B.S. Ingemanns historiske værker, 1824-1836

Artikler

I årene mellem 1824 og 1836 udgav digteren Bernhard Severin Ingemann (1789-1862) to digte og fire historiske romaner. Bøgerne udgør i kronologisk forstand et helt og afsluttet værk. De handler om danske kongers politiske bedrifter i middelalderen, ca. 1050-1536. Bøgerne blev masselæsning og har haft stor indflydelse på dansk national selvforståelse. Værket blev affattet efter Danmarks nederlag i Napoleonskrigene og tabet af Norge i 1814 og skulle tjene til at genrejse Danmark i hårde tider. De spørgsmål, som Ingemann stillede, var: Hvad er Danmark og hvem er danskere?

Ingemanns historiske værker

Ingemanns Danmarkshistorie er koncentreret omkring nøglebegivenheder i Danmarks statshistorie. Valdemar den Store og hans Mænd (1824) skildrer Valdemar 1. den Stores (1131-1182) kamp for at samle Danmark efter blodige borgerkrige, hvilket sker efter blodbadet i Rokilde og slaget på Grathe Hede i 1157. Valdemar Sejr (1826) omhandler Valdemar 2. Sejrs (1170-1241) regeringstid, herunder hans korstog til de baltiske lande, hvor myten om Dannebrog, der faldt ned fra himlen i 1219, beskrives.

Romanen Erik Menveds Barndom (1828) skildrer begivenhederne omkring kongemordet på Erik Klipping (1249-1286) i 1286 i Finderup Lade, men er også i store træk henlagt til Danehoffet på Nyborg slot. Kong Erik og de Fredløse (1833) udspiller sig i relation til de magtkampe, som Erik Menved (1274-1319) førte i relation til at sikre den danske kongemagt efter kongemordet på hans far. Prinds Otto af Danmark (1836) omhandler den kongeløse tid mellem 1332 og 1340, kort før Valdemar Atterdag (1321-1375) overtager magten i 1340. Digtet Dronning Margrete (1836) omhandler Margrete 1. (1353-1412) og hendes bestræbelser for at samle Danmark, Norge og Sverige i Kalmarunionen i 1397.

Ved siden af de historiske personer optræder et stort antal mere eller mindre historisk kendte personer, der spiller en lige så stor rolle, som de konger bøgerne er opkaldt efter. Disse karakterer som den forældreløse dreng Carl af Riise, kokken Morten Madsvend og hofmester Peder Hessel, personificerer forskellige dele af folket, og har været en afgørende årsag til romanernes popularitet.     

Bøgernes udbredelse og betydning i Danmark

Bortset fra Biblen er der sandsynligvis ikke andre værker, der har været så læste i 1800-tallet som Ingemanns historiske værker. Bøgernes oplag og den udbredte lånepraksis, der blev muligt i kølvandet på lejebibliotekernes opkomst i 1830'erne, indikerede, at værkerne blev udlånt i et stort antal. Især de historiske romaner var udbredte, bl.a. fordi genrens form gjorde den læsevenlig til et alment publikum. Med det moderne gennembrud i slutningen af 1800-tallet blegnede interessen for bøgerne, og de blev omskrevet til børnebøger. I denne form levede de til langt ind i 1900-tallet.

Historikere er enige om, at Ingemanns værker har haft en meget stor betydning for udbredelsen af nationalromantiske ideer, der hos Ingemann er knyttet til folk, kristendom og kongemagt. Bøgerne bar præg af en bestemt fortolkning af begrebet folk, som hos Ingemann var knyttet til nation og ikke stand. Derfor kan bøgerne tolkes som udtryk for en generel demokratiseringsproces.

Ifølge historikeren Christian Molbech (1783-1857) var bøgerne fyldt med faktuelle fejl. En senere historiker, Johannes Steenstrup (1844-1934), mente, at de var i lige så fuld overensstemmelse med virkeligheden som mange faghistoriske værker. Sammenligner man bøgerne med Carl Ferdinand Allens (1811-1871) Haandbog i Fædrelandets Historie historie fra 1840, er de udtryk for den samme ideologiske tankegang, hvilket bl.a. historikeren Jens Christian Manniche (1943-2003) har påpeget.

Udbredelsen af bøgerne gør dem betydningsfulde som historiske kilder til at forstå den generelle udbredelse af nationalisme, samt de mentaliteter der cirkulerede i perioden. Heri ligger der en afgørende kobling mellem boghistorie og idehistorie, ud fra den betragtning, at papiret skal nå hånden før ideerne kan nå hjernen.

B.S. Ingemann
B.S. Ingemann i 1861. Foto: Peter Ludvig Rudolph Striegler, Det Kgl. Bibliotek

Om artiklen

Forfatter(e)
Lone Kølle Martinsen
Tidsafgrænsning
1824 -1836
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
26. februar 2014
Sprog
Dansk
Litteratur

Galster, Kjeld: Ingemanns historiske romaner og digte (1922).

Ingemann, B.S.: 'Valdemar Seier'. Danske Klassikere. Det danske sprog- og litteraturselskab (1987).

Kølle Martinsen, Lone : "Bondefrihed og andre verdensbilleder. Idehistoriske studier af B.S. Ingemanns Danmarkshistorie 1824-1836" i TEMP. Tidsskrift for historie (2012) nr. 5 s. 75-104.

Udgiver
danmarkshistorien.dk