Årstalsliste

Vikingetiden, ca. 790-1050

777 Sakserfyrsten Widukind flygter til den danske kong Sigfred

793 Klosteret i Lindisfarne plyndres

804-810 Godfreds kampe mod kejser Karl den Store

823 Ærkebiskop Ebbo af Reims indleder mission i Danmark

826 Harald Klak døbes

843 Det Frankiske Rige opdeles

845 Første vikingeangreb på Paris

854 Horik 1. dræbes

865-878 Skandinaviske vikingehære i England

934 Den tyske kong Henrik 1. angriber danerne

ca. 958 Kong Gorm begraves i Jelling

ca. 963 Harald Blåtands dåb og Danmarks officielle overgang til kristendommen

974 Otto 2.s angreb på Dannevirke

ca. 975-980 Trelleborgene bygges

ca. 987 Svend Tveskægs oprør mod Harald Blåtand

991- Svend Tveskæg hærger England

1013 Svend Tveskæg erobrer England

1014 Svend Tveskæg dør

1016 Knud den Store erobrer England

ca. 1018 Knud den Store bliver dansk konge

1027 Knud den Store deltager i kroningen af Konrad 2. i Rom

1035 Knud den Store dør

1042 Hardeknud dør

Højmiddelalderen, 1050-1340

1061 Danmark inddeles i otte bispedømmer

1086 Drabet på kong Knud den Hellige

1103/04 Lund ophøjet til ærkebispesæde for Norden

1131 Mordet på hertug Knud Lavard

1146-1157 Stridigheder mellem Svend, Knud og Valdemar

1157-1241 'Valdemarernes storhedstid'

1167 Absalon bygger en borg i København

1168 Dansk erobring af det slaviske Rügen

1219 Dansk erobring af Tallinn i Estland

1227 Dansk nederlag ved Bornhøved i Holsten.

1250 Mordet på Erik 4. Plovpenning i Slesvig

1282 Første kongelige 'håndfæstning

1286 Mordet på Erik Klipping i Finderup Lade

1332-1340 Danmark uden konge

Senmiddelalderen, 1340-1523

1340 Valdemar Atterdag vælges til konge efter den kongeløse tid (1332-1340)

1360 Valdemar Atterdag generobrer Skåne; erobrer i 1361 Gotland

1365 Valdemar Atterdag genindløser de sidste pantsatte len i Danmark

1370 Freden i Stralsund afslutter krigen mellem Valdemar Atterdag og hansestæderne

1385 Oluf, søn af Margrethe (1.), konge af Danmark og Norge

1387 Kong Oluf dør; Margrete (1.) bliver 'fuldmægtig frue og husbond'

1397 Kalmarunionen grundlægges med Erik af Pommern som unionskonge

1412 Margrethe 1. død; Erik af Pommern overtager styret

1424 Kejser Sigismund tildømmer Erik af Pommern hertugdømmet Slesvig

1432 Erik af Pommern taber krigen om Slesvig

1434  Oprør i Sverige

1436 Erik af Pommern drager til Gotland

1443 Christoffer af Bayern krones til unionskonge

1448 Christian 1. konge af Danmark og Norge

1457 Christian 1. af Danmark og Norge konge af Sverige, men afsættes igen 1464

1460 Christian 1. hertug af Slesvig og greve af Holsten

1471 Christian 1. taber slaget på Brunkeberg ved Stockholm

1474 Holsten gøres til et hertugdømme (tidligere grevskab)

1490 Hertugdømmerne Slesvig og Holsten deles mellem kong Hans og hertug Frederik

1494 En stænderforsamling erklærer, at Kongeriget Danmark er et udeleligt arverige

1497 Kong Hans erobrer Sverige

1500 Kong Hans og hertug Frederik lider nederlag i slaget i Ditmarsken

1501 Kong Hans fordrives fra Sverige

1520 Det Stockholmske Blodbad

1523 Christian 2. opsagt og i eksil

Reformation og magtstat, 1523-1660

1523 Christian 2. afsættes af adelen, og Frederik 1. bliver konge

1526-1528 Reformation i Haderslev og Tørning Len

1526 Den danske kirke territorial kirke (pavens godkendelse af bisper ikke nødvendig)

1530 Billedstorm i Vor Frue Kirke, København 

1533 Frederik 1.s død. Interregnum

1534-1536 Grevens Fejde

1536 Reformation: Bisperne fængslet, reformationsreces

1537-1539 Kirkeordinans (1542 for hertugdømmerne)

1559 Frederik 2. konge

1563-1570 Den Nordiske Syvårskrig

1577 Tycho Brahes skrift om den nye stjerne

1582 Ægteskabsordinans

1588 Christian 4. konge, under formynderstyre

1596 Christian 4.s kroning og fulde magtovertagelse

1611-1613 Kalmarkrigen

1617 Forordning om troldfolk og deres medvidere

1627-1629 Kejserkrigen

1629 Kirketugtsforordningen

1643-1645 Torstenssonfejden

1648 Frederik 3. konge

1657-1660 1. og 2. Karl Gustav-krig

1658 Roskildefreden (Skåne, Halland og Blekinge afstås til Sverige)

1659 Stormen på København

1660 Enevælde: Stændermøde og kassering af kongens håndfæstning

Enevælde, 1660-1814

1660 Stænderne aflægger ed til Frederik 3. som enevældig arvekonge den 18. oktober

1665 Enevældens forfatningslov, Kongeloven, underskrives af Frederik 3.

1670 Frederik 3. dør og Christian 5. bliver konge

1675-1679 Den Skånske Krig

1683 Danske Lov; Nyt samlet lovkompleks for riget (1687 Norske Lov)

1688 Den Store Martikel; Opmåling af al dyrket jord for at fastsætte skattebetalingen

1699 Christian 5. dør og Frederik 4. bliver konge

1700-1721 Store Nordiske Krig, som Danmark deltager i 1700 og igen 1709-1720

1708 Forordning om Betlere i Danmark, der forbyder tiggeri

1721 Hans Egede ankommer til Grønland

1730 Frederik 4. dør og Christian 6. bliver konge

1733 Stavnsbåndet indføres

1736 Konfirmationsforordningen, der gør konfirmation obligatorisk for alle børn

1736 Den juridiske embedseksamen indføres ved Københavns Universitet

1739 Skolelov, der indfører regulær skolepligt for den brede befolkning og undervisningspligt for børn af mere privilegerede familier

1746 Christian 6. dør og Frederik 5. bliver konge

1766 Frederik 5. dør og Christian 7. bliver konge

1788 Stavnsbåndet ophæves med virkning fra år 1800

1792 Forbud mod slavehandel med virkning fra 1. januar 1803

1799-1815 Napoleonskrigene, hvor Danmark deltager 1807-1814

1801 Slaget på Reden den 2. april

1807 Københavns bombardement i september

1808 Christian 7. dør og Frederik 6. bliver konge

1813 Statsbankerot (Forordning om Forandring i Pengevæsenet 5. januar 1813)

1814 Freden i Kiel, hvor Norge bliver afstået til Sverige, 14. januar 1814

Fra enevældig helstat til nationalstat, 1814-1914

1814-1815 Wienerkongressen og Freden i Wien

1814 Helstaten: Kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg – Holsten medlem af Det Tyske Forbund

1831 Forordningen om de rådgivende stænderforsamlinger

1834 Den liberale, senere nationalliberale avis Fædrelandet udkommer første gang

1835 De første stænderforsamlinger mødes

1839 Frederik 6. dør. Christian 8. konge

1840 Sprogreskript for Slesvig: Dansk indføres som rets- og forvaltningssprog, hvor det er kirke- og skolesprog

1842 Sprogsagen i den slesvigske stænderforsamling – sprog og nationalitet gøres til det centrale politiske problem

1842 Orla Lehmann proklamerer Ejderpolitik – fælles stat for Danmark og Slesvig

1846 Nationale modsætninger eskalerer

1848 Christian 8. dør. Frederik 7. bliver konge

1848 Enevælden afskaffes. Frederik 7. bliver konstitutionel monark

1848 Martsministerium – nationalliberal magtovertagelse

1848 Slesvig-holstensk oprør

1848 1. Slesvigske Krig (Treårskrigen) begynder

1849 Grundlov for Kongeriget Danmark 5. juni

1850 Rigsdagens Folketing og Landsting begynder deres virksomhed

1850 1. Slesvigske Krig slut – helstaten genoprettes

1857 Loven om næringsfrihed vedtaget – fri konkurrence i købstæderne

1863 Frederik 7. dør. Christian 9. konge

1864 2. Slesvigske Krig

1864 Hertugdømmerne tabes til Preussen-Østrig. Danmark en nationalstat

1866 Grundloven revideret – godsejerne får magten i Landstinget

1870 Det Forende Venstre dannes som politisk parti

1871 Dansk Kvindesamfund oprettes

1871 Socialdemokratiet grundlægges

1872 Slaget på Fælleden 5. maj

1875 J.B.S. Estrup danner regering indtil 1894 – forfatningskampen

1880 Højre dannet som politisk parti

1882 Det første andelsmejeri etableres

1886 Københavns befæstnings påbegyndt. Finansieres med midlertidige finanslove uden om Rigsdagen                    

1891 Socialhjælpsstaten

1899 Storstrejke, storlockout og Septemberforliget

1901 Første Venstre-regering

1905 Det Radikale Venstre dannet som parti

1906 Christian 9. dør. Frederik 8. bliver konge

1912 Frederik 8. dør. Christian 10. bliver konge

Verdenskrigsepoken, 1914-1945

1914 1. verdenskrig bryder ud

1914 Augustlovene og Den Overordentlige Kommission

1915 Ny grundlov vedtaget i juni indfører stemmeret til kvinder og tyende

1917 Ved folkeafstemning besluttes det at sælge Dansk Vestindien til USA

1918 1. verdenskrig slutter

1918 Island selvstændigt

1919 Husmandsloven, som sikrer billige statslån til nyoprettede husmandsbrug

1920 Genforeningen med Nordslesvig

1920 Påskekrisen, hvor Christian 10. afskediger Zahle-regeringen

1920 Venstre-regering under Niels Neergaard

1922 Landmandsbanken krakker

1924 Første danske socialdemokratiske regering under Thorvald Stauning

1926 Venstre-regering under Madsen-Mygdal

1929 Socialdemokratisk-radikal regering frem til besættelsen

1931 Kriseforlig mellem regeringen og Det Konservative Folkeparti

1932 Valutacentralen oprettet

1933 Kanslergadeforliget mellem regeringen og Venstre

1935 Socialdemokratiets vælgeropbakning topper med over 46 procent

1935 Den første Lillebæltsbro åbner

1939 Regeringens forslag til ny grundlovsrevision falder ved folkeafstemning

1939 Ferielov sikrer to ugers ferie

1939 Dansk-tysk ikke-angrebspagt

1940 Tysk besættelse af Danmark 9. april, danske samlingsregeringer under Stauning

1941 Kommunistinterneringer og tilslutning til Antikominternpagten

1942 Vilhelm Buhl regeringsleder, efterfulgt af Erik Scavenius

1942 Modstandsgrupper dukker op, herunder Frit Danmark

1943 Storstrejker i større provinsbyer

1943 Samarbejdspolitikken ophører - Departementschefstyret

1943 Danmarks Frihedsråd etableres

1943 Jødeinterneringer og redningsaktioner

1944 Det danske politikorps opløst og erstattet af Hilfspolizei

1944 Folkestrejken i København

Efterkrigstiden, 1945-1973

1945 Befrielsen, den tyske besættelse ophører bortset fra på Bornholm 4.-5. maj

1945 Dansk medlemskab af FN

1946 Efter besættelsen af Bornholm ved befrielsen begynder de sovjetiske tropper i marts tilbagetrækningen fra øen

1946 USA tilbyder at købe Grønland, da den danske regering ønsker at forhandle om ophævelse af forsvarsaftalen vedr. Grønland af 1941

1948 Folketinget siger ja til modtagelse af den amerikanske Marshall-hjælp

1949 Dansk medlemskab af Atlantpagten

1951 Den danske regering indgår ny forsvarsaftale vedr. Grønland med USA til afløsning af forsvarsaftalen af 1941

1952 Nordisk Råd oprettes

1953 Grønland ophører med at være koloni og bliver et dansk amt

1953 Ændring af Grundloven vedtages ved en folkeafstemning

1956 Folkepensionen indføres

1959 Socialistisk Folkeparti dannes

1964 The Beatles giver to koncerter i K.B. Hallen

1966 P-pillen frigives i Danmark

1967 Venstresocialisterne dannet

1968 Studenteroprøret bryder ud på Københavns Universitet

1968 Det Centrale Personregister (CPR) indføres

1969 Billedpornografien frigives

1970 Kristeligt Folkeparti dannes

1970 Kildeskatten indføres

1970 Kommunalreformen gennemføres

1972 Fremskridtspartiet dannes

1972 Folkeafstemning om dansk medlemskab af EF

1973 Dansk indtræden i EF  

1973 ’Fri abort’ vedtages

1973 Centrum-Demokraterne dannes

Globale tider, efter 1973

1973 Den første oliekrise bryder ud

1973 Jordskredsvalget fordobler antallet af partier i Folketinget

1973 Danmarks første samlede miljølov vedtages

1976 EF sikrer, at ligeløn for arbejde af samme værdi indskrives i Danmarks første ligelønslov

1978 SV-regeringen tiltræder, men falder efter et år

1979 Afgående finansminister Knud Heinesen advarer om kursen mod den økonomiske afgrund

1979 Det første direkte valg til Europa-Parlamentet

1979 Grønland får hjemmestyre

1979 Den anden oliekrise sætter ind

1982 Poul Schlüter (K) afløser Anker Jørgensen (S) som statsminister

1983 Dankortet lanceres

1985 Atomkraft opgives på ubestemt tid i dansk energiplanlægning

1986 Vejledende folkeafstemning giver ja til EF-pakken

1986 Loven om TV 2 vedtages

1987 Danmark får sin første vandmiljøplan

1988 Det såkaldte anløbsvalg bringer fodnoteperioden til ophør

1990 Danmark udsender korvetten Olfert Fischer til flådeblokade i Golfen

1992 Danmark sender fredsbevarende soldater til Kroatien og Bosnien

1992 Danskerne stemmer ved en folkeafstemning nej til Maastricht-traktaten

1993 Tamilrapporten får Poul Schlüter (K) til at træde tilbage. Poul Nyrup Rasmussen (S) bliver ny statsminister

1993 Danskerne siger ved en folkeafstemning ja til Edinburgh-aftalen og de fire EU-forbehold

1995 Dansk Folkeparti dannes

1997 Togdelen af Storebæltsbroen åbnet; Året efter bildelen, og tre år senere Øresundsbroen (2000)

1999 Danske fly deltager i NATO-aktion uden FN-mandat i Kosovo-krigen

2000 Danskerne stemmer ved en folkeafstemning nej til deltagelse i tredje fase af ØMU’en

2001 Det lille systemskifte, hvor Anders Fogh Rasmussens VK-regering med støtte fra DF overtager regeringsmagten fra Poul Nyrup Rasmussen (S)

2001 Danmark deltager i krigen i Afghanistan

2003 Et lille flertal bestående af V, K og DF sender danske soldater i krig i Irak uden FN-mandat

2005 Muhammed-krisen bryder ud

2011 Danmark får sin første kvindelige statsminister Helle Thorning-Schmidt (S)

2011 Danmark deltager med FN-mandat vedtaget af et flertal i Sikkerhedsrådet i en international koalitions bombekrig mod Libyen

2015 Flygtningestrømme skaber kaos på danske motorveje

2015 Terrorangreb i København på kulturhuset Krudttønden og ved synagogen i Krystalgade kræver tre dødsofre, inklusive terroristen Omar el-Hussein

2015 Danmark undertegner Paris-aftalen og dermed FN’s klimaftale sammen med 195 andre lande 

2019 Ved valget til Europa-Parlamentet og Folketinget får Dansk Folkeparti stærkt tilbage, hvilket medvirker til, at Mette Frederiksen (S) udnævnes til Danmarks anden kvindelige statsminister

2020 Folketinget vedtager Danmarks første klimalov

2020 Coronakrisen rammer Danmark og resten af verden

2022 Danskerne stemmer ved en folkeafstemning ja til at ophæve EU-forsvarsforbeholdet