Lysets Banner: "Hvad vi vil", 1. maj 1893

Kilder

Kildeintroduktion:

Denne programerklæring for spiritismen var den første artikel i det første nummer af tidsskriftet Lysets Banner, der begyndte at udkomme den 1. maj 1893. Artiklen præsenterer spiritismen som en bevægelse, der på videnskabeligt grundlag vil undersøge den åndelige verdens eksistens.   

Da spiritismen slog igennem som religiøs bevægelse i Danmark i slutningen af 1800-tallet, blev der oprettet forskellige spiritistiske foreninger, som blandt andet afholdte seancer, arrangerede foredrag og udgav spiritistiske tidsskrifter.

Månedsskriftet Lysets Banner var et af de første spiritistiske tidsskrifter i Danmark og blev udgivet af J. Isaksen, der også var leder af foreningen Spiritistisk Samfund i Aarhus. Lysets Banner havde et kristent udgangspunkt, men selv om religiøse spørgsmål var fokus for tidsskriftet, blev der også inkluderet artikler om den såkaldte eksperimentelle spiritisme, hvis formål var at bevise spiritismen gennem videnskabelige eksperimenter.  Efter kun 14 måneders udgivelse blev tidsskriftet nødt til at indstille sin virksomhed, fordi det manglede tilslutning.

Artiklen "Hvad vi vil" var formentlig skrevet af Christian Brinch, som blev en ledende skikkelse i den danske spiritisme, både som forfatter til bøger om spiritisme og redaktør af flere tidsskrifter.

Forsiden af Lysets Banner
Forside fra Lysets Banner, 1893.


Hvad vi vil

Det formodes, at i hvert Tilfælde de første Nummere af dette Blad vil finde en hel Del Læsere, ogsaa blandt det Publikum, der kender saare lidet eller intet til den Sag, det er Organ for; man vil jo dog ventelig se hvilke forrykte Ideer det er disse saakaldte "Spiritister" have, thi Navnet "Spiritist" er dog ikke helt fremmed for de fleste og var det ikke saa, vilde det heldige Tidspunkt for Bladets Udgivelse næppe være for Haanden.

Nu er det imidlertid en Kendsgerning, at der er ret mange som har hørt et og andet om Spiritismen, et mindre Tal i Danmark er nogenlunde fortrolig med den.

De, der kun i Ny og Næ have hørt Spiritismen omtale, have - som Regel - ikke faaet det allergunstigste Indtryk af den, thi der er næppe noget i Aandens eller Haandens Verden, der har været underkastet en saa skaanselsløs Kritik som netop Spiritismen; der findes næppe det Skældsord, som ikke har været anvendt paa den.

Spiritismens Tilhængere ere blevne ansete baade for Idioter og Bedragere, og en vis Portion af de saakaldte "Lærde" have ikke sparet paa stærke Ord og højst sindrige Hypoteser for dog engang at faa Spøgelset rigtigt nedmanet.

Og til trods for alt dette - hvor pinligt det end er at maatte sige det - saa spøger det værre nu end nogensinde før. Spiritisternes Antal forøges dagligt, alle Lærdes Forklaringer præller af som Ærter mod et Panser.

Det er allerede nogle Aar siden, at man i Norge begyndte Udgivelsen af et Blad i samme Retning; som nærværende, og for ca. 3 Aar siden fik ogsaa Sverige sit Blad. Vi have - den danske Aand tro - ikke forhastet os; men nu da Spiritismen ogsaa hos os er i Færd med at blive "brændende", have vi ment, at det Tidspunkt var kommen, da ogsaa vi burde sætte vort Lys i en Stage, for at saa mange som ønskede det kunde faa Sagen saa grundig belyst, som vore Evner og Midler tillader; thi - lad mig sige det straks - det er et af de falske Rygter at Spiritismen er  lys[s]ky, hemmelig osv., den er tvertimod Lysets bedste Ven, og Spiritismen vil vanskelig kunne finde noget mere passende Valgsprog, end "Lys over Livet, det er det vi vil."

Vi vil udrydde Materialismen, denne Samfundets Pestbyld, ved at bevise ikke blot ad Logikkens, men ogsaa ad Matematikkens Vej, om man vil, at Sjælen lever efter den saakaldte Død; sandt nok lærer Teologien os det samme, men det er en sørgelig Kendsgerning at maatte tilstaa, at Kirken i vore Dage synes at skabe flere Materialister end Kristne, ikke fordi den prædiker de nye Ideer, men netop fordi den holder sig til de gamle, der ikke finder Ørenlyd hos den tvivlesyge Slægt. Er ikke alene dette Spiritismens Arbejde stort nok til at sikre den en Plads blandt hæderværdige Videnskaber? Spiritismen har lært os, ikke gennem mere eller mindre sindrige Hypoteser, men gennem Kendsgerninger, lige saa positive, som Virkeligheden af den Pen, hvormed jeg skriver, at jævnsides vor sanselige Verden findes ogsaa en anden, en "oversanselig", men derfor ingenlunde "overnaturlig" Verden, og at mellem dem begge en stadig Vekselvirkning finder Sted; den har lært os, at den ene saavel som den anden beherskes af samme usynlige alvise Styrer, som – bedømt fra et jordisk Synspunkt – ofte synes regelløs og ukærlig.

Dette og meget meget mere lærer Spiritismen os, og vi ville gærne, efter bedste Evne, være med til at føre denne Lære ud blandt vore ærede Medborgere, da vi føle os forvisset om, at om Sagen tages med den Alvor den fortjener, vil den vorde en Velsignelse for mange, saaledes som den alt er det for de fleste af de ca. 50 Millioner Mennesker, der ere Tilhængere af Spiritismen, spredt over alle Egne paa Jorden. Vi sige forøvrigt slet ikke, at man skal tro paa os, eller noget andet Menneskes Udsagn; vi ere hverken Profeter eller Troldmænd, kun Iagttagere, Søgere efter Lyset i al den for Haanden værende teologiske Mørke, og vi tilraader andre at gøre ligesaa; søg efter Sandheden, ved Forsøg og Læsning osv., kort sagt ad den Vej, du nu finder bedst for dig. Der fordres ingen Trylleformular, intet bestemt Sted, ingen bestemt Tid for Iagttagelse, Forsøg og Studier. Der fordres ingen specielle Forkundskaber, kun eet fordres: du maa elske Sandheden og Lyset, søge dette uden Hensyn til, om det passer med dine tilvante Ideer eller ikke. Gør du dette, vær saa forresten en Skeptiker af det reneste Vand, dette skader ikke, desto grundigere undersøger du. Resultatet af din Undersøgelse, vil du nok i sin Tid offentliggøre, og jeg skulle ane meget fejl, om du ikke giver mig Ret i, at hvad vi Spiritister vil, i Korthed kan siges at være dette, at sprede:

"Lys over Livet".