De danske biskoppers hyrdebrev efter befrielsen i maj 1945

Kilder

Kildeintroduktion:

Danmark var fra 1940-1945 besat af tyske tropper. Efter den tyske kapitulation og befrielsen den 5. maj 1945 udsendte Danmarks ni biskopper et såkaldt hyrdebrev. Et hyrdebrev er betegnelsen for en biskops rundskrivelse til stiftets præster og menighed med retledende udtalelser om aktuelle spørgsmål og forhold. I løbet af besættelsesårene havde de danske biskopper med Københavns biskop, Hans Fuglsang-Damgaard (biskop fra 1934-1960), i spidsen udsendt flere hyrdebreve, som bl.a. udtrykte biskoppernes protest mod nazisternes indførsel af dødsstraf og behandling af jøder.

Danmark er frit! Hvad vi har haabet paa og bedt om gennem 5 Aar er sket.

”Min Sjæl lov Herren og alt i mig love hans hellige Navn. Min Sjæl lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger.”(Salme 103, V. 1-2.)

Vi blev frelst fra den truende Udslettelse og kan nu igen bruge vort Folks gamle Ret til frit at tænke, tro og tale. Vor Konge, som mandigt og trofast bar sit Folks Byrder, fik Lov til sammen med os at opleve den nye Dags Komme. Alle maatte vi gennem vor Usikkerhed og Angst, mange fristede Sorg og Savn og Lidelse, og en Flok af Helte gik i Døden. Vor Tak til Gud rummer i sig en Tak for dem, som ofrede Livet for vort Land, og som i deres Død forkyndte Danmarks ukuelige Livsvilje. Martyrernes Blod blev vor Fremtids Udsæd[1].

Guds Fred med vore Døde
i Danmarks Rosengaard,
Guds Fred med dem, som bløde
af dybe Hjertesaar!

Nu er det vor Bøn, at alle gode Kræfter maa forene sig om at rense ud og bygge et bedre Danmark op. Lovløshed og Vold har avlet Had og Hævntanker; men vi skal ikke hade og hævne og derigennem vise os som overvundne af Tidens onde Aander. Ret skal raade til Straf for Ugerningsmænd. Sandheds og Retfærds Aand lede dem, som har Ansvaret, naar Retten skal have sin Gænge.

Lad os ved Genopbygningen træde i Skranken for alles Ret til at føre en menneskeværdig Tilværelse i Frigørelse fra Frygt og Nød.

Gud give os alle Sind til at bære hinandens Byrder og til med Respekt for hinandens Forskelle at bevare Sammenholdet, saa det Broderskab, hvortil vi i Jesu Kristi Navn er kaldede og indviede, ikke maa blive til Skamme.

Maatte Kirken saaledes Øve Evangeliets Tjeneste, at Talen om Fred og Forsoning mellem Folkene fik Klang af sejrende Virkelighed. Maatte Guds Ord faa frit Løb i vort Folk til Opvækkelse af alle gode Kræfter og til Evighed over vor Tilværelse!

”Kend at Herren er Gud! Han skabte os, vi er hans, hans Folk og den Hjord[2], han vogter. Gaa ind i hans Porte med Takkesang, med Lovsange i hans Forgaarde. Tak ham og lov hans Navn!” (Salme 100, V 3-4.)

H. Fuglsang Damgaard.
A. Rosendal. C. I. Scharling.
Axel Malmstrøm C. J. Skat Hoffmeyer.
C. W. Noack. D. P v. Huth Smith.
H. Øllgaard. N. M. Plum.

Ordforklaringer m.m.

[1] Udsæd: kerner, frø, løg eller knolde, der anvendes som grundlag for næste afgrøde på marken.

[2] Hjord: gruppe af husdyr der græsser sammen. Overført betydning: menighed; gruppe af tilhængere, medlemmer e.l.

Om kilden

Dateret
05.05.1945
Oprindelse
Kirkelige dokumenter fra besættelsestiden, udgivet af Jørgen Glenthøj, 1985, s. 12
Kildetype
Brev
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
30. juni 2016
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
05.05.1945
Oprindelse
Kirkelige dokumenter fra besættelsestiden, udgivet af Jørgen Glenthøj, 1985, s. 12
Kildetype
Brev
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
30. juni 2016
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk