De vigtigste politiske nyskabelser var indførelsen af parlamentarismen ved Systemskiftet i 1901 og af almindelig valgret også for kvinder og tjenestefolk ved grundlovsændringen i 1915. Den politiske balance blev i perioden forskudt med den stærke fremgang for Socialdemokratiet, der brød Venstres hidtidige dominans.
Trods svingende konjunkturer, blandt andet verdenskrisen, der nåede Danmark i 1931, var perioden præget af økonomisk fremgang. Landbruget var stadig det bærende erhverv, men dog suppleret af en betragtelig vækst i industri og offentlig service. En række sociale forbedringer, herunder oprettelsen af arbejdsløshedskasser, blev samlet nedfældet i Socialreformen af 1933.
Udenrigspolitisk blev neutraliteten fastholdt - også under 1. verdenskrig, hvis vigtigste resultat for Danmark var genforening med Sønderjylland i 1920. Radioen og andre tekniske nyskabelser satte afgørende præg på dagliglivet.