Folketingsvalget 1979

Artikler

Folketingsvalget den 23. oktober 1979 var det første, hvor også de 18-20-årige kunne stemme. Valget blev afslutningen på det regeringssamarbejde mellem Venstre og Socialdemokratiet, der var kommet i stand i 1978 som en parlamentarisk nyskabelse, der skulle søge at løse kriseproblemerne ved et bredt samarbejde henover midten. Samarbejdet blev dog aldrig nogen succes, blandt andet fordi Venstre ikke kunne acceptere fagbevægelsens krav til regeringen. Særligt kravet om overskudsdeling (OD) i danske virksomheder var kontroversielt, og da regeringspartierne ikke kunne enes om statsministerens åbningstale til Folketinget, udskrev statsminister Anker Jørgensen (S) valg i september 1979.

Valgets temaer

Tacklingen af den økonomiske krise var et de væsentligste emner i valgkampen, og paraplyorganisationen for fagforbundene, LO, var med et forslag til en økonomisk reform en aktiv deltager i valgkampen. Det var blandt andet debatten om overskudsfordeling og økonomisk demokrati (OD og ØD), det drejede sig om, dvs. krav fra fagbevægelsen og Socialdemokratiets side, om at de ansatte gennem deres fagforbund skulle have indflydelse på, hvordan virksomhedernes overskud blev brugt.

Valgets resultat

Vinderne fra jordskredsvalget tilbage i 1973, Fremskridtspartiet og Centrum-Demokraterne, gik tilbage med henholdsvis seks og fem mandater, mens Retsforbundet og Kristeligt Folkeparti gik et mandat tilbage hver. Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Det Radikale Venstre og SF gik alle frem, og valgresultatet var således en delvis normalisering af det politiske billede efter jordskredsvalget.

En fortsættelse af S-V-regeringen kom ikke på tale, og en regering af Socialdemokratiet og De Radikale blev vanskeliggjort af SF's modvilje mod den radikale indkomstpolitik. Resultatet blev derfor en socialdemokratisk mindretalsregering under Anker Jørgensens ledelse.

Regeringen Anker Jørgensen IV efter valget
Regeringen Anker Jørgensen IV efter valget. Regeringen var en ren Socialdemokratisk mindretalsregering. Fra: Statsministeriet

Statistik

I nedenstående tabeller og graffer ses fordelingen af stemmer m.v. ved folketingsvalget i 1979. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne og Grønland indgår ikke i tabellen eller graferne. Kilde: Danmarks Statistik

Folketingsvalget i 1979 I forhold til folketingsvalget i 1977
Parti Fork. Partileder Stemmer Pct. af stemmetal Mandater Mandater 1977 Pct. af stemmer 1977
Socialdemokratiet

S

Anker Jørgensen 1.213.456 38,27 % 68 +3 +1,24 %
Det Radikale Venstre RV Niels Helvig Petersen 172.365 5,44 % 10 +4 +1,57 %
Det Konservative Folkeparti K Poul Schlüter 395.653 12,48 % 22 +7 +4,00 %

Venstre

V

Henning Christophersen

396.484 12,50 % 22 +1 +0,53 %
Fremskridtspartiet FP Mogens Glistrup 349.243 11,01 % 20 -6 -3,60 %
Socialistisk Folkeparti SF Gert Petersen 187.284 5,91 % 11 +4 +2,04 %
Venstresocialisterne VS Kollektiv ledelse 116.047 3,66 % 6 +1 +0,97 %
Centrum-Demokraterne CD Erhard Jakobsen 102.132 3,22 % 6 -5 -3,23 %
Retsforbundet RF 83.238 2,62 % 5 -1 -0,67 %
Kristeligt Folkeparti KF Jens Møller 82.133 2,59 % 5 -1 -0,83 %
Danmarks Kommunistiske Parti DKP Jørgen Jensen 58.901 1,86 % 0 -7 -1,81 %
Kommunistisk Arbejderparti KAP 13.070 0,41 % 0 - -
Uden for partierne Uden 996 0,03 % 0 0 +0,03 %
I alt 3.171.002 100,0 % 175
Stemmeberettigede 3.730.650
Afgivne gyldige stemmer 3.171.002
Valgdeltagelse i pct. 85,6%
Spærregrænse 2,0%

Mandatfordelingen i 1979

Fordelingen af mandater efter folketingsvalget i 1979. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik

 

 

Stemmernes procentvise fordeling i 1979
Den procentvise fordeling af stemmer efter valget i 1979. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik

 

Fordelingen af mandater i Folketinget efter valget i henholdsvis 1979 og 1977
Fordelingen af mandater i Folketinget efter valget i henholdsvis 1979 og 1977
. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik