Danemordet 13. november 1002

Artikler

Danemordet eller Skt. Brictus’ dags massakren fandt sted i England den 13. november 1002. Efter ordre fra den engelske kong Æthelred 2. skulle alle danere i England dræbes. Det er uvist, hvor mange der blev myrdet under massakren, men begivenheden er af senere tiders kronikører og historikere blevet anset for årsagen til Svend Tveskægs fortsættelse af og forstærkelse af vikingetogterne til England i 1003.

Baggrunden for massakren

Efter en længere periode med fred blev England siden 980 genstand for en ny bølge af vikingetogter, og fra 991 optrappedes angrebene i både hyppighed og styrke. Kong Æthelred måtte af flere omgange betale store summer i danegæld til de angribende hære mod løfter om fred, men angrebene fortsatte. Ifølge Den angelsaksiske Krønike var perioden også præget af flere forræderier mod den engelske kongemagt. Dette må ses som baggrunden for, at Æthelred i 1002 beordrede alle danere i England dræbt, da han var blevet advaret om, at de ville myrde ham og hans stormænd og efterfølgende overtage magten. Ordren blev udført på Skt. Brictus dag den 13. november 1002.

Danemordet i Oxford

Den eneste samtidige beretning om Danemordet stammer fra Oxford. Her søgte en gruppe danere tilflugt i Skt. Frideswide kirke, men brændte inde, da forfølgerne satte ild til kirken. I 2008 fandt arkæologer i Oxford skeletterne af mellem 34 og 38 unge mænd begravet i tiden omkring år 1000. Knoglerne bar mærker efter sværdslag og ild, og senere undersøgelser har vist, at de afdøde med stor sandsynlighed var af skandinavisk oprindelse. Begravelserne er derfor blevet tolket som ofre for Danemordet i 1002.

Omfang of resultater af massakren

Omfanget af massakren er uvist, men Æthelreds ordre har med stor sandsynlighed ikke omfattet alle af dansk eller skandinavisk oprindelse, der havde bosat sig i England i det foregående århundrede. I stedet har den været rettet mod deltagerne i den seneste periodes angreb og plyndringer, og de nyligst tilkomne bosættere, der skiftede side og forrådte fredsaftaler på trods af store betalinger af danegæld. Skt. Brictus’ dags massakren er af senere kronikører og historikere blevet anset som baggrunden for Svend Tveskægs fornyede angreb mod England fra 1003, da hans søster Gunhild og hendes mand Jarl Pallig muligvis var blandt ofrene. Der kan dog ikke med sikkerhed drages nogen direkte forbindelse mellem de to begivenheder.

Kong Æthelred 2. den Rådvilde ca. 968-1016.
Kong Æthelred 2. den Rådvilde ca. 968-1016. Illustration i manuskript fra 1200-tallet. Fra: Wikimedia Commons

Om artiklen

Forfatter(e)
Marie Bønløkke Spejlborg
Tidsafgrænsning
1002 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. september 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Hadley, Dawn M.: The Vikings in England: settlement, society and culture (2006).

Richards, Julian D.: Viking Age England (2000).

Roesdahl, Else m.fl. (red.): Vikingerne i England - og hjemme i Danmark (1981).

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Marie Bønløkke Spejlborg
Tidsafgrænsning
1002 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. september 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Hadley, Dawn M.: The Vikings in England: settlement, society and culture (2006).

Richards, Julian D.: Viking Age England (2000).

Roesdahl, Else m.fl. (red.): Vikingerne i England - og hjemme i Danmark (1981).

Udgiver
danmarkshistorien.dk