skånske provinser, der havde været tabt siden slutningen på første Karl Gustav-krig ved freden i Roskilde i februar 1658. Det lykkedes ikke, og efter Store Nordiske Krig opgav de danske regenter forsøgene på at genvinde de tabte landområder i Sverige. Fredsslutningen i 1720 kom til at betyde afslutningen på de foregående århundreders mange krige mellem Sverige og Danmark.
Fredstraktatens § 9 som gengivet i Schous Udtog af Forordninger for 1699-1730. Klik her eller på billedet for at se teksten i pdf-format.
Freds-Tractat m. Sverrig 9 §.
Freds-Tractat, tilligemed den over samme forfattede Forklarings-Act, imellem Kongen af Danmark og Sverrig; undertegnet til Friderichsborg den 3 Jun. og ratificeret den 23 Jul. 1720(*). [Udenl. Departement]. Khavn 1721. 4to.
9.) I Betragtning til det, som tilbagegives, samtykker Kongen og det svenske Rige ved denne Artikel, at efterdags mellem Nationerne ej skal være nogen Forskiel i Sundet[1] og de 2de Belte[2], og i Følge heraf frasiger Sig Kongen og Sverriges Rige den Undtagelse og Frihed for Tolden i Øresund og de tvende Belte, hvilken de Svenske i Kraft af de forhen sluttede Freds-Tractater indtil denne Tid have nydt, saa at Sverriges Riges og de dertil hørende Provindsers Undersaatter skal herefter (fra den Dag af at regne, da Ratificationerne af denne Tractat ere blevne omverlede[3], og alle Artiklerne med deres Stipulationer, angaaende det, som skal tilbagegives og giøres Fornøielse for, af begge Parter efterkomne) til Kongen af Danmark og Hans Efterkommere betale i Sundet og de 2de Belte Told for deres Skibe, Gods og Kiøbmands-Varer lige med Engellænderne og Hollænderne eller en anden Nation, som i denne Henseende er eller kan blive meer gunstig af Kongen i Danmark behandlet. Hvorudover man, som sagt er, udtrykkelig er kommen overeens, at de Svenske Undersaatters Skibe og Gods, naar de gaae ud og komme tilbage ved Told-stederne i Sundet og Belterne, hverken mod Ophold, Hinder i hastig Befordring, eller under hvad Navn det endog kunde være, skal vorde[4] anderledes begegnede[5], end den Engelske, Hollandske, eller en anden Nation, som nyder det største Venskab.
Tekstens egne noter:
(*) Ved en Trykfeil er den trykte Freds-Tractat dateret: 3 Jul.