Nationale mindesmærker

Artikler

Et såkaldt 'mindesmærke' betegner en lokalitet, der rummer erindringer om fortiden. Mindesmærker skabes med henblik på at berette samtid og eftertid om personer og begivenheder, der anses for særligt betydningsfulde, og de forankrer således den nationale identitet i kulturlandskabet.

Udbredelse og mindesmærkekultur

Mindesmærker består typisk af mindestene, monumenter og statuer. Opstillingen af danske mindesmærker over de sidste 200 år afspejler i store træk samfundsudviklingen på politisk, kulturelt og økonomisk plan. Det er kendetegnende, at de mindesmærker der blev rejst frem mod 1780´erne, blev rejst af magthaverne frem for borgerne. De første mindesmærker, der blev skabt på foranledning af borgere, var mindestøtter for landboreformerne: Frihedsstøtten i København (1792-97) og dens forløber Bernstorffstøtten (1783) i Gentofte. Den jævne bondestand rejste på daværende tidspunkt endnu ikke selv mindesmærker.

Frihedsstøtten

Frihedsstøtten, der blev rejst i 1792 for at markere, at stavnsbåndet var blevet ophævet i 1788. Stavnsbåndet ophørte dog først reelt i år 1800. Foto: Wikimedia Commons

Den brede del af befolkningen begyndte at opsætte mindesmærker i løbet af 1800-tallets første halvdel; en udvikling som harmonerede med fremvæksten af en national identitetsfølelse. I takt med nationalismens gennembrud i 1800-tallet opstod således en mindesmærkekultur, hvor mindesmærker blev brugt til at synliggøre den fælles historie og til at befæste og bevare de fælles myter.

Mindesmærkekulturen levede videre i det 20. århundrede med en særlig intensitet i forbindelse med Genforeningen i 1920 og Befrielsen i 1945. I 1960´erne stagnerede rejsningen af mindesmærker, efterfulgt af en stigning 1980´erne. Denne stigning kan ses i sammenhæng med et øget fokus på ’danskhed’ i perioden. Krige har altid forstærket mindesmærkekulturen, hvorfor netop krigsmindesmærker hører til den mest omfattende gruppe herhjemme.

Monument i Mindeparken

Ét af de fire relieffer fra monumentet i Mindeparken, Aarhus, for de dansksindede i Slesvig, som blev indkaldt til den tyske hær og faldt under 1. verdenskrig. Foto: Sten Porse, Wikimedia Commons  

Mindesmærker i relation til identitetsbegreber

Mindesmærkekulturen er nært forbundet med begrebet ’historiebevidsthed’, fordi den illustrerer en bevidsthed om at være historieskabt og dermed påvirket af den kultur og det samfund, vi er en del af. I begrebet ligger således en forestilling om, at menneskets handlinger er skabt i kraft af en fortolkning af fortiden, en forståelse af nutiden samt en forventning til fremtiden.

Begreber som ’erindringspolitik’ og ’historiebrug’ relaterer sig også til mindesmærkekulturen i kraft af netop den mindekultur og den historiebrug, der er knyttet til de forskellige mindesmærker gennem gentagne kransenedlæggelser og ceremonier. Det skal dog tilføjes, at mange mindesmærker omvendt er nedsunket i glemslen og dermed forsvundet fra erindringsfællesskabet.

Mindesmærke for faldne i krigen i 1864

Mindesmærke fra Nysted Kirkegård for faldne i krigen 1864. Foto: Wikimedia Commons  

Om artiklen

Forfatter(e)
Lotte Flugt Kold
Tidsafgrænsning
1750 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
6. april 2012
Sprog
Dansk
Litteratur

Adriansen, Inge: Erindringssteder i Danmark. Monumenter, mindesmærker og mødesteder (2010).

Udgiver
danmarkshistorien.dk