100 danmarkshistorier

Temaer

Hver måned udkommer en ny bog i Aarhus Universitetsforlags serie '100 danmarkshistorier'. På danmarkshistorien.dk udkommer der i forbindelse med bøgerne materiale i form af artikler, kilder og film. Bogserien 100 danmarkshistorier er Danmarks historie fortalt af 100 forskellige forskere i 100 bøger på hver 100 sider i løbet af 100 måneder. Bogserien er også en ny måde at fortælle historie på. Hver bog tager afsæt i en vigtig begivenhed, et årstal og en særlig tematik, som bliver et vindue til at opleve og forstå Danmarks historie. 

Nedenfor finder du en samlet liste over seriens bogudgivelser fra september 2017 og frem til i dag. Du kan også klikke ind på tidslinjen for 100 danmarkshistorier med en kronologisk oversigt over bøgerne og med link til film, artikler, kilder og kildepakker.

Udgivelsen af de 100 danmarkshistorier er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

1) Gudhjemtid - 1894 var den første bog i serien 100 danmarkshistorier og handler om indførelsen af universaltid i Danmark den 1. januar 1894.

2) Vedtagelsen af vores første grundlov den 5. juni 1849 gjorde Danmark demokratisk. Eller hvordan var det nu, det var? Det er temaet i Grundloven - 1849.

3) Den 1. juli 1969 blev billedpornoen frigivet i Danmark. Fri porno - 1969 fortæller om pornoen og dens billedsprog, om ugeblade, film og internettet - og om hvad det fik af betydning i samfundet.

4) I sommeren 1888 bragede fremtiden ind over Danmark, da Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling blev afviklet. Industri på udstilling - 1888 tager os med tilbage til tiden, hvor industrisamfundet - og med det forbrugersamfundet - var på vej til at ændre vores tilværelse. 

5) Forholdet mellem Island og Danmark er emnet for 'Den islandske revolution - 1809', der tager afsæt i den danske eventyrer og søfarer Jørgen Jürgensens kortvarige og - skulle det snart vise sig - fejlslagne revolution på Island.

6) Danmark i krig - 1991 handler om Danmarks krigsdeltagelse fra 1991 til 2011, og hvordan befolkningens holdning til krig i denne periode ændrede sig fundamentalt.

7) Tvangsarbejde og lænker var dagligdagen i Danmarks første fængsel - 1620. 'Trunken' blev opført på Bremerholmen i København, for at kriminelle kunne straffes med arbejde - ikke med henrettelse.

8) Struensee - 1772 fortæller den dramatiske historie om Johann Friedrich Struensee og hans korte tid som enehersker i Danmark. En fascineret eftertid har stillet spørgsmålet: Var han landsforræder, lykkeridder eller tragisk helt?

9) Da Beatles i 1964 lagde K.B. Hallen ned, begyndte en ny epoke for rockmusik, fankultur, frihedstrang og 'nej tak' til autoriteter. Beatlemania - 1964 skruer op for historien om pop, pigtråd og ungdomskultur.

10) Gæstearbejdere, fremmedarbejdere, indvandrere og flygtninge. Fra 1960'erne mødte danskerne nye folk fra fjerne egne, og de nye mødte den danske velfærdsstat. Fra arbejdsmarked og fagforeninger til tørklæder og frikadeller følges diskussionen til dørs i Indvandring i velfærdsstaten - 1965.

11) Danmark var med, da FN blev stiftet i 1945. Danmark i FN - 1945 fortæller om, hvordan Danmark har kæmpet for, at FN kunne bidrage til fred og sikkerhed i verdens brændpunkter.

12) Efter 20 års arbejde kunne Saxo i 1208 sætte punktum for sin krønike om det danske riges historie. Bogen var da vokset til et kolossalt værk, som skulle gøre riget beundret og kaste glans over både kong Valdemar, biskop Absalon og Saxo selv. Det lykkedes.

13) Runer eksisterede længe før vikingetiden, hvor konger og stormænd rejste de store runesten. Og selv da de latinske bogstaver kom ind i det danske rige med kristendommen, holdt nordboerne fast i runerne. Rigets runer - 965 handler om runer fra jernalder til nutid. 

14) Sex, moral og dobbeltmoral. Det var emnerne for Sædelighedsfejden - 1887 og den alt andet end kedelige debat, hvor danskerne for første gang offentligt begyndte at diskutere sex og sædelighed. Det gør vi stadig. 

15) Svenskekrigene - 1658 fortæller om skæbneåret, hvor Danmark kæmpede for sin overlevelse i opgøret mod Sverige. Store politiske omvæltninger fulgte i krigenes fodspor, forandringer, der også trak dybe spor i den historiske erindring.

16) Det har 800 år på bagen, men er stadig sprællevende. Dannebrog - 1219 fortæller om myten, virkeligheden og erindringen bag det røde flag med det hvide kors. Dannebrog signalerer enhed, fællesskab og identitet - og sætter følelser i brand.

17) Vejret er vildt. Sådan var det i gamle dage, hvor bønder, sømænd og videnskabsfolk tog varsler for at kunne forudsige vejret, og sådan er det i dag, hvor tusindvis af præcise satellitmålinger fortæller os om globale klimaforandringer, der ændrer vores livsbetingelser på jorden. Vildt Vejr - 2011 tager en rejse ind i vejrets og klimaets historie.

18) De ikoniske ord fra Jyske Lov - 1241 beskriver et ideal, hvor folket følger loven og enhver kan få sin ret: "Med lov skal land bygges"! Jyske Lov regulerede spørgsmål om arv og ejendom, bøder og straf, lovens proces, militærtjeneste og landsbyens fællesskab - og var gældende lov i 400 år indtil Danske Lov i 1683.

19) Allerede ved Grundtvigs død i 1872 var berømmelsen og indflydelsen på religion, højskoler og folkelighed så enorm, at begravelsen blev et tilløbsstykke uden lige. Grundtvig har lagt navn til en folkebevægelse - grundtvigianismen - men der er også mange myter om 'den gamle'. Fx at han har haft indflydelse på velfærdsstaten.

20) Oprettelsen af Grønlands Amt - 1953 var en skelsættende begivenhed for verdens største ø højt mod nord. Den grønlandske elite ville lede den fattige nation bort fra sælfangst og ind i det 20. århundrede med sygehuse og moderne skoler. I dag ønsker mange grønlandske politikere at vriste Grønland fri fra rigsfællesskabet.

21) Forvirrende og fascinerende. Sønderjylland har gennem det meste af sin historie været grænseland mellem dansk og tysk - på den ene side en del af den danske konges rige og på den anden side noget for sig selv og uden for den nationale danmarkshistorie. Hertugdømmet - 1232 fortæller om landsdelens omskiftelige historie gennem næsten 600 år.

22) Selvtilliden var stor, da Fiskeriudstillingen på Islands Brygge i 1912 præsenterede fiskeriet som "Danmarks nye hovederhverv". Fisk til folket - 1912 bringer historien om fiskeriets gennembrud, da større motorer og ny køleteknologi gav større fangster og friske fisk. Og om kampen for at få danskerne til at spise mere fisk, der indtil nu har varet mere end 100 år.

23) Parcelhuset var en helt ny bolig- og livsform, der efter 2. verdenskrig gav lys og luft og trygge rammer til familierne i forstæderne. Opvarmning og nye elektriske apparater som vaskemaskiner og komfurer var baseret på en næsten ubegrænset adgang til billig fossil energi. Oliekrisen - 1973 betød begyndelsen til enden på den fossile kultur.

24) ”Jeg har set Ødelæggelsen”, skrev digteren Steen Steensen Blicher om Agger Sogn i Thy i midten af 1800-tallet. Stormflod - 1825 fortæller om katastrofen, da Nordsøen brød gennem den smalle sandtange langt mod nordvest og for altid ændrede livet omkring Limfjorden og langs kysten. Nøjagtig 50 år senere gik staten i gang med at anlægge kystsikring.

25) ”Jødepak” og ”Jødefruentimmer”. Det var ikke kun tonen, der var barsk under Jødefejden - 1819: Fysiske overfald og knuste ruder hørte til dagens uorden. Det handlede om danskhed, fordomme, mindretal og integration, da fremmedfrygt og økonomiske frustrationer brød ud i lys lue i september 1819. 

26) Inkvisition forbinder man normalt med hekseprocesser og den spanske inkvisition i 1500-1600-tallet. Men helt frem til 1919 blev danske straffesager ført som lukkede og skriftlige processer, hvor et juridisk forsvar reelt ikke eksisterede. Den glemte inkvisition - 1818 går på tværs af de vanlige fremskridtshistorier om moderniseringen af det danske samfund.

27) Cement. Gråt og tørt og kedeligt, men også baggrunden for et af de største danske industrieventyr nogensinde. I slutningen af 1800-tallet rejste driftige danskere til Kina, og på et sikkert fundament af viden og teknologi sikrede de, at dansk maskineri et halvt århundrede senere stod bag halvdelen af klodens cementproduktion. Cementen - 1889 fortæller historien. 

28) Genforeningen 1920 hyldes i skåltaler og ved jubilæumsfester som den festlige begivenhed, hvor sønderjyderne vendte hjem til Danmark. Det kan der være noget om, men der var også politiske kampe, bitre stridigheder, nationale mindretal og et langt sejt træk for integration hen over historiske forskelle.

29) Mange steder i Europa kom det til blodige kampe, da reformationen i begyndelsen af 1500-tallet gjorde op med den katolske kirkes autoritet. Også i Danmark, hvor den blodige borgerkrig Grevens Fejde først sluttede med indførelsen af Den danske reformation i 1536. Siden da har den rette forståelse af reformationens betydning for samfundet været omdiskuteret - helt frem til i dag.

30) Septemberforliget 1899 blev afslutningen på 107 dages arbejdskonflikt, der havde rystet Danmark. 40.000 arbejdere var lockoutet. Borgerkrig kaldte arbejdsgiverne det, sultekrig råbte arbejderne. Forliget blev også begyndelsen til den berømmede 'danske model', hvor arbejdsgivere og lønmodtagere forhandler løn, ferie og barsel.

31) Nytænkende museumsfolk ønskede et nyt frilandsmuseum for købstædernes historie i Aarhus. Og så brød en uforsonlig fejde ud i den danske museumsverden, der handlede om forskellige syn på, hvad et museum bør være. Skulle museerne handle om genstande, fund og forhistorie, eller skulle de være Museer for folk - 1909?  

32) Ved krigens afslutning var heltene dem, der havde gjort Modstand - 1945. Men kradser man i overfladen, var de langtfra enige. Nogle ønskede bare at vende tilbage til tilstandene før krigen. Andre ønskede dramatiske forandringer, måske endda en revolution. Det frygtede de etablerede politikere, og derfor blev mange politikere modstandens modstandere.

33) Tyskere på flugt - 1945 var den desperate situation, da det tyske forsvar kollapsede og Den Røde Hær rykkede frem fra øst. I krigens sidste måneder ankom over 200.000 tyske flygtninge til Danmark - syge og svækkede. De drømte om at få livet tilbage, men tyskerne stødte på modstand både fra danskere og myndigheder.

34) Tunge kufferter med tøj, ejendele og især drømme fyldte på den barske rejse over Atlanterhavet. De danske udvandrere drømte. Og de drømte stort. Den amerikanske drøm skulle føre til et bedre liv, men udvandrerne ville også bevare deres gamle skikke og religion. De blev Danske amerikanere - 1867.

35) Færøerne efter freden - 1814 var blevet en del af det danske rigsfællesskab. Nærmest ved et tilfælde. Det er dog et åbent spørgsmål, hvor fælles Danmark og Færøerne siden har været. Selvstyre-folk peger på stribevis af konflikter med Danmark. Samhørigheds-folk siger, at netop forholdet til Danmark har gjort det muligt at udvikle færøsk sprog og kultur. Færøerne har imens gennemgået en udvikling hen mod en mere og mere selvstændig status i det danske rige.

36) Fjernsyn kom til Danmark i 1950'erne, men længe inden da havde der været tradition for politisk indblanding i de elektroniske massemedier. Da verdens første tv-satellit, Telstar, steg til vejrs, kunne man begynde at ane Monopolbrud - 1962 ude i fremtiden. I 1988 fik Danmarks Radio følgeskab af TV 2, og tværs gennem det hele har stået hidsige kampe om tilgængelighed, perspektiv og fællesskab mellem hovedstad og provins.

37) Gode gerninger og hjælp til selvhjælp. Fattigdommen var til at tage og føle på i 1800-tallets København, så velmenende mænd og kvinder ville løfte de fattige ud af deres usle kår. Da Velgørenhed - 1866 kom til København kunne fattighjælpen gå via formynderisk filantropi, kristen omvendelse eller socialistisk solidaritet.

38) I 1600-tallet var trolddommen løs i Danmark. Troldfolk havde solgt deres sjæl til Djævelen, og deres onde gerninger kunne ramme både høj og lav. Konge og øvrighed måtte gribe ind for at beskytte landet. Det førte til Heksejagt - 1589 i Danmark.

39) Stavnsbåndet 1788 var det vigtige symbol på godsejernes undertrykkelse af fæstebønderne, og forordningen om stavnsbåndets løsning er siden blevet fejret i jubilæer og skåltaler. Men egentlig var der tale om en militærlov, der gjorde værnepligten til en personlig pligt for den enkelte bondekarl. Og måske blev stavnsbåndet slet ikke ophævet ved den lejlighed?

40) For hundrede år siden var ægteskabet en hellig institution. Skilsmisse var sjælden og forbundet med stor skamfølelse, men nye tider var på vej. Antallet af skilsmisser steg og steg, så næsten halvdelen af alle ægteskaber i dag slutter med skilsmisse. Den obligatoriske separationsperiode blev fjernet ved Skilsmisser i 2013 for par, der var enige om at lade ægteskabet ophøre. 

41) Store demonstrationer vendt mod Danmark og boykot af danske varer. En dansk ambassade, der blev stormet og afbrændt. Karikaturkrisen - 2005 vendte op og ned på dansk selvforståelse som det lille, fredelige land højt mod nord, der ikke havde mange fjender i verden. I en globaliseret verden kunne en debat rejst i en dansk avis sprede sig som en steppebrand og få konsekvenser over hele verden.

42) Hundredvis af kvinder tog færgen til den lille Femø - 1971, og så var verdens første kvindelejr skudt i gang. Kvinderne diskuterede kønsroller og undertrykkelse, mens de dansede til Janis Joplin og satte brysterne og tankerne fri. Rødstrømperne tabte pusten i 1980'erne, mens Femø-lejren blev forvandlet til et lesbisk fristed, der i 2021 kunne fejre 50-års jubilæum.

43) Den unge kadet Peter Schiønning var med Flåden i 1753, der var taget på togt til Marokko for at aflevere beskyttelsespenge til lokale pirater. Schiønnings dagbog giver et enestående indblik i den danske flådes storhedstid i midten af 1700-tallet, hvor den udgjorde rygraden i landets militære forsvar og var en af landets største arbejdspladser. 

44) JA eller NEJ til den europæiske union har været det altopslugende spørgsmål i danskernes forhold til EU. Står EU for fred, frihandel og indflydelse – eller for tab af national suverænitet, selvbestemmelse og identitet? Eller måske for begge dele? Og er det på tide at diskutere, hvordan medlemskabet af EU skal fungere, snarere end for eller imod? Meningerne er delte, og Kampen om Unionen fra 1992 er stadig i gang.

45)  Med hat og spadserestok tog de første turister på udflugt til Møns Klint og Himmelbjerget. Ja, helt til Vestjylland, hvis øde klitlandskab senere blev fyldt op med badehoteller og sommerhuse. Turistlandet - 1830 lærte danskerne om deres eget lands natur, historie og kultur - og blev sidenhen en god forretning med udenlandske turister i hundredtusindvis.

46) Grundloven skulle sikre politisk lighed - men for hvem? Fruentimmere, folkehold, fattige og en del flere var der ingen, som regnede med, for der var stadig Ulige rettigheder efter 1848. Kun selvstændige mænd med egen husstand fik del i de nye politiske rettigheder. Det blev der kæmpet om resten af 1800-tallet. 

47) Forbryderisk eller en medfødt kønsdrift? Det var spørgsmålet under Den store homoskandale - 1906, hvor 14 mænd blev anholdt og siden dømt for at have dyrket sex med andre kønsfæller. Progressive psykiatere diagnosticerede dem som personer med afvigende og sygelig kønsdrift. I årtierne fremover regulerede læger, lovgivning og onanibetjente de homoseksuelles lyst og liv. 

48) Demokratiet var truet af nazistiske aktivister, der hånede den ”jødiske race” ved at kalde dem parasitter, rentehajer og pestbylder.  Folketingets modtræk var Racismeparagraffen - 1939, der gjorde racistiske ytringer strafbare – hvilket har været diskuteret lige siden. For hvor meget kan man egentlig begrænse demokrati og ytringsfrihed i forsøget på at beskytte begge dele?

49) Engang var der social prestige i at komme fra et hjem med klaver - og med leksikon. Sådan har det været siden Det store leksikon udkom i 1893 for første gang. Salmonsens Konversationsleksikon satte nye standarder for danske opslagsværker og har siden været en målestok for alle efterfølgere. Encyklopædiernes historie er fortællingen om generationers adgang til viden og national identitet og kan stadig få folk op i det røde felt.

50) Epidemiernes danmarkshistorie handler om sygdom og død, der kunne få ødelæggende virkninger på samfundet. Men lige Fra pest til corona - 1349 handler epidemierne også om sammenhold, samfundssind og sygdomsbekæmpelse, der gjorde samfund stærkere. Nutidens indsats mod covid-19 med selvisolation, smitteopsporing og vaccine bygger netop på fortidens blodige erfaringer. 

51) Da en russisk indvandrer skød sin danske arbejdsgiver, gik politiet i gang med en intens menneskejagt blandt de østeuropæiske jøder i Københavns indre. Den første ghetto - 1908 kaldte pressen kvarteret omkring Lille Brøndstræde, og det rimede på fremmedfrygt, forbrydelse og fattigdom. Siden kom gæstearbejdere, der gjorde storbyernes betongrå boligblokke til deres nye hjem. Og med dem genopstod diskussionen om, hvorvidt udlændinge nogensinde kan blive rigtige danskere.

52) Våbenkapløbet mellem USA og Sovjetunionen under den kolde krig gjorde ord som prøvesprængninger, civilforsvar og radioaktivt affald til allemandseje. Der blev bygget beskyttelsesrum, hvor befolkningen kunne krybe i skjul, og imens krøb Atomfrygt - 1962 ind i hjemmene. Miljødemonstranter råbte nej tak til atomkraft og atomkraftværket Tjernobyl smeltede ned i en stråleregn. Men måske er kernekraft på vej tilbage som fremtidens bæredygtige alternativ til de fossile brændsler?

53) Skomagere, skoledrenge og snarrådige degne stormede til bådene. Silden var kommet! Siden middelalderen var silden kommet til danske farvande og af og til i så tykke stimer, at de kunne skovles direkte fra overfladen. Det vilde sildeboom - 1703 kunne give de fattige mad på bordet og levere et europæisk eksporteventyr, der gjorde små landsbyer ved Limfjorden til rige købstæder.

54) I 1782 udåndede H.C. Schimmelmann, rigets rigeste mand og den største plantageejer på De Vestindiske Øer. Slaveejerens død i 1782 fandt sted, mens København blomstrede som aldrig før med luksusforbrug og fester i prægtige palæer. Men for at nogle kan blive rige og privilegerede, må andre som regel være fattige og undertrykte. 

55) Norden stod uden konge, da teenagekongen Oluf brat afgik ved døden. Men ikke længe. Dronningen griber magten - 1387, da Margrete 1. mestrede magtspillets regler og ved snarrådig snilde blev indsat som rigets overhoved. Efterfølgende satte hun sine konkurrenter til vægs og forenede Danmark, Norge og Sverige i en nordisk union. 

56) I 1886 solgte staten et plantageområde samt nogle klitter med tør marehalm, og snart var fiskerlejet ved Hornbæk forvandlet til en lille kopi af Amalfikysten. De første sommerhuse blev en realitet, og konceptet tiltrak danskere som et fluepapir. I dag findes der omkring 230.000 sommerhuse i Danmark i næsten alle landets kommuner. 

57)  Da danskerne i 2014 stemte om en nationalret, blev stegt flæsk med persillesovs en klar vinder. Med over 44 % af de afgivne stemmer havde kombinationen af kogte kartofler, opbagt sovs og stegte flæskeskiver givet baghjul til andre klassiske retter som frikadeller, hakkebøffer og krebinetter. Valget af den officielle nationalret gav anledning til en større debat om dansk madkultur, frikadeller i børnehaverne, nationale tilhørsforhold, og hvad rigtig dansk mad er.  

58)  I september 1708 underskrev Frederik 4. to nye og ambitiøse fattiglove, der gjorde tiggeri forbudt i hele Danmark. I begyndelsen af 1700-tallet var det næsten ikke til at stride sig frem for usle betlere i byerne, og på landet gik de klynkende fra dør til dør, så noget måtte der gøres. Til trods for forbuddet mod tiggeri i 1708 forsvandt problemet ikke. I dag kan vi stadig møde mennesker, der beder om et par håndører, når vi kommer ud af supermarkedet med fyldte indkøbsposer. 

59) Det lille systemskifte er betegnelsen for den liberal værdikamp og forsøg på effektivisering af velfærdsstaten, som statsminister Anders Fogh Rasmusssen stod i spidsen for fra november 2001. Statsministeren erklærede åben krig mod smagsdommere og eksperttyranni, og det danske samfund skulle ændres gennem en kulturkamp, der hurtigt udviklede sig til en slagmark om værdier og velfærd. 

60) I august 1943 stormede en flok børn ind på Danmarks første skrammellegeplads. De voksne havde fyldt et græsareal i Emdrup op med gamle brædder og trætte trillebøre, og snart var der jordhuler, murstenshuse og tårne overalt. Idéen viste sig at være så god, at den har holdt sig i mange generationer, og skrammel- og øvrige byggelegepladser er blevet en del legepladsernes lange kulturhistorie i Danmark siden slutningen af 1800-tallet. 

Bøger fra bogserien 100 danmarkshistorier

Om temaet

Forfatter(e)
danmarkshistorien.dk
Sidst redigeret
7. juli 2022
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om temaet

Forfatter(e)
danmarkshistorien.dk
Sidst redigeret
7. juli 2022
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk