Neksø

Artikler

Neksø er opstået som fiskerleje i 1200-tallet, og byen har formentlig primært levet af fiskeri og handel.

Middelalderbyen

Byens ældst kendte købstadsprivilegier blev givet i 1346. Byens handel var dog frem til slutningen af 1500-tallet domineret af hanseaterne, og i 1300-tallet navnlig af købmænd fra den pommerske by Kolberg.

Købstaden 1536-1850

I 1500-tallet gik Østersø-fiskeriet stærkt tilbage, men til gengæld specialiserede byen sig i fiskerøgerier og -salterier. Forarbejdede fisk samt korn, smør og kød fra oplandsbønderne solgtes som skibsproviantering, og byen havde en ret god indtjening deraf. I 1760’erne begyndte man at sejle levende fisk til København, og foretagendet blev fremmet af regeringen med skattefrihed.

Industrialisering og byvækst

I 1754 etableredes det industrielle sandstensbrud, Det Kgl. Frederiks Stenbrud, der var det første industrielle stenbrud på Bornholm og i mange år var byens eneste egentlige industri. I 1877 fik Neksø dampskibsfart til København, og jernbaneforbindelsen til Rønne åbnede i 1900. Oplandshandelen hørte stadig til byens vigtigste funktioner, men håndværk, søfart og fiskeri havde også en vis betydning. Byens lille og kun 2 meter dybe havnebassin var i starten af det 19. århundrede utidssvarende, men havnen blev siden udbygget ad flere omgange og fremstod ved det 20. århundredes begyndelse som et vigtigt aktiv for byen. De sidste årtier af det 19. århundrede var den periode i byens historie med den største befolkningstilvækst. Fra 1870 til 1901 voksede befolkningen fra 1.500 til 2.500.

Industribyen 1900-1970

Der opstod efterhånden noget industri i byen. Blandt andet en møbelfabrik, en konservesfabrik samt en række fødevarevirksomheder, hvoraf de fleste knyttede sig til den anseelige fiskerihavn. Ved 2. verdenskrigs afslutning blev Neksø ligesom Rønne bombet af russiske fly 7.-8. maj 1945, og mange huse led skade heraf. Takket være indsamlinger og donationer, herunder en del træhuse skænket af den svenske stat, kom byen dog snart på fode igen. Byens ældste industri, Frederiks Stenbrud, der efter at have været lukket i mange år genåbnedes i 1922, lukkede igen i 1950’erne. ’Nexøsandstenen’ fortsatte dog med at blive brudt i et mindre brud længere inde i landet. På trods af tilstedeværelsen af de nye industrier steg befolkningstallet kun svagt i hele perioden, og i 1970 boede der således 3.500 mennesker i byen.

Efter industrien

Allerede i 1950 ernærede cirka halvdelen af byens befolkning sig ved service-, handels- og transportvirksomhed, så prædikatet ’industriby’ har aldrig rigtigt passet på Neksø. Det har ’fiskerby’ til gengæld, og selvom antallet af fiskere er faldet markant de sidste tyve år, og megen fiskeindustri har måtte dreje nøglen om, er havnen stadig øens største fiskerihavn. Byen rummer bl.a. Bornholms forskningscenter og en glas- og keramikskole. I 2004 boede der 3.782 indbyggere i Neksø.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk


Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1200 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. maj 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1200 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. maj 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk