Folketingsvalget 1932

Artikler

Valget blev afholdt den 16. november 1932, cirka 3½ år efter at den socialdemokratisk-radikale regering var tiltrådt i april 1929. Danmark var ligesom resten af verden blevet ramt af børskrakket på Wall Street i New York i efteråret 1929. Den nyvalgte socialdemokratisk-radikale regering søgte at håndtere den økonomiske krise gennem regulering af import og valutaforhold samt indførelse af skatte- og afgiftsstigninger. Venstre ønskede at sikre bedre forhold for landbruget, der var hårdest ramt af krisen, mens Det Konservative Folkeparti ønskede at beskytte erhvervslivet gennem toldlovgivning.

Alle partier vidste dog, at kompromiser var nødvendige i den vanskelige situation. Regeringen kunne derfor indgå forlig med skiftevis Venstre og Det Konservative Folkeparti om den økonomiske politik, der blandt andet medførte offentligt anlægsbyggeri for at afhjælpe arbejdsløsheden. Et landstingsvalg i efteråret 1932 skærpede dog partiernes forskellige standpunkter, og da valgresultatet ikke gav regeringspartierne flertal i Landstinget, ønskede statsminister Thorvald Stauning (1873-1942) at få afprøvet regeringens legitimitet ved at udskrive folketingsvalg til afholdelse den 16. november 1932.

Valgets temaer

Den økonomiske politik var det altoverskyggende tema i valgkampen. Især oprettelsen af Valutacentralen i begyndelsen af 1932 og dens økonomiske rolle blev centrale temaer, og folketingsvalget i 1932 kaldes også 'valutavalget'. Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre ønskede større regulering af økonomien for at nedbringe den støt stigende arbejdsløshed. Det Konservative Folkeparti mente, at lavere lønninger og større told på importvarer var løsningen på arbejdsmarkedets og erhvervslivets problemer. Venstre ønskede, stærkt presset af den nye landbrugsorganisation Landbrugernes Sammenslutning (LS), at devaluere kronen for at forbedre landbrugets eksportmuligheder. Venstre talte også for en markant nedskæring af de offentlige udgifter, herunder forsvarsudgifterne, som man året før i samarbejde med den socialdemokratisk-radikale regering havde sænket i forbindelse med regeringens nedrustningsplaner. Det var Det Konservative Folkeparti stærkt imod.

Danmarks Kommunistiske Parti og Retsforbundet stod begge for alternativer til de eksisterende partiers økonomiske tænkning. Kommunisterne med Aksel Larsen (1897-1972) i spidsen ønskede at skabe et nyt samfund ud fra en sovjetrussisk og planøkonomisk model, hvilket ved dette valg vandt gehør i de dele af arbejderklassen, hvor arbejdsløsheden havde ramt hårdest. Derimod fik DNSAP, det nye danske nazistparti, ikke megen opmærksomhed under valgkampen, hvor det kun opstillede i Sønderjylland samt med løsgængere enkelte andre steder.

Valgets resultat

Den socialdemokratisk-radikale regering opretholdt sit flertal efter valget. Socialdemokratiet vandt et enkelt mandat og sad nu på i alt 62. Det Radikale Venstre fik en tilbagegang på 2 mandater til samlet 14. Partiet tabte primært stemmer hos sine landbovælgere i Jylland. Valgets store taber blev dog Venstre, som af mange af sine traditionelle vælgere blev beskyldt for at have været for villig til at indgå forlig med regeringen. Partiet tabte i alt 5 mandater, så partiets folketingsgruppe nu kun talte 38 mand, hvilket var det dårligste resultat siden 1910. I partiets folketingsgruppe var der som følge af valget en udskiftning, hvor flere kandidater med tilknygning til Landbrugernes Sammenslutning 'stjal' mandater fra siddende folketingsmedlemmer.

Det Konservative Folkeparti lukrerede på Venstres tilbagegang og vandt 3 mandater til i alt 27. Retsforbundet fortsatte sin fremgang og kunne med et yderligere mandat nu mønstre 4 folketingsmedlemmer. Især radikale og venstrevælgere havde flyttet deres stemme til Retsforbundet. Det stærkt agiterende Danmarks Kommunistiske Parti klarede med nød og næppe betingelserne for at få to tilllægsmandater, og partilederen, Aksel Larsen (1897-1972) og Arne Munch-Petersen (1904-1940), der var opstillet i Sønderjylland, kom i Folketinget.

Valgets resultat betød, at regeringen Stauning-Munch kunne fortsætte. Koalitionen havde tabt et enkelt mandat, men oppositionen stod endnu svagere. Valget blev også betragtet som en blåstempling af Valutacentralen og tvang Venstre bort fra sin modstand mod økonomisk statsinterventionisme. Den kompromissøgende politik fortsatte i den kommende tid med flere forlig  herunder Kanslergadeforliget i 1933  der fik afgørende indflydelse på den politiske danmarkshistorie.

Regeringen Stauning II
Regeringen Stauning II med bl.a. den radikale udenrigsminister Munch. Fra: Statsministeriet

Statistik

I nedenstående tabeller og grafer ses fordelingen af stemmer m.v. ved folketingsvalget i 1932. Der hersker en vis usikkerhed omkring tallene, idet stemmelisterne blev ført mangelfuldt i nogle valgkredse. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne indgår ikke i tabellen. Kilde: Danmarks Statistik 

Folketingsvalget i 1932 I forhold til folketingsvalget i 1929
Parti Fork. Partileder Stemmer Pct. af stemmetal Mandater Mandater 1929 Pct. af stemmer 1929
Socialdemokratiet

S

Thorvald Stauning 660.839 42,72 % 62 +1 +0,95 %
Det Radikale Venstre RV Peter Munch 145.221 9,39 % 14 -2 -1,29 %
Det Konservative Folkeparti K John Christmas Møller 289.531 18,71 % 27 +3 +2,24 %

Venstre

V

Thomas Madsen-Mygdal

381.862 24,68 % 38 -5 -3,63 %
Retsforbundet RF Axel Dam 41.238 2,67 % 4 +1 +0,85 %
Danmarks Kommunistiske Parti DKP Aksel Larsen 17.179 1,11 % 2 +2 +0,85 %
Slesvigsk Parti SP Johannes Schmidt-Vodder 9.868 0,64 % 1 0 -0,05 %
Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti DNSAP Cay Lembcke 1.028 0,07 % 0 - -
Uden for partierne Uden - 316 0,02 % 0 - -
I alt 1.547.082 100,0 % 148
Stemmeberettigede 1.902.835
Afgivne gyldige stemmer 1.547.082
Valgdeltagelse i pct. 81,30 %

Mandatfordelingen i 1932
Mandatfordelingen ved folketingsvalget i 1932.
 Resultatet af folketingsvalget på Færøerne indgår ikke i tallene. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik

 

Den procentvise fordeling af stemmer ved folketingsvalget i 1932
Den procentvise fordeling af stemmer ved folketingsvalget i 1932. 
Resultatet af folketingsvalget på Færøerne indgår ikke i tallene. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik

Mandatfordelingen ved folketingsvalget i henholdsvis 1932 og 1929
Mandatfordelingen ved folketingsvalget i henholdsvis 1932 og 1929. Resultatet af folketingsvalgene på Færøerne indgår ikke i tallene. 
Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik


Om artiklen

Forfatter(e)
Pelle Mortensen
Tidsafgrænsning
1932
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. marts 2018
Sprog
Dansk
Litteratur

Kaarsted, Tage: De Danske Ministerier 1929-1953 (1977).

Mørch, Søren: 24 statsministre (2000).

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Pelle Mortensen
Tidsafgrænsning
1932
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. marts 2018
Sprog
Dansk
Litteratur

Kaarsted, Tage: De Danske Ministerier 1929-1953 (1977).

Mørch, Søren: 24 statsministre (2000).

Udgiver
danmarkshistorien.dk