Christine af Sachsen, 1461-1521

Artikler

Christine blev kronprinsesse ved sit ægteskab med Hans i 1478. Hun var stærkt involveret i den langvarige konflikt om magten i Sverige, da hun i 1501-1503 først stod i spidsen for danskernes forsvar af Stockholm og dernæst kom i svensk fangenskab. Efter hjemkomsten opholdt hun sig mest på Fyn, hvor hun opretholdt et fornemt og selvstændigt dronningehof i kraft af sine store lens- og toldindtægter.

Et arrangeret ægteskab

Den 25. december 1461 blev Christine født i Torgau som ældste datter af kurfyrsteparret i Sachsen. Allerede tidligt begyndte hendes forældre at sondere markedet for et godt ægteskabsparti, og den 3. december 1477 indgik de en aftale om ægteskab med den danske tronfølger, Hans (født 1455, regent 1481-1513). Det blev her aftalt, hvor stor medgiften skulle være, at Christine gav afkald på sin fædrene arv, og at der skulle udlægges et enkepensionsgods – et såkaldt livgeding – som skulle forsørge hende, hvis hun overlevede Hans.

Således var der ikke tale om en kærlighedsforbindelse mellem to unge mennesker, men om en alliance mellem to fyrstehuse, der var optaget af dynastiske interesser og international anseelse. Brylluppet blev fejret i København, hvor selve vielsen fandt sted den 6. september 1478. Derefter var Christine kronprinsesse af Danmark, og i de følgende år fødte hun Christian 2. (1481), Elisabeth (1485) og to andre sønner, Ernst og Hans, der begge døde spæde. I 1497 blev Christine mor til efternøleren Frans.

Dronning af Danmark, Norge og Sverige

Christine tilbragte således en årrække med fokus på rollen som mor. I 1481 døde hendes svigerfar, kong Christian 1. (født 1426, regent 1448-1481), hvorefter hun og Hans blev kronet til konge og dronning af Danmark og Norge. Hans var optaget af magten i Sverige, da svenskerne ikke umiddelbart ville anerkende ham som deres konge. Efter år med resultatløse forhandlinger lykkedes det i 1497 kong Hans at erobre Sverige med magt, og i 1499 blev han og Christine også konge og dronning her. Den senere Christian 2. (1481-1555, regent 1513-1523) blev samtidig kåret som tronfølger.

Snart opstod der dog atter uroligheder i Sverige, og i sommeren 1501 var Christine og Hans i Stockholm, da byen blev angrebet og belejret af oprørske svenskere. Hans rejste derefter til Danmark efter forstærkninger, mens Christine blev tilbage for at holde skansen som øverst ansvarlig for byens forsvar.  Først faldt Stockholm by, og den 6. maj 1502 måtte Christine overgive slottet til svenskerne, mens hun selv begav sig i deres fangenskab. Den 12. maj ankom kong Hans med forstærkninger fra søsiden.

Mindetavle over dronning Christine
Dronning Christine afbildet på mindetavlen over hende selv, kong Hans og sønnen Frans. Foto: Mikkel Leth Jespersen, Historie Haderslev

Konflikt med kong Hans

Først i efteråret 1503, altså halvandet år senere, blev Christine sluppet fri af sit fangenskab, hvorefter hun vendte tilbage til Danmark. Hvad der præcis var gået galt, kan vi kun gisne om, men forholdet mellem kongeparret var under frysepunktet. Allerede i foråret 1504 rejste Christine på en kombineret pilgrimsrejse og familiebesøg gennem Mecklenburg til Brandenburg, hvor hendes datter Elisabeth (1485-1555) var blevet gift under Christines fangenskab. Nogle frygtede, at Christine ikke ville komme tilbage til Danmark.

Det gjorde hun, og straks efter hjemkomsten allierede hun sig med førende kredse blandt den fynske højadel over for kongen og hans støtte, odensebispen Jens Andersen Beldenak (død 1537). Konflikten kulminerede, da en af bispens håndgangne mænd dræbte dronningens lensmand i Odense i sommeren 1504. Christine levede derefter et tilbagetrukket liv på Fyn, hvor hun havde sit store len Næsbyhoved og Tranekær på Langeland i nærheden. Efter nogle år på Næsbyhoved Slot bosatte hun sig permanent på sin gård i Odense.

Eftermæle

Bevarede regnskaber fra lenene og toldstederne ved Ribe, Kolding og Assens, som Christine havde indtægterne fra vidner om en dronning med styr på økonomien og et stort socialt netværk. I 1513 døde kong Hans og Christine blev enkedronning. Det betød, et bedre forhold til kongen, der nu var hendes søn Christian 2., der bl.a. hjalp hende med at få hævn over Jens Andersen Beldenak.

Blandt Christines centrale aktiviteter var indretningen af et kongeligt gravkapel i Odense Gråbrødre Kirke. I begyndelsen af 1800-tallet blev kirken revet ned. Den smukke hovedaltertavle og gravmonumentet, der i dag befinder sig i Odense Domkirke, viser sammen med skriftlige kilder og fragmenter, at der var tale om kunstnerisk indretning på højeste nordeuropæiske niveau. Inventaret blev lavet i samarbejde med den lybske billedhugger og kunstentreprenør Claus Berg (død 1535), der udførte en del arbejde for dronningen i denne periode. Den 8. december 1521 døde dronning Christine og blev begravet i sit nyindrettede kapel.

Udsnit af dronning Christines altertavle i Odense Domkirke
Udsnit af dronning Christines hovedaltertavle fra Gråbrødre Kirke. Den viser dronning Christine foran hendes svigerdatter dronning Elisabeth, og datteren Elisabeth som var blevet gift til Brandenburg. I dag befinder den sig i Odense Domkirke. Foto: Mikkel Leth Jespersen, Historie Haderslev


Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. 
    

Om artiklen

Forfatter(e)
Mikkel Leth Jespersen
Tidsafgrænsning
1461 -1521
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
12. april 2022
Sprog
Dansk
Litteratur

Jespersen, Mikkel Leth: ”Dronning Christines politiske magt”, i: Netterstrøm, Jeppe Büchert og Andersen, Kasper H. (red.): Dronningemagt i middelalderen. Festskrift til Anders Bøgh (2018), s. 367-403.

Jespersen, Mikkel Leth: Dronningen griber magten, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2022).

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Mikkel Leth Jespersen
Tidsafgrænsning
1461 -1521
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
12. april 2022
Sprog
Dansk
Litteratur

Jespersen, Mikkel Leth: ”Dronning Christines politiske magt”, i: Netterstrøm, Jeppe Büchert og Andersen, Kasper H. (red.): Dronningemagt i middelalderen. Festskrift til Anders Bøgh (2018), s. 367-403.

Jespersen, Mikkel Leth: Dronningen griber magten, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2022).

Udgiver
danmarkshistorien.dk