Christian 4.s håndfæstning, 17. august 1596

Kilder

Kildeintroduktion:

Ved Frederik 2.s død i år 1588 var hans søn Christian (født 1577, regent 1588–1648) endnu for ung til at regere landet. Derfor overtog et adeligt formynderstyre forvaltningen af riget, indtil den unge kronprins blev kronet til konge den 29. august 1596 ved en pompøs kroningshøjtidelighed. Danmark var frem til år 1660 et valgmonarki, og som valgt monark måtte Christian 4. underskrive en håndfæstning, der indeholdt betingelserne for kongens magtudøvelse. I slutningen af 1500-tallet var hovedparten af de øvrige europæiske lande arvekongedømmer, hvilket først blev tilfældet for Danmark-Norge efter indførslen af enevælden i år 1660.

Håndfæstningen var et dokument, som fastlagde magtforholdet mellem kongen og rigsrådet. Hovedparten af de danske konger i årene fra 1320 til 1648 havde ved undertegnelsen af en håndfæstning aflagt et skrifteligt løfte som betingelse for at blive valgt. Christian 4.s håndfæstning, der blev underskrevet på Københavns Slot den 17. august 1596, var en næsten ordret kopi af hans far Frederik 2.s håndfæstning fra år 1559. Christian 4.s håndfæstningen blev undertegnet af samtlige 21 rigsråder. Det var bemærkelsesværdigt, at den var næsten identisk med faderens, idet adelen efter Frederik 2.s. død i 1588 havde protesteret og ønsket at formulere en hårdere håndfæstning, hvilket med undertegnelsen i august 1596 ikke blev efterkommet.

Første side i Christian 4.s håndfæstning fra 1596.
Første side i Christian 4.s håndfæstning fra 1596. Fra: Rigsarkivet  


Christian den Fjerdes Haandfæstning af 17 August 1596(I) 

Wii Christian thendt fierde medt Gudtz naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis vdualde konning, hertug wdi Sleszuigh, Holstenn, Stormarn och Dyttmarsken, greffue wdj Oldenborg och Delmenhorst, giöre alle witterligtt, att effterdj[1] wore elske erlige och welbiurdige menige Danmarckis riigis raadt haffue wdj stormechtige, högborne(II) förstis och herris, her Friderich thendt anden, Danmarckis, Norgis, Vendis och Gottis koning etc., wor kiere herre faders, höiglofflig ihukommelszis, thiidt keist, kaarett, vduoldt, beuilgitt och sambtycktt osz for herre och koning att were offuer Danmarckis och Norgis riiger effter wor kiere herre faders dödt och affgang, och de och medt menige adell, kiöbstedtzmendt, bönder och menige almue, riigens indbyggere, dett beuilgitt, sambtycktt, hyldett och suoritt haffue osz for deris rette herre och koning, tha effterdj dett er och haffuer weritt aff begyndelszen, att naar nogen herre och koning skall annamme[2] sin kongelige kröning, skulle de thillforne bebreffue forszegle och suerge menige Danmarckis riigis raadtt paa deris egne och menige adelens och riigens indbyggeris vegne att holde dennom alle och huer seerdelis viidtt loug, skiell och rett och forschriffue och forszegle dennom friiheder och priuilegier. thj haffue vij nu therfore wdj den hellige threfoldighedtz naffn medt vore elske menige Danmarckis riigis raadt, som ere Christoffer Valckendorff thill Glorup, wor och Danmarckis riigis hoffmester, Christian Friis thill Borrebye vor cantzler, Peder Munck thill Estuadtgaardt marsk vdj wortt riige Danmarck, Steen Brahe thill Knudtstrup, Manderup Parszberg thill Hagiszholm, Erick Hardenberg thill Matterup, Hendrich Below thill Spötterup, Axell Gyldenstiern thill Liungbygaardt stadtholder wdj wortt riige Norge, Abszolon Giöe thill Kielstrup, Jacob Söefeldt thill Viszborrig, Breide Rantzow thill Randtzousholm, Albritt Friis thill Harritzkier, Arrildt Huittfeldt thill Oderszbierg riigens canttzler, Hendrich Ramell thill Beckeskouff, Jörgen Friis thill Krastrup landtzdommer vdj wortt landtt Nörrejuttlandtt, Preben Gyldenstiern thill Voszborg, Axell Brahe thill Eluidt, Hendrich Löcke thill Offuergaardtt, Oluff Roszenspar thill Skarholdt, Eske Brock thill Vemetofft och Christen Holck thill Höygaardt, osz medt dennom der om saa foreentt, forligtt och fordragett, som her effter fölger:

1.

Först wille och skulle wy offuer allting elske och dyrcke den allsommechtigste Gudt och hans hellige ordt och lære och styrcke, formere, fremdrage, handthaffue, beskytte och beskerme thill Gudtz ehre och den hellige Christelige throis forögelsze och religionens forbedring aff vor machtt och formue, och thes thill behouff wille wy dett saa bestille, at alle sognekircker och scholer offuer begge riigerne bliffuer beszörgett(III) och forszeett medt Christelige, fromme, lærde mendt och medt nöttörfftige och erlige opholdt och vnderholdning, huis dett icke thillforn skeedt er vdj höybete wor kiere herre faders thiidtt.

2.

 Sammeledis skulle vy holde menige riigens raadt, adell, kiöbstedtzmendt, bönder och menige riigens jndbyggere och huer seerdelis vedt loug, skiell och rett, friiheder och priuilegier och jngen aff dennom der emod att wforrette vdj nogen maade, och schulle wy alle och huer beszynderlige aff wortt kongelige embede for offuerwoldt och wrett beskytte, beskerme och handthaffue.

3.

Dernest wille och skulle wy were forplichttett Danmarckis riige at formere, forbedre och forhöye aff wor yderste machtt och formue, och om Gudt alsommechtigste dett saa haffuer forszeett, att wy ydermere landt her effter medt Danmarckis riigis jndbyggeris hielp och tröst winde kunde medt rettergang, bekrefftige medt suerdt eller anderledis bekomme, tha skulle de höre thill Danmarckis riige och were och bliffue vnder Danmarckis krone. meden thersom saa skede (thett Gudt forbiude), att nogen feide och jndfaldt skeede jndt paa riigett och nogen deell af riigett kom wnder nogen fremmede potentate[3] och siiden bleffue egien thill Danmarckis riige bekrefftigett wdj nogen maade, da effterdj riigens jndbyggere skulle sielff thillhielpe dett att bekrefftige, maa och skall huer Danmarckis riigis jndbyggere quitt och frij niude och bekomme huis goudtz och eyendomb, handt thillforn wdj samme ortz landt hafft haffuer.

4.

Sammeledis wille och skulle wy elske och fremdrage Danmarckis riigis raadt och adell och medt dennem styre och regere Danmarckis riige och beszörge Danmarckis riigis raad medt chronens lehen, saa the icke skulle haffue behouff att beszöge herredag eller anden beszuering paa deris egen kaast og thering.

5.

Deszligiste wille wy och jngen wdlendiske mendt thage wdj Danmarckis riigis raadt eller forleene medt Danmarckis krones slott eller lehen, wden dett skeer medt menige Danmarckis riigis raadtz wilge, fuldbyrdt och sambtycke.

6.

Sammeledis skulle Danmarckis riigis adell niude, bruge och beholde theris jordegoudtz och thiennere frij thill euig thiidt medt hals, haandt, alle kongelige sager och ald anden herlighedt och rettighedt, som wy och wore forfedre konger wdj Danmarck offuer wore och chronens thiennere och goudtz haffuer och friit hafft haffuer, saa att wy eller wore fougitter och embitzmendt skulle aldelis jnthet beuare osz medt theris thiennere, goudtz och enemercke, skouff, fiskeuandt eller nogen anden herlighedt, enten medt sagefaldt giesterij, egtt, arbeidt eller anden beszuering, wden huis wy kunde haffue medt adelens, som goudtzitt och thiennerne thillhörer, gode wilge och sambtycke. wden aldene att de age wortt och wor förstindis fadebur, huor wy perszonlige drage egiennom landett, som seduane haffuer werett aff gammell thiidt, wden saa skeer, att nogen aabenbare feide kommer paa landett eller riigett, da wille wy dog jngen beszuering legge paa adelens thiennere, wden det skeer medt menige Danmarckis riigis raadtz sambtycke.

7.

Huor nogennstedtz saa findis, att kronen haffuer medt adelen fellig, enten wdj skouff, marck eller fiskewandt, da skulle wy eller vore fougitter icke ydermere bruge der vdj enten medt fiskerij, oldensuin, skouffhug, jagtt eller anden brugelsze, endt som kronens laad och deel kandt taale, dog saa paa de felligschouffue vdj Falster och Langelandt liggendis, som kronen haffuer laadt och deel wdj, skall jngen slaa stortt vildt wden wy selff eller andre paa wore vegne, wden dett skeer medt wor thilladelsze.

