Kiel Slot som en del af Sophie af Pommerns livgeding

Da Sophie af Pommern blev gift med hertug Frederik i 1518, blev der fastlagt en medgift på 15.000 gylden og et livgeding, en slags enkepension, der omfattede indkomster fra slotte og len i Slesvig og Holsten. Hertug Frederik valgte Kiel Slot som enkesæde. Efter Sophie af Pommerns kroning til dansk og norsk dronning i 1525 blev livgedinget udvidet og indeholdt sidenhen ligeledes indkomster fra godser og slotte på Lolland og Falster.

Hertug Frederik havde ligeledes valgt Kiel Slot som enkesæde til sin første hustru, Anna af Brandenburg (1487-1514). Allerede få år efter deres bryllup lod han opføre en ny bygning, kaldet for das Neue Haus, ’det nye hus’, som skulle bruges som enkebolig. Ved siden af hovedbygningen stod flere avlsbygninger, et køkken, et vaskehus og siden 1512 bagehuset. ’Det nye hus’ var en tre-etagers murstensbygning, der erstattede den gamle borg.

Sophie af Pommern. Kobberstik efter originalen fra 1761. Fra: Statens Museum for Kunst

Enkeresidensen Kiel Slot

Dronning Sophie flyttede til Kiel i 1538 sammen med tre af sine børn. Bortset fra få rejser, deriblandt til Gottorp Slot og Plön Slot, opholdt hun sig hovedsageligt i Kiel gennem sine næsten 30 år som enke. Den yngste datter, Dorothea, var stadig ugift og boede hos sin mor frem til enkedronningens død i 1568.

På Kiel Slot stod Sophie af Pommern for ombygninger og reparationer i mindre omfang og fik for eksempel leveret kalk til slottet i 1543. Fra 1558 lod hendes søn hertug Adolf (1526-1586) bygge en ny fløj til slottet. Da han ikke disponerede over tilstrækkelige finansielle midler til byggeprojektet, lånte dronning Sophie ham 13.000 lybske mark. Pengene fik dronningen ikke tilbagebetalt, og hun eftergav hertug Adolfs gæld i sit testamente.

På første sal i ’det nye hus’ lå den fyrstelige families gemakker, deriblandt dronningens soveværelse. På samme etage var gæsteværelset placeret, som Sophies bror hertug Barnim 9. (1501-1573) plejede at overnatte i. Et inventar, som blev skrevet ned kort efter dronningens død i 1568, viser, at enkedronningen boede fornemt og disponerede over en vis rigdom. Hendes stue og et værelse ved siden af var for eksempel udstyret med ure af forskellige størrelser, et timeglas og spejle. Derudover opremses meget store mængder af smykker og andre værdigenstande, der blev opbevaret på slottet.

Residensbyen Kiel med dronning Sophies enkesæde Kiel Slot i øverste hjørne til højre. Braun/Hogenberg: Civitates orbis terrarum, bd. 4, 1588. Fra: Det Kgl. Bibliotek

Dronning Sophies personale på Kiel Slot

Efter Frederik 1.s død og dronning Sophies flytning til enkesædet i Kiel skete der en del forandringer i hendes hofpersonale. Omfanget af hendes hofpersonale på Kiel Slot er ukendt, men der fandtes en del personale til praktiske opgaver og forvaltning. Hovedansvaret for slottets forvaltning havde lensmanden på Kiel Slot.

En anden ledende funktion ved dronningehoffet havde hofmesterinden, der generelt var ansvarlig for jomfruerne ved hoffet, dronningens gemakker og at tage sig af dronningens private ærinder. Da Frederik 1. blev konge i 1523, havde Sophie fået en ny hofmesterinde, Anna Meinstrup (ca. 1475-1535). Denne kvinde havde også været hofmesterinde for dronning Sophies svigerinde dronning Christine (1461-1521) og Christines svigerdatter dronning Elisabeth (1485-1555). Anna Meinstrup var Sophies hofmesterinde i cirka ti år, indtil hun under Grevens Fejde støttede adelige, der var imod Christian 3. Hun forlod Sophie og blev dræbt i 1535. Embedet som hofmesterinde gik videre til en anden kvinde.

Inventaret giver et indblik i Sophies residens i Kiel og tegner et billede af, hvilke rum der fandtes i ’det nye hus’, hvordan de var indrettet og hvem der beboede dem. I den sammenhæng nævnes en del af hofpersonalets funktioner. Der var bo- og arbejdssteder til eksempelvis hofmesterinden og jomfruerne, fyrbødere, snedkere, kokke, køkkendrenge og den såkaldte ’Altfrau’, som var ansvarlig for tjenestepigerne. Andre kilder henviser til skriverne i kancelliet, en staldmester med stalddrenge og portnere.

Sophies konflikter med Christian 3. og Frederik 2. om sit livgeding

Fra residensen i Kiel skrev Sophie af Pommern en række breve som del i konflikter om den danske del af sit livgeding på Lolland og Falster med Frederik 1.s efterfølgere Christian 3. og Frederik 2. Enkedronningen krævede at få indtægter fra lenene, selvbestemmelse over lenenes forvaltning og retten til at opholde sig på Nykøbing Slot. Selvom hun formåede at forhandle kompromiser og i det mindste finansielt fik den største del af de indtægter, som hun var blevet lovet, kom hun aldrig til frit at disponere over den danske del af sit livgeding.