Kilder
Kildeintroduktion:
I sommeren 1905 fandt Dansk Koloniudstilling (Grønland og Vestindien) samt Udstilling fra Island og Færøerne sted i Tivoli i København. Det var den eneste koloniudstilling på dansk grund og var langt mere prestigefyldt end de mange andre menneskeudstillinger, der også fandt sted omkring år 1900. Udstillingen blev derfor meget omtalt i aviserne. I denne artikel fra Social-Demokraten kan du læse om åbningen af udstillingen den 31. maj 1905, hvor både flere ministre og kongefamilien deltog. Artiklen beskriver også kort selve udstillingen og et møde mellem repræsentanter fra de danske kolonier og bilande i udstillingens serveringssted.
På koloniudstillingen fremviste man genstande og personer fra Danmarks kolonier (Grønland og Dansk Vestindien) og bilande (Island og Færøerne). Udstillingen var et forsøg på at iscenesætte Danmark som en kolonimagt på lige fod med andre europæiske lande.
Udsnit fra avisartiklen om åbningen af Koloniudstillingen, som bragt i Social-Demokraten. Fra: Det Kgl. Biblioteks avissamling Mediestream
Koloni-Udstillingen i Tivoli.
_ _
Aabningsfesten.
—
I Gaar Eftermiddags blev Koloni-Udstillingen i Tivoli aabnet.
Ved 3-Tiden samledes et Par Hundrede Indbudne i Koncertsalen, hvor den egen[t]lige Aabningshøjtidelighed fandt Sted i Overværelse af Kongefamilien.
I Forsamlingen bemærkedes Bjørnstjerne Bjørnson[1], Ministrene, Overpræsidenten, Borgmestrene Jensen[2] og Dybdal[3], Stadslæge Hoff[4], den norske Gesandt Gude[5], den japanesiske Konsul Henningsen[6] osv., samt islandske, grønlandske og f[æ]røiske Kvinder i Nationaldragter.
Udstillingens Præsident, Grosserer Moses Melchior[7], holdt Aabningstalen. Han kauserede[8] meget vittigt over Udstillingens Seværdigheder, der med stor Møje var skaffet tilveje, særlig for Islands Vedkommende. Naar Resultatet var blevet saa godt, skyldtes det væsenlig ”den stille Magt”s Indflydelse – en Udtalelse, der opfattedes som en Kompliment specielt til Admiralinde Gads[9] ihærdige Arbejde for at faa Planen realiseret. Af de Bøger, der fandtes udstillede fra Grønland, fremhævedes H. C. Andersens Æventyr. Da Taleren ogsaa nævnede Bjørnsons Fortælling ”En glad Gut”, henlededes Forsamlingens Opmærksomhed paa den tilstedeværende norske Digter. Taleren rettede endvidere en Tak til Pressen, som kaldes den syvende Stormagt. Den burde hellere kaldes den første Stormagt, med Deres Majestæts Tilladelse – tilføjede han smilende og med et let Buk for Kongen.
Kronprinsessen[10] erklærede Udstillingen for aabnet. Forsamlingen gik derefter over paa Udstillingsterrænet og tog de mange forskelligartede og mærkelige Sager i Øjesyn.
Det er særlig Dioramaerne[11], der vækker Beundring.
Stadslæge Hoff standser foran Carl Lunds[12] Prospekt fra en stejl Gade i Thorshavn paa Færøerne og erklærer, at han kender hvert Hus, da han i en Aarrække har levet i denne By. Grosserer Melchior fortæller, at det vældige Panorama fra St. Thomas er saa nøjagtigt, som om det var malet paa Stedet. Da vi passerer forbi Bjærglandsskaberne fra Grønland, forsikrer en af de grønlandske Kvinder, at hun tydeligt kan genkende sit hjemsted ved Kysten.
Midterrummet i Hallen optages af den grønlandske Handels Samling. Her staar bl.a. den store Dyregruppe, en Isbjørn i Færd med at fange Sæler. Frisen i denne Afdeling udviser Kopier af en indfødt Grønlænders Tegninger. Her ses ogsaa de smukke Broderi- og Husflidssager fra Island, samt den færøiske Samling. Endvidere Stuerne i en færøisk Bondegaard, med en Bilæggerovn[13] fra 1774.
Det islandske Bjælkehus indeholder en meget kostbar Samling af gammel islandsk Kunstindustri. Her ses bl.a. en Kopi af ”Flatøbogen”[14] (Originalen opbevares i det kgl. Bibliotek). Flatøbogen er et af de mest fuldendte islandske Manuskripter og stammer fra Aaret 1380. I det 17. Aarhundrede tilhørte Bogen Jon Finson[15], og i 1662 sendte Biskop Brynjulf[16] den til København. Det udstillede Parti af Bogen omhandler Nordboernes Opdagelse af Amerika.
I den store Rotunde, hvor Rundmaleriet fra St. Thomas danner Baggrunden, sidder de grønlandske og færøiske Kvinder i hyggelig Passiar ved en Kop Kaffe. Vi hilser paa de unge Damer fra Grønland, der sveder i deres originale Pelsdragter. Der er Frøken Johanne Nielsen fra Umanak, Frk. Lisbeth Andreas, hvis Fader er Fanger, Frk. Marie Kleist, der er Datter af en Bødker i Julianehaab og som endnu ikke er saa fuldt rutineret i det danske Sprog som de to andre. De forklarer, at trods alt det vidunderlige, de oplever hernede, har de intet kærere Ønske end snarest muligt at kunne vende hjem til Isfjældene med den kølige, friske Luft.
De færøiske Damer er Frøken Rigmor Lüssen fra Klaksvig og Elgine Kruse fra Eide. Og endelig skal vi nævne de islandske Damer, Fru Ragnheidur Jónsdóttir, gift med Tømrermester Brynjulfsson fra Reykjavik, og Frøken Oktavia Grønvold fra Akureyri.
En ung Negerinde, klædt i skinnende Hvidt, har Plads ved Bufeten. Det er Fru Henriette Constance fra St. Croix gift med en derboende Tømrer Peter Jensen fra København.[17]
Den sorte Dame nærmer sig Gruppen. ”Jeg vilde saa gærne høre de unge Piger tale Grønlandsk,” siger hun. Grønlænderinderne standser pludseligt Samtalen og ser forundret paa deres sorte Landsmandinde.
”De bliver da vel ikke bange, fordi jeg er saa sort?” spørger Negerinden beskedent.
”Aa nej, vi er to ogsaa selv lidt mørkebrune,” svarer de grønlandske Damer leende. ”Kom og sæt Dem og drik en Kop Kaffe i vort Selskab,” tilføjer de venligt.
Negerinden bænker sig i Kredsen ved den dampende Kaffe.
Straks efter møder en Fotograf og tager en Plade[18] af dette interessante Gruppebillede.
Ordforklaringer m.m.
[1] Bjørnstjerne Bjørnson (1832-1910): norsk forfatter.
[2] Jens Jensen (1859-1928): socialdemokratisk politiker; borgmester for Magistratens 2. Afdeling (økonomi) i København 1903-1924.
[3] Theodor Dybdahl (1856-1939): borgmester for Magistratens 1. Afdeling (kultur og næringsvæsen) i København 1898-1917.
[4] Emil Hoff (1844-1929): Københavns stadslæge 1896-1912, derefter indtil 1918 formand for Sundhedsstyrelsen.
[5] Ove Gude (1853-1910): svensk-norsk diplomat; gesandt i København 1902-1908.
[6] Jacob Henningsen (1849-1913): leder af Store Nordiske Telegraf-Selskab i Kina og Japan, fra 1902 konsul for Japan.
[7] Moses Melchior (1825-1912): grosserer og skibsreder.
[8] Kauserede: talte i en let tone
[9] Emma Gad (1852-1921): forfatter og dramatiker; var en af initiativtagerne til koloniudstillingen i 1905.
[10] Kronprinsesse Louise (1851-1926): gift med den senere Frederik 8., dronning fra 1906-1912.
[11] Diorama: opstilling af figurer, genstande og/eller udstoppede dyr i en gengivelse af deres naturlige omgivelser.
[12] Carl Christian Lund (1855-1840): teatermaler ved Det Kongelige Teater.
[13] Bilæggerovn: en ældre ovntype, der blev fyret fra naborummet gennem en åbning i muren.
[14] Flatøbogen (Flateyarbók): det største bevarede islandske pergamenthåndskrift. Det udleveredes i 1971 fra Danmark til Island og opbevares i dag på Islands Universitet.
[15] Jón Finnsson: islandsk bonde fra øen Flatø.
[16] Brynjólfur Sveinsson (1605-1675): biskop I Skálholt på Island 1639-1674, især kendt for sin indsamling af islandske håndskrifter.
[17] Henriette Jensen (1866-1945) kom allerede i 1896 til Danmark som tjenestepige og boede i 1905 i København, hvor hun blev ansat til at servere på udstillingen.
[18] Plade: fotografisk billede.