8.

Jcke skulle wy heller medt wortt breff biude eller forbiude nogen mandtz arffuethiennere eller dennom, som the vdj pantt eller verre haffuer, att suare samme sin hoszbunde. haffuer nogne thillthalle thill nogen enten om goudtz eller thiennere, da skall handt dett forfölge medtt rette och effter lougens och recessens liudelsze.

9.

Jicke wille eller skulle wy paalegge eller begiere nogen landeskatt paa adelens thiennere, wden dett skeer medt menige Danmarckis riigis raadtz raadt, efftersom gammell seduane weritt haffuer.

10.

Sammeledis mue och skulle Danmarckis riigis raadt och adell niude theris frij fiskerij for theris egen grundt, som de her thill aff arrildtz thiidt hafft haffue och beszynderlige wdj kong Hanszis thiidt. Och skall beszynderlige huer mue niude aalegaarde for theris egen grundt, vnderthagitt vdj the fiorde, som kronen och den menige mandt haffuer skade aff. dog skulle de fiskegaarde mue bliffue wedt magtt, som haffue weritt aff arrildtz thiidtt.

11.

Will och nogen aff adelen beszöge sildefiskende och der bruge sin nering, da skall dett were adelen wforholdett, effterdj dett thilladis fremmede och wdlendiske att mue bruge theris fordeel der att salte.

Skall dett och were adelen wforbudett och friitt for att kiöbe och selge saa mange öxen[4] att staalde, som huer kandt staalde paa sitt egitt foder eller handt lader(IV) foore hoes sine egne thiennere, som ere plichtige att holde fodernödt[5], dog der medt kongens och kronens toldt wforkrenckidt.

12.

Skall dett och were Danmarckis riigis raadt och adell friitt fore att kiöbe och selge medt vdlendiske kiöbmendt, som her till weritt haffuer.

13.

Jcke schulle wy, wore fougder eller embitzmendt lade griibe, baste, binde eller wdj fengszell sette nogen riddermandtzmandt, foruden handt thillforn er foruunden effter lowen, vden de thagis vdj the ferske gierninger, ther the mue griibis och settis for effter lougen. dog skall huer mandt were plichtig att stande thill rette for osz och Danmarckis riigis raadtt for hues nogen haffuer hannom thill att thalle medt rette.

14.

Jtem[6] skulle vy icke heller thillstede wore fougitter eller embitzmendt att feide nogen riddermandtzmandt eller theris thiennere. haffue  wore fougitter eller leenszmendt thillthalle thill nogen, da skulle de thalle dennom thill medt rettergang.

15.

Jtem skulle wy och jngen kriig begynde eller paasszlae, vden dett skeer medt menige Danmarckis riigis raadtz wilge, fuldbyrrdt och sambtycke.

16.

Jtem jngen riddermandtzmandt skall forbryde sitt jordegoudtz, wden handt förer affuindskioldt jmodt koningen och riigitt, som lowen wduisszer.

17.

Jtem skulle wy althiidt dömme vden aldt willdt och ey thage gunst eller gaffue for nogen rett eller rettergang wdj nogen maade, men were liige wellwillig thill att hielpe och skicke dennom deris rett, were sig enten jndlendiske eller vdlendiske folck(V), fattige eller riige, wenner eller vuenner, eddell eller weddell, jnden raadt eller wden, som hender for osz att komme, som en Christen koning bör att giöre.

18.

Jtem skulle wy ingen vdlendiske priuilegier, som gielder paa riigett, stadtfeste eller paa dett ny giffue vden medt menige Danmarckis riigis raadtz raadt.

19.

Jtem skulle wy icke giffue nogen vfrij mandt den friihedt och frelsze, som riddere och suenne de haffue, vden aldt Danmarckis riigis raadtz sambtycke, wden nogen forhuerffuer dett paa marcken saa erligen(VI), att handt er dett werdt.

20.

Jtem skulle icke wy, wor förstinde eller wore affkomme eller nogen anden paa wore vegne kiöbe eller pante osz eller kronen thill nogett friitt och frelsze goudtz her wdj nogen maade, som aff gammel thiid weritt haffuer.

21.

Jcke skulle heller Danmarckis riigis raadt och adell mue kiöbe eller pante nogitt friitt bondegoudtz effter denne dag, wden dett skeer medt kongens thilladelsze.

22.

Jtem huem som kommer thill osz vdj god thro och loffue paa wor schriffuelsze och breffue, da skall den for osz och for alle de, som for osz giöre och lade wille, frij, secker och vbehindritt komme hiem thill sitt egitt egien, dog att handt skall were plichtig for osz och Danmarckis riigis raadt att stande thill rette.

23.

Jtem huem som will feide nogen riddermandtzmandt, da skall handt giöre hannom erlig foruaring medt hans obne beszeglede breff och sende hannom dett med tho riddermendtzmendt.  den som feiden kyndis, skall were felig for dennom, som hannom foruaring giör, natt och dag effter att hannom kyndis feyden.

24.

Skulle wy och were forplichtett medt vnderszottens(VII) hielp, dett förste wy kunde dett bekomme, att jndlösze Orckenöör och Hettlandt thill kronen egien.

25.

Jtem wille eller skulle vy icke heller mue drage nogen fraa sitt herritzthing eller landtzthing medt wore breffue, jcke heller fraa riigens cantzeller effter lowen. jcke skall heller nogen mue skiude sig fraa sitt herritzthing eller landtzthing, förend dom er gangen.

26.

Jtem derszom sandemend eller næffninge suere nogen mandt thill skade medt wrette, saa wiitt som Jydsk loug recker, da skall landtzdomeren haffue machtt, om dett aff hannom begieris, att opsteffne beste bygdemendt och dennom mue felde, om de haffue giortt wrett. wdj liige maade skall holdis wdj Siellandt, Skaane och andre lande, saa witt som Siellandtz och Skaansk low recker, om oldinge och næffn.

27.

Sammeledis skall och holdis om loug och laugheffdt. men paa de lowe och laugheffder, som nogen aff adelen haffue giffuitt och giortt, skall jcke dömmis wden for kongen och menige Danmarckis riigis raadtt.

28.

Sandemendt, ransznæffningen och andre næffningen skulle ey her effter mue suere jmodt laugheffdt eller jmodt nogen low, som giffuen er, emeden de stande wedt machtt och ere vryggede.

29.

Jtem jngen forbudt skulle wy heller giöre paa öxen, korn, smör, sildt eller nogett andett att wdföre her aff riigiitt wden medt menige Danmarckis riigis raadtz raadt, willie och sambtöcke. jcke skulle vy heller nogett forbudt, som er giortt, egien opgiffue, wden dett skeer med menige Danmarckis riigis raadtz raadt, willie och sambtöcke, som gammell seduane weritt haffuer. men om nogen feide saa hastelige paakomme paa riigett, och wy jcke saa jligen kunde forschriffue menige Danmarckis riigis raadt, da skulle wy dog forschriffue dennom, som næst wedtt handen ere.

30.

Jtem effterdj Danmarckis riigis raadt, adell och jndbyggere skulle were plichtige att stande huer mandt thill rette for osz och Danmarckis riigis raadt, da wille wy wdj liige maade were plichtig att stande huer mandt thill rette for Danmarckis riigis raadt och der wdj jngen vgunst anamme thill nogen och fuldgiöre deris domb.

31.

Jtem skall jngen effter denne dag böde for woldförszell efter markeskiell, men skal jtt woldt for huer, som woldföris, regnis ock icke mere, liige som dett haffuer aff gammell thiidt weritt.

32.

Jtem skulle wore lehensmendt skicke dannemendt thill herritzfougder, som skicke huer mandt loug och rett wden wildt. giör herritzfougden nogen vrett, da skall handt affszettis och suare selff sine gierninger.

33.

Jtem skall jngen forbiudis skouff, marck eller eyendomb effter lowen att kalde thill reebs, endog att kronen eller kircken haffuer der laadt och dell vdj.

34.

 Jtem skall och adelen haffue deris egne hoffuittgaarde quitt och frij for thiende, som de sielff bo vdj eller holde deris fogeder, som bruge theris auffll, paa dett att the skulle holde theris thiennere thill rettferdeligen att thiende.

35.

Jtem skulle och adelen och ridderskabett niude och beholde ius patronatus[7] thill de kircker och geistlige lehen, som de kunde beuiisze medt breff och segell, att de haffue rett thill, dog saa att de perszonner, som der nu medt forleentt ere, mue thennom niude theris liiffs thiid, och naar de perszonner ere döde och affgangne, som nogle vicarj wdj forleening haffue, daa maa huer riddermandtzmandt och adell her wdj riigett komme thill dett goudtz egien, som de medt nöyachtige breff och segell beuiisze kunde, att de ere rette arffuinge thill.  

36.

Och skulle alle clostere, prælaturæ[8], digniteter[9], cannickedömme[10] och andre geistlige lehen, som nu icke beneffnde ere, wed deris magtt bliffue, thill saa lenge att kongen och Danmarckis riigis raadt der om medt flere wiisze och lerde mendt, som the thill dennom tagendis worder, en anden skickelsze giöre. dog huer mandtz rett och rette thillthalle der medt wskadt och wforckrenckitt wdj alle maade effter wor kiere herre farfaders koning Christian thendt thredie recessis liudelsze.

37.

Jtem skulle wy jcke(VIII) formindske the leen, som gode mend haffue wdj pant, förend deris breffue bliffue louligen jndlöste och fuldgiorde, och skulle de icke heller kunde forbryde sliig deris leen, som de wdj pant haffue, med nogen theris gierninger vden medt the gierninger, som de forbryde deris arff och eyendomb medt. end derszom de forszee dennom emoedt osz och andre riigens jndbyggere, da skulle de stande thill rette effter louwen.

38.

Jtem skulle wy icke giffue breffue emoedt breffue.

39.

Jtem skulle wy holde wore breffue wedt fuldmagtt, diszligiste och holde wore forfedris fremfarne koningers wdj Danmarck breffue wedt magtt.

40.

Jtem döer nogen wfrij mandt, som wfrij war födt och haffuer dog fangitt friihedt, och haffuer jngen frelsze arffuinge, da skall dett goudtz icke falde thill kronen eller wdj nogen wfriihedt, men skall dog komme thill hans rette arffuinge egien, dog de ere wfrij, och dett skulle de dog icke beholde, men sellie dett adelen egien jnden aar och dag for fuld werdt. dog om dett er wfriitt goudtz, dett handt haffde, för hand bleff frij, dett falder egien thill rette arffuinge.

41.

Jtem att riigens cantzller ey skall bruge riigens indszegell wdj sin egen sag, men wy skulle skicke der en anden godt mandt thill, som sidder wdj hans stedt wdj hans sag vnder riigens och sitt jndszegell och naffn.

42.

Jtem att sandemendt jcke skulle suere om eyendom effter denne dag, men huo der will deele om eyendomb, handt dett forfölge, som eyendomb bör att deelis, thill herritzthing(IX), landtzthing och for riigens cantzeller, vnderthagitt herritzskiell och marckeskiell.

43.

Jtem bliffuer nogen goud mandt forfördt eller belöyett for osz, da skulle wy dett jngen thro eller loffue giffue, med mindre en den, som osz sliigtt sagtt haffuer, handt will dett thillstaa wdj wor och Danmarckis riigis raadtz neruerelsze och vdj den andens paahörelsze. och findis hand da att före lögn, da straffis handt for lögn som wedt bör.

44.

Jtem bliffuer nogen riddermandtzmandt fredlösz for erlige gierninger, da skall handt böde thiuffue lödie marck for sin fredt.

45.

Och efterdj dett(X) höyeste regimente wdj riigitt henger mest paa kongens perszon, huilckid regimente kongen aldene icke före kandt, derfor skall kongen althiid haffue en riigens hoffmester, en cantzeller och en riigens marsk, som ere födde Danske mendt af adell, huilcke som kongen och andre riigens raadt vdj riigens ehrinde och sager thill hans kongelige regimentis opholdelsze skulle were behielpelige. om kongen wilde beszuere nogen, were sig eddell eller weddell, der medt nogen kunde formeene, att kongen giorde hannom vrett, da skall dett were huer friitt och aabett fore att giffue dett riigens hoffmester, kongen cantzeller och riigens marsk thillkiende och lade formane kongen, att handt forlader saadan hans forethegtt, och derszom koningen icke da will lade sig vnderuiisze (huilckidt wy dog for osz well giöre wille), da skall kongen strax vdlegge och opneffne den, som klager, en beneffndt rettisdag och da pleye anklageren rett for riigens raadt och nogle aff adelen, som kongen och der thill skall lade kalde och forschriffue, och for dennom stande huer mandt thill rette och hende och giffue, huadt beschreffne landtzloug wduiiszer och giffuer.

46.

Jtem skulle wy annamme alle slottz lowe wdj Danmarck och Norge aff wortt(XI) elske Danmarckis riigis raadtt, och beplichte wy osz paa wor kongelige eedt att andtuorde dennom fraa osz riigens raadt, eddelinge och jndfödde goude mendt och jngen anden att holde thill wor haandt och Danmarckis riigis raadtz egien, naar osz forstackett worder. och om nogen slottzloug worder anderledis foruandlett, da skall dett jngen machtt haffue wden medt menige Danmarckis riigis raadtz raadt och sambtycke.

47.

Och skall Danmarckis riige were och bliiffue ett friitt kaare riige, som dett er och aff arrildtz thiid weritt haffuer.

48.

Alle disse forschreffne artickle och huer seerdelis beplichte wy osz Christian den fierde wduoldt koning thill Danmarck och Norge etc. wedt wor kongelige eedt och Christelige thro och loffue wbrödelige och fast att holde wedt alle puncter, ordt och artickle, som de wduiisze och jndeholde, wden aldt argelist vdj nogen maade, och haffue thill des ydermere vidniszbyrdt och bedre foruaring, att sligtt wdj alle maade holdis skall, som forschreffuitt staar, hengdt wortt jndszegell neden for denne forne wor haandtfestning, som er wortt obne breff, medt forne wore elske Danmarckis riigis raadtz indszegle. Giffuit paa wortt slott Kiöpnehaffn thendtt 17 Augustj anno(XII) 1596.

Christian ssz.

Christoffer Valckenndorff egenn hanndt.

Christian Friisz egen hand.

Peder Munck egenn handtt.

Sten Brahe egen handt.

Maderup Parsberg egen handt.

Erich Hardenberg egen hand.

Henrich Below egen handt.

Axell Gyldenstern med eghen handth

Absolon Göye egen handt.

Jacob Seffeldtt egen handtt.

Breide Rantzow egen handtt.

Albrett Friis egen hand.

Arrilld Huittfelldt egen handt sstt.

Heinrich Ramell manu propria[11].

Jörgenn Friis egenn hand.

Preben Gyllenstyern med egen hand.

Axell Brahe eg. hannd.

Hennrick Löke egenn handt.

Oluff Rosenspar egenn handt.

Eske Brock min haandssz.

Christian Holck med egen handtt.


(I): Efter en i Geheimearchivet opbevaret Original paa Pergament (2 Ark sammenlagte i folio), bagpaa med en omtrent samtidig Haand mærket: Christianj 4tj handfestning. Seglene, der alle ere i rödt Vox, hænge derved i röde, hvide, gule og blaae Silkesnore, först Kongens alene i een dobbelt Snor og derpaa Resten i fire dobbelte Snore (fem i hver af de tre förste, sex i den fjerde). Varianter ere meddeelte efter to andre i Geh. Arch. bevarede Originaler, her citerede som B og C, der ere udstyrede ganske som hiin, blot at B bestaaer af tre Ark istedetfor to. I alle Exemplarerne findes der en Udgang ved Slutningen af hver Artikel.

(II): C: högborne mangler.

(III): C: forszörgett.

(IV): B og C: hand kand lade.

(V): folck mangler i B.

(VI):B og C: saa erlig (C: erlige) paa marcken.

(VII): C: vnderszottis.

(VIII): B: icke heller.

(IX): C tilföjer: och.

(X): B: thennd.

(XI): C: wore.

(XII): B: aar.


Ordforklaringer m.m. 

[1] Efterdj: fordi; da.

[2] Annamme: tage imod.

[3] Potentate: (enevældig) magthaver.

[4] Öxen: okser.

[5] Fodernödt: stykke kvæg, som fæsteren var forpligtet til at holde paa foder vinteren over for herremanden.

[6] Jtem: endvidere; fremdeles.

[7] Ius patronatus: patronatsret var de rettigheder, der tilkom en kirkes ejer eller patron (lat. 'velynder, beskytter'), fx en godsejer i ældre tid.

[8] Prælaturæ: Et embede under en højerestående gejstlig(prælat) i den romersk-katolske kirke.

[9] Dignitet: værdighed; højhed; rang.

[10] Cannickedömme: en kannik er en gejstlig, der er medlem af dom-kapitlet; domherre. 

[11] Manu propria: latin for ”med egen hånd”.

Om kilden

Dateret
17.08.1596
Oprindelse
Samling af Danske kongers Haandfæstninger, 1974, s. 102-109
Kildetype
Håndfæstning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
3. december 2015
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk