Carla Hansine Petersens sterilisationssag, 1930-34

Kilder

Kildeintroduktion:

I denne kilde kan du læse forløbet af Carla Hansine Petersens sterilisationssag, der tog sin begyndelse i 1930 med en indstilling til Justitsministeriet. Carla var en ud af cirka 13.000 personer, størstedelen kvinder, der blev steriliseret i Danmark i årene mellem 1929 og 1967. Baggrunden var Lov om Adgang til Sterilisation, der trådte i kraft den 1. juni 1929. Denne lov åbnede op for, at personer med handicaps kunne steriliseres for at forhindre, at de satte børn i verden. Loven var en central del af mellemkrigstidens danske eugeniske/racehygiejniske politik. Eugenik og racehygiejne fremgik ikke eksplicit i lovteksten, men var tydelig i den politiske debat om forslaget. Danmark var dermed det første land i Europa, der gennemførte en sådan lovgivning, og i løbet af 1930’erne blev lovgivningen udbygget og fik tydelige racehygiejniske formål.

Carla blev født den 21. juni 1903 i Hangbyrd Fattighus ved Ringsted. Da hun var to år, døde hendes mor, og hun blev derfor anbragt uden for hjemmet. I en alder af 20 år endte hun på Kvindehjemmet Sprogø, der hørte under Den Kellerske Åndssvageanstalt. Hun kom i familiepleje, men blev gravid og igen anbragt på Sprogø. Her fødte hun i 1929 en datter, der blev anbragt i pleje. Carla Hansine Petersen blev steriliseret som 27-årig i 1931, idet man bl.a. mente, at der var risiko for, at et fremtidigt afkom ville blive defekt på intelligens- eller karakterområdet. Ofte var sterilisation en adgang til og en betingelse for at blive udskrevet fra forsorg, og Carla kom derfor også i familiepleje forskellige steder og blev udskrevet i 1934 til selverhverv, hvorefter hun fik arbejde som husassistent i København.

Kilden stammer fra Rigsarkivets kildesæt De uønskede – sterilisation og kastration af ”åndssvage”, der tager udgangspunkt i ni personers sterilisationssager fra 1930’ernes Danmark.

[Indstilling om sterilisation af Carla Hansine Petersen til Justitsministeriet, 12. december 1930]

Hoslagt fremsendes Andragende om Sterilisation af Carla Hansine Petersen, p.t. Sprogø, født den 21. Juni 1903.

Den 12. December 1930.

[underskrevet i hånden med W[1]]

Bestyrelsen for Den Kellerske Aandssvageanstalt[2].

Jeg tillader mig at indstille til det høje Ministerium, at der gives Tilladelse til at foretage en operativ Aflukning af Æggelederne, Salpingectomie, paa Carla Hansine Petersen, med det Formaal at hindre fremtidige Svangerskaber.

Carla Hansine Petersen er født den 21. Juni 1903 i Hangbyrd Fattighus i Ringsted Landsogn, Datter af Arbejdsmand Hans Peter Petersen og Hustru Christiane Frederikke, f. Andersen. Der var ialt 12 Børn, men af disse døde 6 som smaa. Dødsaarsagerne er mig ubekendte.

Da Moderen døde ca. 1905 blev Hjemmet opløst og Carla anbringes af Ringsted Landsogns Sogneraad i forskellige Hjem, dels i Ringsted Landsogn, dels i Sneslev, dels tilsidst efter sin Konfirmation hos en Skovfoged. Her var hun fra 1. November 1918, hun var sløset i sit Arbejde og løgnagtig og hun havde omgang med Soldater i Næstved. Af den sidste Grund sendes hun hjem til sin Kommune. Denne overgav Sagen til Værgeraadet[3], som den 1. Marts 1919 anbragte hende paa Kvindehjælpens Optagelseshjem, hvorfra hun 1920 flyttes til Kathrinebjerg. Hun løber bort 5. April 1919, blev 15. Maj s.A.[4] af Politiet fundet i København, hun ernærede sig i den Tid ved Rengøringsarbejde og boede hos Faderen i Dronningensgade. Det fremgaar, at hun inden Værgeraadsanbringelsen har været Kæreste med en Soldat, havde Samleje med ham 3 Gange paa Kasernen efter at der var visiteret og 1 Gang paa Hotel Dania i Næstved. Endvidere har hun haft Samleje med en Mælkekusk.

Den 3. August 1920 undersøges hun af Dr. Gulstad, Aarhus, der concluderer: Efter Binet-Simons Prøve[5] svarer hendes aandelige Standpunkt til en 13aarigs. Hun er et noget nervøst og uligevægtigt Individ, mest tilbøjelig til Hæmning og let Nedtrykthed. Uden Viljestyrke. Hun er svagt begavet, nærmere Sinke[6], men ikke aandssvag. Et relativt Resultat vil kunne opnaaes ved at holde hende paa Opdragelseshjem endnu et Par Aar.

Hun overflyttes 4. Maj 1921 til Vejstrup Pigehjem[7]. Herfra noteres 1. November 1921: Karakterløs, meget smaa aandelige Evner, udygtig til alt Arbejde, naar undtages Malkning (hvor hun opnaar l. Præmie) og Markarbejde. Hun tager sig forbavsende sammen under Opholdet paa Vejstrup og anbringes 1. Maj 1923 i Prøvetjeneste. Allerede 20. August s.A. maa hun tages tilbage, da hun var for løsagtig, enten havde hun Karlene hos sig om Natten, eller ogsaa hjemsøgte hun Omegnens Karlekamre, desuden var hun grænseløs løgnagtig og ikke fri for at rapse, hendes daglige Arbejde kunde der ikke klages paa.

Hun indstilles da til Sprogø[8]. I Ventetiden løber hun fra Vejstrup, men indfanges kort efter.

Hun indkom paa Sprogø den 19. Oktober 1923.

Herfra noteres 2. December 1923: Hun er i høj Grad Øjentjener[9] og forfægter en Usandhed med de mest troskyldige Øjne. Hun kan godt gøre rent, men skal stadig være under Tilsyn. Hendes Opførsel er god og hun er meget tjenstvillig, men hun har svært ved at enes med Kammeraterne.

26/3 1925: Stadig tjenstvillig og vil gerne gøre sit Arbejde saa godt som muligt. Hun er en Del selvglad og glemsom. Bliver let hidsig og opfarende, hun savner Viljestyrke.

14. Juni 1926: Er lunefuld, tvær og ofte ret umulig. Kan godt gøre sit Arbejde naar hun faar den Ros, at ingen er saa dygtig som hun.

5. Maj 1928: Anbringes forsøgsvis i Familiepleje i Kolding.

27. September 1928: Genindlægges, da hun er blevet forlovet. Var forlovet - inclusive Samleje - i 4 Maaneder, saa slog Kæresten op. Derover blev hun saa fortvivlet, at hun laante en Cykle og kørte mod Fredericia, lagde sig til at sove i et Skur, vaagnede Kl. 3 Morgen, cyklede tilbage til Kæresten, som bragte hende til Plejestedet.

24. April 1929: Som Resultat af Forlovelsen fødte hun en levende Pige.

[…]

29. Januar 1930: Hun savner en Del sin lille Pige og er altid glad for at sy lidt at sende hende. Hun er flink til sit Arbejde og altid tjenstvillig. Opfører sig rolig og pænt.

17. Juli 1930: Har jeg foretaget Intelligensprøve a.m. Brejning III og noteret følgende: Hun viser sig meget overfladisk og flygtig, er jappet, giver sig ikke Tid til ordentlig Overvejelse, er upaalidelig. Hun er i sit Væsen let fjantet, gør sig stor Umage for at være "yndig". Hun er ordrig, veltalende. Hendes Fantasi er livlig, letløbende, hun tager det ikke saa nøje, om hun digter lidt til, eventuelt helt forandrer Virkeligheden. Der er betydelig Spredning, begyndende paa 7 Aars Trinnet. Det kniber med Indprentningsevnen, Hukommelsen og selvstændig Tænkning. Hun opnaar Intelligensalder 11 Aar med Intelligensquotient 68.8.

Med Porteus Labyrintskala[10] understreges ovennævnte Karaktertræk. [H]un er overfladisk, mangler planlæggende og forudseende Evner, er altfor jappet. Hun opnaar kun 8½ Aar.

Med Hensyn til Slægten kan jeg oplyse følgende:

Faderen var meget fordrukken, vagabonderede, udeblev fra Hjemmet i dagevis, turede da rundt. Naar han var hjemme, pryglede han Konen. Nu lever han ude ved Københavns Losseplads, hvor jeg har besøgt ham. Han synes at være holdt op med at drikke, har et Avissalg, bringer Blade ud til Kolonihavebeboerne. Selv bor han i et Lysthus, hvor der er ret uordentligt og snavset. Naboerne angiver, at han er meget godlidende og godmodig, han kan aldrig indkassere Penge for Avisabonnement, da han stadig giver Udsættelse. Ved Samtale med ham faar jeg Indtryk af en smaatbegavet, havareret Person, der hutler sig igennem som Haandlanger og "Bud-dreng" for de andre Beboere.

Moderen skal have været meget skikkelig, yderligere vides ikke.

Der var ialt 12 Børn, af disse er 6 døde som smaa. Faderen husker ikke naar og af hvad, de døde. De 6 levende er følgende: l. Kvinde, er gift med en Parcellist[11], skal altid have været flink. 2. Kvinde, er nu skilt, hun menes at være "arrig", nærmere vides ikke. 3. Kvinde, har været ret letlevende, hun har et Barn, som No: 1 har taget sig af. Senere er hun blevet gift og menes nu at være falden til Ro. 4. Kvinde, har været paa Kathrinebjerg Opdragelseshjem, er nu gift med Arbejdsmand. 5. Mand, er gift Havnearbejder. Tjener han noget, hører Faderen intet til ham, tjener han intet, kommer han og Konen ud og bjerger fra den fattige Fader, hvad de kan bjerge. Iøvrigt skal de have flere Børn i Pleje og menes herpaa at tjene noget. No: 6 er Carla. Carla's Barn er anbragt [i] Pleje. Det er nu 1½ Aar gammelt, men angives at være en Del tilbage, er først nylig begyndt at lære at gaa, har ingen Tænder, kan ikke sige noget.

Af ovenstaaende fremgaar, at Carla Hansine Petersen er en nu 27aarig i lettere Grad aandssvag Kvinde. Foruden Aandssvagheden viser hun Karakterbrist, idet hun er overfladisk og sjusket, selvovervurderende, selvtilfreds. Hun hører til den veltalende Type, der ved letløbende Tale overfor Lægmand med Held tilslører Intelligensdefekter. Til praktisk Aarbejde er hun yderst anvendelig, naar der føres Tilsyn med hende. Hendes Arbejdsevne under Tilsyn er saa stor, at jeg anser det for forsvarligt at søge hende anbragt ude i Samfundet. Vel er hun med Aarene blevet meget mere afbalanceret og stadig[12], men man kan næppe udelukke, at hun ude i Samfundet, trods Tilsyn, let kan fristes sexuelt, ikke kan mobilisere de fornødne Hæmninger mod Fristelser og derfor atter vil blive gravid.

Jeg tillader mig derfor at anbefale hende til Sterilisation, idet samtlige 3 Retningslinier for Sterilisation formentlig kan besvares bekræftende:

1. Der er Risiko for at fremtidigt Afkom vil blive defekt paa Intelligens- eller Karakteromraadet.

2. Hendes Anvendelighed i Samfundet er god, naar hendes Arbejdsevne ikke ødelægges af Graviditet, der tillige vil nødvendiggøre Genanbringelse i Anstalt. Dog bør hun efter foretagen Sterilisation holdes i kontrolleret Familiepleje foreløbig.

3. Familieplejens større Frihed vil betyde overordentlig meget for hende, idet der næppe er Tvivl om, at hun føler Interneringen[13] uretfærdig og unødvendig.

Jeg vedlægger Erklæring fra Pigen saavel som fra den særligt beskikkede Værge.

Pigen er ubemidlet, hvorfor jeg udbeder mig meddelt, hvem der skal afholde Udgiften ved den eventuelle Operation.

Godkender det høje Ministerium Indstillingen, foreslaas Operationen udført paa Rigshospitalet.

[Tilladelse til sterilisation af Carla Hansine Petersen fra Justitsministeriet, 13. marts 1931]

I Skrivelse af 5. December 1930 (J.Nr.2666/1930) har Hr. Overlægen i Henhold til § 2 i Lov Nr.130 af 1.Juni 1929 om Adgang til Sterilisation indstillet, at Carla Hansine Petersen, som er født den 21. Juni 1903, og som er indlagt paa Anstalten paa Sprogø, underkastes Indgreb i Kønsorganerne.

Foranlediget heraf skal man meddele, at Justitsministeriet efter stedfunden Brevveksling med Retslægeraadet og Sundhedsstyrelsen tillader, at den paagældende underkastes en operativ Aflukning af Æglederne (Salpingectomie), saaledes at Operationen foretages paa Rigshospitalet i København, og saaledes, at de dermed forbundne Udgifter afholdes efter Fattiglovgivningens almindelige Regler, dog uden Fattighjælps Virkning[14] for den paagældende.

Det tilføjes, at Justitsministeriet kan tiltræde, at den paagældende efter Operationens Foretagelse anbringes i kontrolleret Familiepleje, hvorhos man skal anmode Hr. Overlægen om at foretage Efterundersøgelse af hende overensstemmende med det i Justitsministeriets Skrivelse af 5. Marts 1931 udtalte i hvert Aars April Maaned, første Gang i April Maaned 1932, samt paalægge hende, saafremt hun senere endeligt udskrives, at lade sig underkaste disse aarlige Efterundersøgelser og anmelde Forandring af Opholdssted for Retslægeraadet.

P.M.V.[15]

[ulæselige underskrifter]

[Efterundersøgelse af Carla Hansine Petersen efter sterilisationen, 13. april 1932]

Efter paa Sprogø at være helt restitueret efter Operationen anbragtes hun i en Plads som Husassistent paa en Proprietærgaard[16], hvor der blev ydet hende en maanedlig Løn paa 20 Kr. Lønnen blev administreret af Husmoderen, saaledes at det ikke forbrugte indgik paa en Bankbog. Hun var stadig undergivet mit Tilsyn. 17/9-31 noteres : Husmoderen er glad for Carla, der passer sit Arbejde flinkt. Hun kan til tider være lidt mut og uvillig, men det gaar hurtigt over. Carla er mindre tilfreds, hun er ikke saa ivrig efter Arbejde, ikke udholdende og mener, der forlanges for meget af hende. Der forlanges sikkert en Del, da Husmoderen selv er flittig og dygtig. Carla skal i Vinter være Enepige[17] og lover mig at holde ud et Aar.

5/12-31 telefonerer Hudmoderen, at Carla har pakket sit Tøj og straks vil rejse. Der aflægges straks Besøg. Det oplyses, at Carla under Menses[18] er i mindre godt Humør. Iøvrigt vil hun ikke tage mod Irettesættelser, bliver fornærmet, svarer igen eller bliver mut og tvær. Af Dovenskab har hun benyttet Kloaken som W.C. Iøvrigt er hun flink til Arbejde og har paa egen Haand passet Huset i 4-5 Dage, da Husbonds var rejst ud, sørgede for Mad til Folkene. Carla forklarer, at Fruen herser og koster med hende, klager over for lidt Frihed. Da man confronterer Parterne synes Grundlaget for Carlas Klager lovligt spinkelt og man enes om at prøve nogen Tid endnu. 14/12-31 Carla er bortgået fra Pladsen. Efterladende sit Tøj og en Sparekassebog paa 75 Kroner, der var opsparet Løn.-- hun tager til Kolding til en anden Sprogøpiges Søster, bor her i 3 Dage, indtil der kommer Rejsepenge fra en Onkel i Nyborg. Hun rejser saa til Nyborg, hvor Onklen sejler over til Sprogø med hende og afleverer hende der.-- Forespørgsel til Kolding Politi, der undersøger Forholdene, giver ikke Holdepunkt for, at hun har levet usædeligt i Kolding, ellers havde hun vel ogsaa tjent Penge til Rejsen til Nyborg, i Stedet for at skrive efter dem.

Det er nu lykkedes til 1 Maj d.A.[19] at skaffe Carla en ny Plads som Husassistent, saaledes at hun anbringes i Familiepleje, der ydes Plejehjemmet en aarlig Plejeløn paa 300 Kr. og udbetales Carla af Plejehjemmet en maanedlig Løn paa 25 Kr., som hun selv skal administrere under Husmoderens Vejledning.

Sprogø Kvindehjem den 13 April 1932

[underskrevet af Hans Otto Wildenskov]                              

Den Kellerske Aandssvageanstalt.

[Anden efterundersøgelse af Carla Hansine Petersen, 30. april 1934]

Efter sidste Efterundersøgelse 15/4 1932 kan følgende tilføjes :

Hun blev atter anbragt i Familiepleje 1/5-32, men maa genindlægges 12/7 s.A. da Plejehjemmet ikke kan styre hende længere og angiver, at hun har indledet Bekendtskab med Naboens Søn. Imidlertid oplyses senere, at Plejemoderen var meget nervøs og at nævnte Bekendtskab med Naboens Søn var overdrevet fra Plejemoderens Side. Man tog Karla tilbage og anbragte ikke senere Elever i dette Hjem.

15/8 1933 anbragt i Familiepleje, hvor det gaar godt med hende. Udgaar 1/1 1934 til Selverhverv under Tilsyn fra Anstalten. Er og har sidste 5 Mdr. været Husassistent i København med en mdl. Løn paa 50 kroner. Hendes Forhold giver ikke Anledning til Paatale.

(...) Hun oplyser, at hun har en fast Ven, der er Jernbanemand, men for Tiden faar Hjælp efter et Ophold for Tuberculose, for hvilken han skal være helbredt. Hun indrømmer at hun (selvfølgelig) staar i Forhold til denne Ven og jeg udtaler overfor hende, at jeg intet har mod dette Forhold, naar kun hun vil holde sig til denne ene Mand. Saa snart hun giver sig hen til flere, gaar fra Arm til Arm, vil jeg gribe ind og genindlægge hende paa Sprogø. Hun er nydelig og pænt klædt, høflig og aaben i sit Væsen.

København den 30 April 1934

[underskrevet af Hans Otto Wildenskov]      

                                                                                    Den Kellerske Aandssvage-Anstalt

                                                                                                Brejning pr. Børkop


Ordforklaringer m.m.

[1] Hans Otto Wildenskov (1892-1959): overlæge ved Den Kellerske Aandssvageanstalt i Brejning ved Vejle 1929-1957.

[2] De Kellerske Anstalter: forsorgsanstalter for psykisk udviklingshæmmede. Hovedafdelingen lå i Brejning nær Vejle, mens der var afdelinger for ’moralsk aandsvage’ kvinder og mænd på hhv. Sprogø og Livø. Anstalten var i en periode af 1900-tallet en af Nordeuropas største.

[3] Værgeråd: fra 1905 til 1933 kommunale råd til varetagelse af socialt belastede og forbryderiske børn og unge, nedsat iht. Børneloven af 1905.

[4] s.A.: samme år.

[5] Binet-Simons intelligensprøve: udviklet af Alfred Binet (1857-1911) og Théodore Simon (1873-1961). Intelligensprøven hvilede på den antagelse, at intelligens var en global egenskab, der øvede indflydelse på næsten alle mentale processer; prøven bestod derfor af forskelligartede opgaver for at kunne dække bredt. Den antog også, at barnets intelligens voksede med alderen, og at der således var en bestemt mental alder, som var typisk for den pågældende biologiske alder.

[6] Sinke: person der er svagt begavet i forhold til sine jævnaldrende.

[7] Vejstrup Pigehjem: statslig opdragelsesanstalt for unge piger, oprettet i 1908 ved Svendborg.

[8] Pigehjemmet på Sprogø: anstalt der husede udviklingshæmmede og ’moralsk defekte’ kvinder mellem 1923-1961.

[9] Øjentjener: person der opfører sig indsmigrende og slesk.

[10] Porteus Labyrintskala: Intelligensprøve udviklet af psykologiprofessor Stanley Porteus (1883-1972). Den består af en række labyrinter, som testpersonen skal løse.

[11] Parcellist: person der ejer og driver et mindre landbrug.

[12] Stadig: stabil.

[13] Internering: tvungen tilbageholdelse på opholdssted.

[14] Indtil Socialreformen i 1933 medførte modtagelse af fattighjælp ofte tab af civile rettigheder som ejendomsret og stemmeret.

[15] P.M.V.: Paa Ministeriets Vegne.

[16] Proprietærgaard: en større gård; mellem 12 og 20 tønder hartkorn.

[17] Enepige: ung kvinde, der er den eneste tjenestepige i en husholdning.

[18] Menses: menstruation.

[19] d.A.: dette år.

Om kilden

Dateret
1930-34
Oprindelse
Rigsarkivet: Den Kellerske Åndssvageanstalt, Brejning. Sterilisationssager 1930-1973, sag nr. 12 (pakke 1986-1).
Kildetype
Indstilling
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
25. november 2021
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk