Christiansfeld

Artikler

Christiansfeld blev i 1771 oprettet som en herrnhutisk koloni efter tilladelse af Christian 7., og kongen tildelte desuden kolonien visse privilegier. Foruden ti års frihed for told og skat fik byen tilladelse til at drive handel og håndværk under yderst fordelagtige vilkår. Udvandrerne fra den pietistiske brødremenighed i Herrnhut anlagde byen på bar mark. Christiansfeld blev ofte betegnet som en håndværkerby, og på et tidspunkt skal byen have haft hele 21 håndværksfag repræsenteret i det sluttede samfund, som flækken må siges at have været.

Industrialisering og byvækst

Mindre industrivirksomheder blev snart anlagt af de arbejdsomme ’brødre og søstre’, herunder et bryggeri, bomuldsspinderi og en tobaksfabrik. Der fandt i koloniens første år en stærk indvandring sted, og i 1806 bestod samfundet af 756 medlemmer. Herefter stagnerede indbyggertallet, og antallet af medlemmer i Brødremenigheden faldt. Med krigen i 1864 mistede Christiansfeld en stor del af sit nordlige opland, hvilket heller ikke gavnede udviklingen.

Den kongelige familie på besøg i Christiansfeld 1953. Klip fra filmen 'Dronning Margrethe II som ung', Laterna Film 1955. . Fra: Filmcentralen, Danmark på Film.

Industribyen 1900-1970

Genforeningen førte ikke i første omgang nogen vækst med sig, men byen fik efterhånden enkelte nye fabriksvirksomheder, herunder Bunkenborgs Pølsefabrik. Befolkningstallet, der i midten af 1950’erne lå på cirka 1.000, begyndte herefter at stige kraftigt.

Efter industrien 1970 til i dag

Det tidligere Tyrstrup Mejeri er blevet opkøbt af Arla Foods og huser i dag koncernens største friskvareterminal med cirka 400 ansatte (2006), hvilket gør det til byens suverænt største virksomhed. Selvom Christiansfeld indtil 2007 var kommunesæde, var kun ? af byens erhvervsaktive i 2002 beskæftiget med administration og service, hvilket er en bemærkelsesværdig lille andel i forhold til landsgennemsnittet i byerne. Byen havde i 2006 2.752 indbyggere, og den tidligere Christiansfeld Kommune indgår nu i Kolding Kommune.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk


Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1771 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
13. juli 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1771 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
13. juli 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk