”Det allernyeste idol”. Artikel om Elvis i Social-Demokraten, 13. juli 1956

Kilder

Kildeintroduktion

13. juli 1956 bragte Social-Demokraten en artikel om tidens nyeste trend, rock’n’roll, og dens unge frontmand, den 22-årige musiker Elvis Presley (1935-1977). Journalisten bag indlægget beskriver det nye idol som en ”mandlig Marilyn Monroe” og er kritisk over for hans musiks udtryksformer. 1956 var året, hvor Elvis Presley for alvor fik sit gennembrud og samtidig nedbrød normer for musik, lyd, kropslighed og seksualitet. Elvis havde nemlig en ny ungdomskultur i ryggen, hvis rebelske og seksuelle signaler forargede mange. De mente, at den nye musik var støjende, og det vakte opsigt og foragt, at han brugte en stil og et udtryk, der traditionelt set havde tilhørt den sorte del af befolkningen. 

Social-Demokraten blev grundlagt i 1871 og var partiets og arbejderbevægelsens dagblad, der fungerede som modspil til den borgerlige presse. Avisen skiftede i 1959 navn til Aktuelt, men har også heddet Socialisten og Det Fri Aktuelt. Den lukkede i 2001.

Du kan læse mere om Elvis Presley i 1950’ernes Danmark i denne artikel: Elvis Presley i 1950'ernes Danmark: Elvis Presley i 1950’ernes Danmark

Det allernyeste idol

Farvel til Bing Crosby[1], Frank Sinatra[2], Johnnie Ray[3] og alle de øvrige kvindebedårere, der ved hjælp af mere eller mindre sangstemme har knust feminine hjerter over fem kontinenter, lige siden mikrofonen blev opfundet. 

Det nyeste nye i den branche er en 21-årig autodidakt fra Mississippi i USA. Han hedder Elvis Presley, og han har ikke ret meget mere stemme end den herostratisk[4] berømte ”Snoddas”[5] fra hinsidan, hvad man blev overbevist om i ”Aktuelt Kvarter”[6], der forleden præsenterede fænomenet.

Men når han synger til eget guitarakkompagnement, sker der noget på scenen. Han hiver og flår i strengene uden smålige hensyn til, at der nu og da springer en enkelt, hvilket skaber disharmoniske forstyrrelser. Men dem overdøver han højt og flot med en drønende baryton, der synes skabt af h-lyde. 

Han synger ikke ”He loves you” (Han elsker dig) – men noget i retning af ”Hi Luh-huh-huh-huv yew-hew”, hvilket skaber en ret særpræget virkning, fortæller ”Time”[7].

Samtidig vrider han sig, som havde han slugt et bor med håndsving.

Ungdom af begge køn og kvinder i alle aldre tilbeder ham, medens psykologer og besindige personer spekulerer sig gråhåret for at finde ud af baggrunden for hans sukces.

Foreløbig er man nået til den løsning, at hans bevægelser glimrende dækker ordet sex. Han er med andre ord en slags mandlig Marilyn Monroe[8].

Synge i ordets egentlige forstand kan han i hvert fald ikke. Som han selv siger, har hans stemme en umiskendelig lighed med den lyd, der fremkommer, ”når man slår med

et bliklåg på bunden af en spand”. Han startede sin karriere ved at ga hen til en forretning, der optager plader for private. Kort tid efter fik han et brev fra firmaet, der samtidig driver grammofonselskabet ”Sun”. Man ville gerne lave en plade med ham, da man fandt hans stemme usædvanlig. Debutpladen blev opreklameret med ordene: ”Han synger måske ikke som en rigtig hill-billy-sanger[9], men han river alligevel publikum med sig”.

Pladen blev en tordnende sukces. Inden otte dage var Presleys hjem belejret døgnet rundt af forvildede teen-agers, som lå på lur for at få en strimmel af hans skjorte, en rest snørebånd eller en las af hans jakke.

”His Masters Voice”[10] købte øjeblikkelig hans kontrakt med ”Sun” for 35.000 $, og for tiden tjener Elvis en bagatel af 7500 $ (ca. 50.000 kroner) om ugen. Han har foreløbig købt tre Cadillacs og en Messerschmitt-scooter plus en omfangsrig garderobe med sømbeslåede bukser og håndkolorerede T-shirts.

Den afsindige beundring, ungdommen nærer for ham, illustreres måske bedst af en episode ved hans besøg i Oklahoma. Under politiledsagelse smuttede han ud ad bagdøren, medens en tusindtallig skare ungmøer ventede ved hovedindgangen. En journalist, som havde interviewet det nye idol, afslørede, at vidunderet var fløjet, hvad der fik en af pigerne til at skrige ekstatisk: 

- Må jeg røre ved Dem – De har sikkert rørt ved Elvis!

Overfor så megen begejstring forstår man den forfulgtes ord, når han siger:

- Giftes? Ikke foreløbig i hvert fald. Hvorfor i alverden skulle man købe en ko, når man kan få mælk gennem naboens hegn.

 

ARGUS

Elvis synger

Udklip af billede fra den originale avisartikel i Social-Demokraten, 13. juli 1956.


Ordforklaringer m.m.

[1] Bing Crosby (1903-1977): amerikansk sanger og skuespiller.

[2] Frank Sinatra (1915-1998): amerikansk sanger og skuespiller.

[3] Johnnie Ray (1927-1990): amerikansk sanger og musiker.

[4] Herostratisk berømt: kendt for noget forargeligt eller usædvanligt.

[5] Karl Gösta "Snoddas" Nordgren (1926-1981): svensk sanger og musiker. 

[6] Aktuelt Kvarter: radioprogram, som i Danmarks Radio efterfulgte og supplerede de korte nyheder i Pressens Radioavis. Programmet blev oprettet i 1945 og lagt sammen med Radioavisen i 1970.

[7] Time Magazine: amerikansk ugentligt nyhedsmagasin, grundlagt i 1923. 

[8] Marilyn Monroe (1926-1962): amerikansk skuespiller og filmstjerne. 

[9] Hillbilly-musik: en ældre betegnelse for countrymusik.

[10] His Master’s Voice: pladeselskab. 

Om kilden

Dateret
13.07.1956
Oprindelse
Social-Demokraten, 13. juli 1956
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
3. juni 2021
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
13.07.1956
Oprindelse
Social-Demokraten, 13. juli 1956
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
3. juni 2021
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk