Erik Scavenius' erklæring ved tiltrædelsen som udenrigsminister, 8. juli 1940

Kilder

Kildeintroduktion:

Den 9. april 1940 stod det klart, at den danske neutralitetspolitik ikke kunne forhindre Tyskland i at besætte Danmark, hvilket resulterede i en kritik af den radikale udenrigsminister P. Munch. Den 8. juli dannede Stauning (S) en ny samlingsregering bestående af de fire partier i Rigsdagen: Socialdemokratiet, Radikale Venstre, De Konservative og Venstre. Ny udenrigsminister blev Erik Scavenius (1877-1962), der også havde bestridt posten under 1. verdenskrig. Fra denne periode nød han stor respekt for sin diplomatiske evne til at føre Danmark uskadt gennem krigen, og han var derudover også respekteret i Tyskland.

I sommeren 1940 var de fleste europæiske lande præget af overbevisning om en tysk sejr. I Danmark kom det bl.a. til udtryk i den nytiltrådte samlingsregerings godkendelse af denne erklæring af Scavenius, hvor især passusen om ”de store tyske sejre, der har slået verden med forbavselse og beundring” har vakt opmærksomhed. Erklæringen blev et udtryk for en ny kurs i den danske politik overfor Tyskland: regeringen bevægede sig fra en passiv til en mere positiv og aktiv samarbejdspolitik. Målet var at opnå goodwill i Berlin, så Danmark kunne undgå en decideret tysk magtovertagelse. Scavenius’ samarbejdsvenlige kurs over for besættelsesmagten blev både dengang og senere kritiseret.

Ved min Overtagelse af Udenrigsministeriet vil det findes naturligt, at jeg fremsætter nogle Bemærkninger om Danmarks Udenrigspolitik. Jeg vil herved drage en Parallel mellem Forholdene under Verdenskrigen og nu. Det har været den lille Stats Opgave at føre en Politik, der holdt Landet udenfor de store Magters Kamp. Opgaven maatte nærmere forstaas saaledes, at Danmark under ingen Omstændigheder maatte komme i Strid med vor store Nabo mod Syd. Denne Politik har fundet Tysklands Forstaaelse og Støtte, saavel under Verdenskrigen, som under den nuværende Krig med den Forskel, der følger af de forandrede Muligheder for Krigsførelsen. Med denne Forskel taget i Betragtning kan man sammenstille Begivenhederne i August 1914 og April i Aar. I begge Tilfælde var det den tyske Politiks Maal at holde Danmark udenfor Krigsbegivenhederne, idet Landet ved sin Beliggenhed dækker Østersøfronten i Forhold til England. Som Følge af de ændrede Vilkaar for Krigsførelsen maatte Opgaven denne Gang væsentlig tilfalde de tyske Land- og Luftstridskræfter, mens den under Verdenskrigen alene løstes af den tyske Flaade. Det maa bemærkes, at denne Omstændighed – hvor friktionsløs den end lykkeligvis forløber – ganske naturligt har gjort Forstaaelsen sværere for det danske Folk. Under Verdenskrigen udelukkede den tyske Flaades Eksistens, at England kunde forsøge at forcere Adgangen til Østersøen og skaffe Tyskland en 3. Kampfront. Herved bevaredes Danmarks Neutralitet, og dette vil altid blive erindret med Taknemmelighed i Danmark.

Under den afsluttede Folkeforbundsperiode fastholdtes den danske Politiks Linie. Danmark nægtede at deltage i Forbundets mod Tyskland rettede Politik.

Ved de store, tyske Sejre, der har slaaet Verden med Forbavselse og Beundring, er en ny Tid oprundet i Europa, der vil medføre en ny Ordning i politiske-økonomisk Henseende under Tysklands Førerskab. Det vil være Danmarks Opgave herunder at finde sin Plads i et nødvendigt og gensidigt, aktivt Samarbejde med Stortyskland. Det danske Folk stoler paa, at det i den nye, europæiske Ordning vil kunne bevare sin Selvstændighed, og det haaber at finde Forstaaelse for sin Egenart og for sin traditionelle, fredelige, politiske og sociale Udvikling.


Erik Scavenius
Portræt af Erik Scavenius (1877-1962). Foto: Det Kgl. Bibliotek