Den Internationale Kommission (CIS): Svar på klager over folkeafstemningen i Mellemslesvig, 14. april 1920

Kilder

Kildeintroduktion:

Den 14. april 1920 udgav Den internationale Kommission (CIS) i en protokol en redegørelse for folkeafstemningerne i februar-marts 1920 om dansk eller tysk tilhørsforhold i zone 1 (Nordslesvig/det nuværende Sønderjylland) og zone 2 (Mellemslesvig). I denne del af protokollen svarer de på danske og tyske klager over forløbet af folkeafstemningen i Mellemslesvig, der fandt sted den 14. marts 1920 og resulterede i et stort flertal for tysk tilhørsforhold. Folkeafstemningen fandt sted som en del af fredsaftalerne efter afslutningen på 1. verdenskrig, og CIS var sat til at bestyre området, indtil afstemningerne var overstået og de nye grænser fastlagt. Fortalerne for et dansk tilhørsforhold led ved valget den 14. marts 1920 et stort nederlag, og mistede dermed den vigtige by Flensborg. Det gav anledning til beskyldninger om brud på valghemmeligheden, korruption, valgfusk og pres på vælgerne for at stemme på Tyskland. CIS afviser punkt for punkt klagerne i denne kilde.  

Protokol (Bilag No. 5)

Aar 1920, den 14. April:

Den internat. Komm. for Slesvig, bestaaende af . . .[1] har undersøgt de Klager, der er fremsat imod Rigtigheden af Afstemningen af 14. Marts 1920, og er naaet til følgende Beslutninger:

1. Køb af Stemmer og Valgkorruption. Antallet af indkomne Klager og Spørgsmaal, som Den internat. Komm. er blevet opfordret til at tage under Overvejelse, er næsten det samme paa tysk som paa dansk Side. Under Hensyn til det lille Antal af disse Klager, til Vagheden i de fremførte Paastande og til Mangelen paa ledsagende Bevisligheder, mener Kommissionen ikke, at Resultatet af Afstemningen kan være blevet alvorligt paavirket af de Begivenheder, som de opridser. Paa den anden Side har visse Medlemmer af Kommissionen faaet forebragt mundtlige Klager mod Lærere og andre tyske Agenter, som anklages for at have givet Løfter om Penge og Varer for at opnaa Stemmer for Tyskland. Til Gengæld beskylder Tyskerne Danskerne for at have ført en virksom Propaganda ved Uddeling af Fødevarer og Penge til Vælgerne. Da disse Anklager kun er af almindelig Karakter og ikke støttes af bestemte Kendsgerninger, skønner Kommissionen, at der ikke er nogen Grund til at tage dem i Betragtning under den nøjagtige Vurdering af Folkeafstemningens Resultater.

2. Sager, der staar i Forbindelse med Valgtryk og Myndighedsmisbrug. Imellem de anmeldte Begivenheder, som imidlertid er meget faa i Antal, er nogle fuldkommen blottede for Fornuft eller Bevis og maa af den Grundlades ude af Betragtning. Kommissionen tror, at følgende fire Tilfælde kan betragtes som fastslaaede: (1) Et Medlem af Bestyrelsen for Munketoftstiftelsen[2], Clausen, traadte ind i det Værelse, der bebos af to gamle dansksindedeAldersrentenydere”[3], Hr. Thomas Petersen og hans Hustru, og detfortælles, at han i en truende Tone har sagt til dem: ”Denne ’Stiftelse’ eren tysk Institution, hvor man skal stemme for Tyskland”; ( 2) Bestyrelsen for ”Flensburger Schiffsbau Gesellschaft[4]” bekendtgjorde een eller to Dagefør Afstemningen, at Værkstederne vilde blive lukket og overflyttet til tyskTerritorium, hvis Byen Flensborg blev dansk; (3) Lederen af ”Mahlers Lederfabrik[5]” skal have meddelt sine Arbejdere, at han i Tilfælde af, at Byen Flensborg forblev tysk, vilde afskedige alle de Arbejdere, der havde danske Sympatier; (4) Bestyrelsen for ”Krusauer Kupfer- und Messingfabrik[6]” underrettede to Dage før Afstemningen Arbejderne om, at Fabrikken vilde blive flyttet og overført til Mügeln i Nærheden af Dresden, hvis

Flensborg blev dansk.

Kommissionen maa strengt dadle[7] de Myndighedsmisbrug, der er blevet begaaet af Direktører for Institutioner og Firmaer, som bruger deres Myndighed over for de af dem afhængige Alderdomsunderstøttede eller Funktionærer for at lægge Tryk paa deres Afstemning. Ifølge de Forklaringer, der er afgivet af Kommissionens danske tekniske Raadgiver, er Antallet af de Arbejdere, hvis Afstemning saaledes er blevet paavirket til Fordel for Tyskland, ikke mere end 400. Der kan maaske til disse føjes visse Personer, som er afhængige af disse Arbejdere, og hvis Antal ikke kan anslaas nøjagtigt. I det hele taget mangler de Betingelser, der er nødvendige for at naa til et bestemt Skøn over den Skade, der saaledes er tilføjet det danske Stemmetal, og de kan i hvert Fald ikke have udøvet nogen følelig Indflydelse paa Resultaterne af Folkeafstemningen i Flensborg By. 

I en stor Del Landsbyer er der af dansksindede Personer blevet fremsat Klager over for visse Medlemmer af Kommissionen over nogle Præsters og Læreres Handlemaade, idet disse skal have udøvet Tryk paa de dem undergivne Vælgere. Kommissionens særlige Domstol har maattet beskæftige sig med Sager af denne Art. I andre Tilfælde kan Kommissionen kun henvise til de ovenfor gjorte Bemærkninger angaaende Mangel paa Bevis.

3. Mangler og Uregelmæssigheder ved Affattelsen[8] af Afstemningslister. Klagerne under denne Rubrik er af to Slags; nogle angaar særlige Tilfælde;andre, som indeholdes i et Brev fra ”Det danske Repræsentantudvalgs Valgbureau, har en almindelig Karakter og angaar den Maade, paa hvilkenListe No. III (Vælgere, som har været bosat i Landet i mere end 20 Aar), er blevet affattet i Flensborg. Klagerne af den første Kategori er ikke meget talrige, og i de fleste Tilfælde er det ved den foretagne Undersøgelse lykkedes at eftervise, at de var ugrundede.

Hvad angaar den anden Kategori, konstaterede Kontrolkommissionen for Flensborg, hvem denne Sag er blevet forelagt, at der var Uenighed mellem Medlemmerne angaaende Spørgsmaalet om, hvordan man skulde bevise, hvor ens Hjemsted var, om det var ved en ”Opholdserklæring”, afgivet til Politiet, eller paa hvilken anden Maade. Ved Undersøgelsen af de enkelte Tilfælde er det imidlertid blevet fastslaaet, at i største Delen af Tilfældene havde de Personer, hvis Stemmer (faktisk) var blevet af givet, aldrig ophørt at have deres lovlige Hjemsted i Kommunen. Et Brev fra ”Den danske Afstemningskomite”, dat[eret] 29. Marts 1920, gentager denne Besværing med Tilføjelse af et Resumé af alle de Besværinger, som er blevet undersøgt i nærværende Protokol, og med Understregen af det Tryk, som er udøvet af tyske Myndigheder. Der er ingen Grund til om dette Emne at tilføje noget til de Bemærkninger, som er fremsat overfor.

4. Tilfælde af Valgsvig. Adskillige Tilfælde er blevet bragt til Kommissionens Kundskab. Efter foretagen Undersøgelse er Klagerne befundet at være enten ubegrundede eller ubeviste. 

5. Krænkelse af Afstemningens Hemmelighed. Det er denne Rubrik, under hvilken der er det største Antal Klager, især i Flensborg. Kontrolkommissionen er blevet anmodet om at foranstalte en Undersøgelse af alle de Tilfælde, der er indberettet til Kommissionen. Resultaterne har i adskillige Tilfælde været Genstand for en supplerende Undersøgelse af Hr. Lundvik, Sekretær i den internat. Komm. Det synes, at Afstemningens Hemmelighed i et vist Antal Tilfælde ikke er blevet tilstrækkelig overholdt, fordi der i det hemmelige Rum har været et større Antal Personer til Stede, end det var hjemlet[9] i Valgreglementet, eller paa Grund af den uheldige Indretning af dette Rum. I eet særligt Tilfælde har Kontrolkommissionen begaaet den Fejl at tolerere, at der i Lokalet fandtes en for de tyske Vælgere bestemt Plakat, som gik ud paa, at ”kun Stemmesedlerne Deutschland-Tyskland var gyldige[10]”. Endvidere klager Danskerne over, at de tyske Vælgere bar trefarvede Insignier[11] eller Dekorationer, som tillod Identificeringen af Vælgere med afvigende Sympatier.

Den internat. Komm. konstaterer: 1) at i største Delen af Tilfældene blev de angivne Uregelmæssigheder ikke straks meldt til de kompetente Myndigheder, som vilde have været i Stand til at raade Bod paa dem; en saadan Mellemkomst vilde have været særlig let i Flensborg, hvor den internat.Komm. selv havde Sæde; 2) at disse Uregelmæssigheder i de fleste Tilfælde skyldes Vælgerne selv, der ikke gjorde sig Umage for at skjule,hvorledes de stemte; 3) at intet Reglement forbød eller kunde forbyde Vælgerneat bære, hvilke Emblemer de ansaa for rigtige.

I Almindelighed kan Kommissionen være enig i de Anskuelser, der er formuleret af de tekniske Raadgivere, de Herrer Christians og Ravn: »I Almindelighed vil det være meget vanskeligt at afgøre, i hvor vid en Udstrækning denne Omstændighed kan have paavirket Resultatet af Afstemningen til Fordel for det ene eller det andet Parti. I Virkeligheden vilde Vælgerne næppe offentligt erklære, at de vilde have stemt anderledes, hvis de ikke var blevet overvaaget«. Kontrolkommissionens Mening var næsten enstemmigt imod at anerkende de forebragte Klager.

6. Forskellige og forsinkede Klager. Kommissionen skønner, at de faa Klager, der er blevet forelagt den, som ikke falder ind under de foregaaende Kategorier, er uden Betydning og uden Grundlag. Paa den anden Side blev der 3. April, d. v. s. efter den fastsatte Gyldighedsfrist for Indsendelse af Klager[12], af Hr. (Ernst) Christiansen for Kommissionen indbragt en Anklage mod Flensborg By, gaaende ud paa, at Byen havde stillet en Sum paa 190.000 Mk.[13] til Raadighed for en Journalistforening. Til Bekræftelse af sin Anklage fremlagde han et Fotografi af en Postudbetalingsordre. Den Undersøgelse, som blev iværksat, viser, at Flensborg Byraad i et hemmeligt Møde 6. Nov. 1919 havde bestemt at aabne en Kredit paa 200.000 Mk. ”Til Indretningen og Driften af et for Journalister beregnet Hus (Journalistenheim), og til andre dermed sammenhørende Forhold under Okkupationen”. Resultatet af Undersøgelsen viste, at denne Sum blev anvendt til Køb af Rom, Brændevin og Cigarer, hvoraf største Delen ikke er blevet brugt og stadig er til Raadighed for Flensborg By. Uden at man er i Stand til at fastslaa absolut Identitet mellem de to Begivenheder, kan det paa den anden Side bemærkes, at det dansksindede Byraad i Købstaden Sønderborg ansaa det for muligt at bevilge en Sum paa 30.000 Mk. til Brug ved Modtagelsen af de danske Vælgere og til Udsmykning af Byen under Valgene. Til Bekræftelse af dette er nærværende Protokol optaget. Sket i Flensborg (Slesvig) ovennævnte Dag, Maaned og Aar.

Protokollen er her signeret af alle 4 Kommissærer.


Ordforklaringer m.m.

[1]Den Internationale Kommission bestod af Charles Murray Marling (1862-1933): britisk diplomat, Paul Claudel (1868-1955): fransk poet og diplomat, Thomas Thomassen Heftye (1860-1921): norsk officer og politiker og Oscar Frederik von Sydow (1873-1936): svensk politiker. Kommissionens generalsekretær var John Charles Brudenell-Bruce (1885-1960): britisk diplomat.

[2]Munketoftstiftelsen: kirkelig stiftelse, der drev fattigforsorg i bygninger i det sydlige Flensborg.

[3]Aldersrente: statslig økonomisk støtte til fattige ældre.

[4]Flensborg Skibsværft blev etableret i 1872 og var den dominerende industrivirksomhed i byen. 

[5]Lederfabrik (tysk): læderfabrik.

[6]Krusauer Kupfer- und Messingfabrik: Kobbermøllen/Kupfermühle, en stor industriel fabrik syd for Kruså.

[7]Dadle: udtale utilfredshed med.

[8]Affattelsen: måden, hvorpå noget er skrevet/formuleret.

[9]Hjemlet: bemyndiget.

[10]På afstemningsstedet fik de stemmeberettigede udleveret en kuvert, hvor stemmesedlen skulle puttes i. Man kunne vælge mellem to sedler, der lå i afstemningsboksen. På den ene stod der Danmark/Dänemark og på den anden Tyskland/Deutschland.

[11]Trefarvede Insignier: kendetegn på tysk/slesvig-holstensk tilhørsforhold med emblemer eller lignende med de tre farver sort, hvid og rød (kejserflaget) eller rød, hvid og blå (det slesvig-holstenske flag).

[12]Fristen for klager til CIS var fastsat til den 29. marts 1920. 

[13]Mk: mark, tysk møntenhed fra 1871-2002.


Temaet er udarbejdet i samarbejde med Den Slesvigske Samling ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig med støtte fra Sydslesvigudvalget.

Om kilden

Dateret
14.04.1920
Oprindelse
Håndborg i det Slesvigske spørgsmåls historie bd. 2 1918-20, s. 419-21
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
18. juni 2020
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om kilden

Dateret
14.04.1920
Oprindelse
Håndborg i det Slesvigske spørgsmåls historie bd. 2 1918-20, s. 419-21
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
18. juni 2020
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk