Reformation og magtstat, 1523-1660

Reformation og magtstat, 1523-1660

Af Charlotte Appel, dr.phil., lektor, og Carsten Porskrog Rasmussen, dr.phil., adjungeret professor ved Aarhus Universitet  


Perioden 1523-1660 blev indledt med politisk, religiøs og social uro i forbindelse med reformationsbevægelse og borgerkrigen Grevens Fejde. Med den nye lutherske kirkeordning fra 1536-37, hvor kongen blev leder af en selvstændig dansk kirke, blev kongemagten styrket både politisk og økonomisk. De lutherske præster blev kongelige embedsmænd – og befolkningen skulle fra nu af opdrages efter Luthers lære. Samtidig lykkedes det adelstanden at udbygge sin position som rigets ubetingede elite, godt hjulpet af de generelt gode økonomiske konjunkturer frem til ca. 1640. Opgangstider blev dog forvandlet til nedgangs- og krisetider i løbet af 1600-tallet.

Danmark blev involveret i en række krige, der ikke alene førte til død og ødelæggelser, men også til en eksplosion i de statslige udgifter og dermed et forøget skattetryk i såvel krigs- som fredstid. Resultatet blev en såkaldt militær- og skattestat. Ved periodens slutning måtte store dele af riget afstås til Sverige, og et statskup banede vejen for indførelse af enevælde.

Se filmen, hvor Charlotte Appel fortæller om en række hovedpunkter fra perioden 1523-1660. Filmen er godt ni minutter lang. Klik på 'CC' og vælg 'Dansk' eller 'Engelsk', hvis du vil se filmen med undertekster.


Udgivet af: danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet (2020).