Danmarks deltagelse ved De Olympiske Lege, 1896-2016

Temaer

De første moderne Olympiske Lege blev afholdt i Athen i 1896. Siden da er der blevet afholdt sommerlege hvert fjerde år, undtagen under de to verdenskrige. Den Internationale Olympiske Komité (IOC) vælger en værtsby for hvert OL, og det er værtsbyens organisationskomité, der er ansvarlig for afviklingen af legene. Danmarks Olympiske Komité (DOK) udpeger de danske atleter, der skal deltage ved OL. Danske atleter har deltaget ved alle Olympiske Lege undtagen OL i St. Louis i 1904.

I dette tema præsenteres en række artikler og kilder om begivenheder, fænomener og personligheder, der har været med til at tegne dansk olympisk historie. Fortællinger om danske atleters præstationer har bidraget til skabelsen og konsolideringen af et nationalt fællesskab og dansk identitet.


Det danske OL-hold til indmarchen ved OL i Stockholm 1912.
Det danske OL-hold til indmarchen ved OL i Stockholm 1912. Fra: Wikimedia Commons

Historisk set har danske atleter vundet størstedelen af deres olympiske medaljer i discipliner, der involverer hav og vand. Danmarks lange kystlinje og gamle søfartstraditioner spiller her utvivlsomt en rolle. Sejlsportsmanden Paul Elvstrøm (1928-2016) er den mest vindende danske olympiadedeltager målt på antal guldmedaljer, og han er den danske atlet, der har deltaget ved OL flest gange. I artiklen om Paul Elvstrøm (1928-2016) kan du læse om, hvordan han vandt sine fire guldmedaljer, om hans karriere uden for sporten samt om hans betydning og status i dansk idrætshistorie.

Svømmeren Ragnhild Hveger (1920-2011) indtager ligeledes en central plads i dansk OL-historie. Som 15-årig vandt hun en sølvmedalje ved OL i Berlin 1936. Hun skabte sig i årene derefter en international svømmekarriere og var en af de mest vindende svømmere nogensinde. 2. verdenskrig forandrede imidlertid Hvegers liv og havde stor indflydelse på hendes senere svømmekarriere. På grund af Hvegers kontakter med danske og tyske nazister blev hun frosset ud af eliten inden for dansk svømning, og begivenhederne påvirkede hendes eftermæle.

Danmark har traditionelt set også været stærke i roning. Fra midten af 1990'erne og frem har særligt den danske letvægtsfirer været toneangivende. Båden og dens besætning, bedre kendt som 'Guldfireren', har 1996-2016 vundet seks olympiske medaljer, heraf tre af guld. Succesen i letvægtsroning er et produkt af en elitesatsning inden for dansk sport. Roeren Eskild Ebbesen (1972-) har spillet en central rolle i Guldfirerens succes med sine fem medaljer fra 1996 til 2012.

Også i sportsgrene, der foregår på land, har danske atleter været med til at præge OL. Danske fodboldspillere har haft stor succes ved den olympiske fodboldturnering med en guld-, tre sølv- og en bronzemedalje. To hold har en særlig position i fortællingen om Danmark ved OL: Bronzeholdet i 1948 og Sølvholdet i 1960. Som 'ægte' amatører i en tid, hvor amatørreglerne ved OL var gældende, fik de danske spillere kæmpet sig til store resultater.

Danske håndboldhold har særligt siden midten af 1990'erne gjort sig positivt bemærket ved OL. Efter 'De jernhårde ladies'' finalesejr over Sydkorea i Atlanta i 1996 vandt kvindelandsholdet yderligere to guldmedaljer på stribe i henholdsvis Sidney i 2000 og Athen i 2004. Efter en periode uden danske medaljer i den olympiske håndboldturnering vandt de danske herrer guld ved OL i Rio i 2016.

Mange af disse idrætspersonligheder ville dog ikke have fundet vej til historiebøgerne uden mediernes intensive dækning af OL. Forskellige medier har dækket OL til forskellige tider, ligesom forskellige journalister har kunnet påvirke fortællingerne om dansk deltagelse ved OL. Den mest fremtrædende danske sportsjournalist var Gunnar 'Nu' Hansen (1905-1993), der i årtier med sine maleriske og entusiastiske radioreportager tryllebandt lytterne og fik dem til at føle sig som en del af begivenhederne.

Temaets kilder giver et særligt indblik i de nationale og identitetsskabende fortællinger, der er blevet formet i forbindelse med dansk deltagelse i De Olympiske Lege. Hør Gunnar 'Nu' Hansen kommentere Ragnhild Hvegers finaledeltagelse ved OL i Berlin i 1936 – det var på baggrund af denne radioreportage, at han fik tilnavnet 'Nu'. Du kan også finde tekster til hyldestsange til Ragnhild Hveger, hendes kollega Inge Sørensen, svømmepigerne ved OL i 1948 samt til fodboldholdet, der vandt sølv i 1960.

Du finder desuden en oversigt over hele temaet i kolonnen øverst i højre side af skærmen.