Den kvindelige Louis Armstrong, 1914-1945

Film

I denne film fortæller Bertel Nygaard om jazzmusik og kulturkamp i mellemkrigstidens Danmark. Perioden mellem 1. og 2. verdenskrig var især præget af kulturelle modsætninger og brydninger, og det nye stod over for det gamle.

Dette kom især til udtryk ved jazzens ankomst til Danmark i 1920'erne. Den nye type musik fra det store Amerika stod i skarp kontrast til det lille Danmarks traditioner og selvopfattelser, og udfordrede gamle europæiske tankegange om kvinders rolle i samfundet samt opfattelserne af andre folkeslag. I filmen kan du bl.a høre om den sorte amerikanske sangerinde Valaida Snow (1904-1956), også kaldet den kvindelige Louis Armstrong, som lagde vejen forbi Randers i 1940.

Filmen er en del af Aarhus Universitets onlinekursus i danmarkshistorie.



Klik på 'CC' og vælg 'dansk', hvis du vil se filmen med undertekster.

Se flere film i danmarkshistorien.dk's filmarkiv.

Om filmen

Forfatter(e)
Bertel Nygaard
Tidsafgrænsning
1914 - 1945
Medietype
Film
Sidst redigeret
20. oktober 2021
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk