"Aarhus skulde skamme sig", Aarhuus Stifts-Tidende, 18. november 1918

Kilder

Kildeintroduktion:

I Aarhus opstod der den 17. november 1918 sammenstød mellem politiet og deltagere i et syndikalistmøde på Store Torv. Syndikalistmødet i Aarhus havde hentet inspiration fra København, hvor Grønttorvet - nu Israels Plads - den 13. november 1918 var scene for konfrontationer mellem politiet og revolutionære socialister. Begivenhederne blev kendt som ’Slaget på Grønttorvet’ og var kulminationen på flere måneders uroligheder, der også påvirkede stemningen i Aarhus. Nedenfor kan du læse Aarhuus Stifts-Tidendes beskrivelse af begivenhederne i Aarhus.

"Da Politiet ryddede Store Torv". Billede fra artiklen.
"Da Politiet ryddede Store Torv". Billedet indgik i artiklen efter de tre nedenstående overskrifter. Fra: Aarhus Stiftstidende


Aarhus skulde skamme sig.

Optøjer efter et Syndikalistmøde

Syndikalisten Thøgersen anholdtes i Aftes i Amaliegade.
 

Siden Nytaarsspektaklerne er blevne afskaffede[1], har Aarhus heldigvis ikke kendt til raa Optøjer som dem, der i Gaar Eftermiddags og Aftes fandt Sted i Byens Centrum. Aarhus har al god Grund til at skamme sig over, at Spektakler som disse kan finde Sted her – og de Borgere, som af Nysgerrighed eller ved Ligegyldighed blandede sig i Bøllesværmen og derved hjalp de virkelige Urostiftere fra at faa alle de Klø, som de fortjente, har al Anledning til af de Knubs de fik under Politiets Fremstød at drage den gavnlige Lære, at man skal holde sig borte fra Gadespektakler. Politiet havde kraftigt advaret Publikum mod at stimle sammen og vi understregede i Gaar Morges denne Advarsel, fordi vi ventede Uro efter det bebudede Syndikalistmøde. Hvis Folk ganske uafvidende[2]  kommer midt i et Opløb, saa bør de snarest muligt søge at komme ud af det igen og ikke stille sig op og hindre Politiet i dets Opgave – for saa bag efter at spille fornærmet, hvis en Politistav rammer paa urette Sted. Politiet, der selv er udsat for Overfald, Stenkast og lignende fra Bøllernes Side, kan ikke forud udbede sig de paagældendes Visitkort, inden de gør Brug af Stavene.

Den Omstændighed, at Størstedelen af Urostifterne i Gaar var ganske unge Mennesker og Børn taler ikke til Ære for de Forældre, som ikke fører mere Kontrol med deres Ungdom.

Vi vil meget kraftigt opfordre Borgerne til - hvis Urolighederne skulde gentage sig, hvad ikke er usandsynligt - da at hjælpe Politiet i dets ingenlunde fornøjelige Arbejde ved at holde sig borte fra de Gader, hvor Tumultanterne søger til. Derved faar Politiet friere Overblik og det er nødvendigt, hvis der skal skaffes Ro. Borgerskabet er ikke tjent med, at Byens Gader terroriseres af en Bande unge Lømler, som savner de lukkede Biografteatres Filmsforlystelser[3].

Syndikalisternes Møde.

Syndikalisterne havde i Gaar faaet Tilladelse til at afholde et Møde paa Bispetorvet. Det var en udtrykkelig Betingelse, at ingen af de københavnske Talere fra Grønttorvet maatte tale. Ikke desto mindre optraadte Thøgersen[4], der var efterlyst med Begæring om Anholdelse fra Københavns Politi, som Taler. Da Mødet var til Ende og Forsamlingen tilstrækkelig ophidset af de syndikalistiske Talere, forsvandt disse fra Skuepladsen og gemte sig nede i Amaliegades Forsamlingsbygning[5]. Hr. Thøgersen var her Hædersgæst ved et fælles Kaffebord.

Spektaklerne begynder.

Politiet havde holdt sig fjernt fra Mødet paa Bispetorvet, men efter dettes Slutning drog en Skare paa flere Tusinde Mennesker over mod Raadhuset[6]. Politiets høflige Henstilling om at spredes blev efterkommet paa den Maade, at Publikum fuldkomment besatte St. Torv, hvor en hujende og skraalende Skare dominerede. Efter at en fornyet Henstilling fra Politiassistenten om at gaa hjem havde været frugtesløs, opfordrede Hr. Hauerbach[7] 3 Gange i Kongens og Lovens Navn[8] Mængden til at forsvinde, og da dette ikke virkede, kommanderede han Stavene frem.

Og saa blev Torvet ryddet af Politiet. Det gik ikke af uden stor Tumult. Betjentene - hvoraf nogle var tilhest - huggede kraftigt ind paa den kompakte Masse, og den blev drevet opad Søndergade og henad mod Lilletorv. Der blev herunder fler[e] Gange kastet med Sten imod Betjentene. Da Torvene var ryddet, trak Politiet sig tilbage.

Bøllerne laver nye Optøjer.

Hele Aftenen samledes en hujende og skrigende Skare paa Torvene og omliggende Gader. Hoben bestod for en stor Del af ganske unge Mennesker og Børn. Politiet maatte indtil kl. 9½ fire Gange rydde Torvene og blev flere Gange modtaget med Stenkast. Ingen blev alvorlig saaret. Flere af Bøllerne optraadte med røde Bind om Armene, hvilket lettede Politiet ved Anholdelserne.

Illustration af Thøger Thøgersen
Illustration af Thøger Thøgersen (1885-1947). Billedet indgik lige over afsnittet om Thøgersens anholdelse. Fra: Aarhus Stiftstidende  

Thøgersen anholdes.

Da Politiet havde faaet oplyst, at Thøgersen opholdt sig i Amaliegades Forsamlingsbygning, mødte 6 uniformerede og 6 civile Betjente, som besatte alle Udgangene i Bygningen. Thøgersen gjorde ingen Ophævelser[9]. Han sagde Farvel til sin Hustru og gik fredeligt med Politiet, som førte ham bort i Automobil. I Aftes sendtes han med Eksprestoget til København; men for at undgaa Uro ved Banegaarden, blev han i et Automobil ført til Skanderborg. Da han i Morges ankom til København, var det i Automobil. Politiet havde nemlig hentet ham ved Toget i Valby.

Der fortælles, at Thøgersen, som før Spektaklerne i København havde lovet at tale ved Syndikalistmødet i Aarhus i Gaar, for at komme til Jylland gjorde sig ukendelig ved at maskere sig og bære blaa Briller. Han har foretaget en Del af Vejen tilfods og er naaet til Randers, hvorfra han i Gaar ankom til Aarhus pr. Automobil.

Syndikalisten Gissemann[10], der ogsaa skulde have talt ved Mødet i Aarhus i Gaar, blev som andetsteds omtalt anholdt paa Fredericia Banegaard Natten til Søndag. 

Paa Søndergade knuser Bøllesværmen flere store Ruder.

Kl. 10½ blev den store Spejlglasrude hos Guldsmed Rasmussen paa Søndergade knust ved, at en Flok unge Fyre førte en stor Stige ind i Ruden. De havde anbragt Stigen paa en Vogn og vilde dreje den paa tværs af Gaden for at spærre for Sporvognen. Herved knustes ogsaa en Rude hos Georg Christensen paa den anden Side af Gaden. En del af de værdifulde Ting i Guldsmed Rasmussens Vindue blev stjaalet. Ruden havde en Værdi af 1000 kr., og der menes at være forsvundet Ringe til flere Tusinde Kroners Værdi. Ogsaa Sølvbægre blev stjaalet og sent paa Aftenen saa man nogle unge Mennesker løbe og spille Boldt med Sølvbægere i Guldsmedgade.

Hr. Rasmussen har forsikret mod Indbrud, Politiet satte Vagt ved Butiken i Nattens Løb. Da Politiet har faaet Meddelelse om flere af Deltagerne i Butikens Plyndring, forestaar der en del Anholdelser.

Hos Boghandler Leth Bang og hos Guldsmed Nissen blev der ogsaa knust flere Ruder.

Politiet rykker ud for sidste Gang.

Derefter ryddede en Politistyrke paa 50 Mand med Politimester Goll[11] i Spidsen for sidste Gang i Aftenens Løb Torve og Gader, og Kl. 12 var Byen tilsyneladende rolig. Kl. 1½ blev en civil Betjent, Christiansen, i Nørre Allé overfalden af en Bande [paa] et Par Hundrede Fyre, hvoriblandt flere Syndikalistiske Elementer. Betjenten fik en Lægte i Hovedet, men slog sig omsider fri. Da en Del af Deltagerne er kendte, vil de blive anholdte.

Paa Guldsmedgade huggede nogle Artillerister sig igennem Mængden med dragne Sabler. De skulde hjem til Kl. 10!

Betjentene fik i Aftes Tilladelse af Politimesteren til straks at fjerne deres Numre.

Adskillige Børn blev noterede af civile Betjente, og Forældrene vil nu komme til møde hos Politiet med Børnene.
En fhv. Restauratør, der med en Stol flere Gange slog en bereden Betjents Hest i Hovedet, og en Maskinarbejder, der var noget paavirket af Spiritus og som var trængt op paa en Sporvogn og ikke vilde forlade denne, og havde slaaet Vognstyreren i Ansigtet, blev begge anholdte og vil blive afgivet til Retten.

I alt foretoges der 22 Anholdelser, der alle vil medføre betydelige Bøder.

---

Syndikalisterne vil, efter hvad vi erfarer, ikke mere faa Tilladelse til at holde Møder paa Gaderne. I Eftermiddag holder de ”Protestmøde” i Amaliegade. Det er formodentlig imod Arrestationen af Thøgersen, der skal protesteres.

Frem med Motorsprøjten.

Blandt de mange gode Raad til Politiet, som er tilsendt os, er ogsaa følgende fra en af vore læsere: Var det ikke en Idé, der var værd at tage op af Aarhus Politi overfor de Optøjer, som vore hjemlige Bolsheviker foranstalter, at føre Motorsprøjten op, bruge den som Middel til baade at køle de varme Lidenskaber og rense Gader og Torve for Opløb. En Stråle koldt Vand kan gøre Underværker, og den kan Politiet da anvende med god Samvittighed. Den virker ikke blot paa Spektakelmagerne, men den har sin Mission overfor de mange Nysgerrige, der trods Politiforbud fylder op i Demonstranternes Række. En vaad Trøje og en oversprøjtet Damehat viser sig ikke saa snart igen under Opløbene.

Et særligt Politiautomobil.

Politimester Goll har andraget Aarhus Byraad om at faa anskaffet et Politiautomobil af samme Slags som Frederiksberg Politi har.
I et lukket Byraadsmøde Torsdag Aften var Politimesteren tilstede for overfor Byraadet at gøre Rede for sit Andragende, og der syntes at være Stemning for at imødekomme Politimesteren.

Det Automobil, Politiet for Tiden benytter, er lejet hos Automobilholder Christrup.

Paa det kommende Budget vil der efter Kasse- og Regnskabsudvalgets Anbefaling antagelig blive opført 12.000 Kr. til Indkøb af et Automobil til Aarhus Politi.

De Anholdte idømmes Bøder.

Alle de i Gaar under Gadespektaklerne Anholdte er i Dag paa én nær løsladt efter at have vedtaget Bøder.

Den Person, som havde slaaet en Sporvognsstyrer, fik en Bøde paa 100 Kr. – de øvrige fik mindre Bøder efter deres Andel i de begaaede Ekscesser.

Den fhv. Restauratør, der havde slaaet en ridende Betjents Hest, sidder endnu arresteret.


Interaktiv illustration: Optøjerne i Aarhus, 17. november 1918.

Klik her eller på billedet herunder for at åbne den interaktive illustration over begivenhederne i Aarhus den 17. november 1918 (åbner nyt vindue).


Ordforklaringer m.m.

[1] Siden 1915 havde politiet i Aarhus grebet ind over for nytårsuroligheder, blandt andet ved at forbyde fyrværkeri.

[2] Uafvidende: uden at være bevidst om det.

[3] På grund af en alvorlig influenzaepidemi, den spanske syge, blev mange samlingssteder, blandt andet biografer, i vinteren 1918-19 lukket pga. risiko for smitte.

[4] Thøger Thøgersen (1885-1947): dansk politiker. Thøgersen var i 1918 formand for Socialistisk Arbejderparti. I 1920’erne var han engageret i DKP. En periode var han også formand for dette parti, men måtte se sig slået af Aksel Larsen. Thøgersen blev som kommunist interneret under besættelsen og blev senere sendt til KZ-lejren Stutthof. Han døde i 1947 på grund af mén fra tiden i Stutthof.

[5] Folkets Hus i Amaliegade var arbejderbevægelsens forsamlingsbygning.

[6] Aarhus Rådhus lå dengang på Domkirkepladsen, tæt på Bispetorv. Det husede samtidig politistationen.

[7] André Grove Hauerbach (1866-1944): politiassistent i Aarhus fra 1893 indtil 1919, hvorefter han arbejde som sagfører indtil 1933, hvor han blev landsretssagfører frem til sin død den 27. juni 1944. 

[8] ”…i Kongens og Lovens Navn”: Fra Grundlovens § 80: ” Ved opløb må den væbnede magt, når den ikke angribes, kun skride ind, efter at mængden tre gange i kongens og lovens navn forgæves er opfordret til at skilles”. Hvis en forsamling mister ledelse og selvkontrol og udvikler sig til kaos og tumult, ændrer forsamlingen sig til et opløb. I det tilfælde kan politiet skride ind. Men politiet skal advare tre gange først i kongen og lovens navn. Først hvis folkemængden nægter at følge opfordringen, har politiet lov til at angribe.

[9] Ophævelse: protest; modstand.

[10] Poul Gissemann: aktiv i den syndikalistiske bevægelse.

[11] Bernt August Goll (1866-1936): politimester i Aarhus fra 1908 til 1919. Goll var jurist af uddannelse og er især kendt for sin indsats for moderne dansk kriminalpolitik. Efter at have arbejdet som dommer i perioden 1919-1925 blev han rigsadvokat. Senere deltog han også i udarbejdelsen af Straffeloven fra 1930.

Om kilden

Dateret
18.11.1918
Oprindelse
Aarhuus Stifts-Tidende, 18. november 1918
Kildetype
Avisartikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
2. august 2016
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
18.11.1918
Oprindelse
Aarhuus Stifts-Tidende, 18. november 1918
Kildetype
Avisartikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
2. august 2016
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk