Lektion 5: Fra enevældig helstat til nationalstat, 1814-1914 

Af Claus Møller Jørgensen, ph.d. og lektor i historie ved Aarhus Universitet


I det 19. århundrede opløstes den enevældige helstat som følge af to modsatrettede politisk-nationale bevægelser, hvilket førte til den 1. Slesvigske Krig 1848-1850 og den 2. Slesvigske Krig i 1864. Danmark fik med Junigrundloven i 1849 en fri forfatning og blev med krigsnederlaget i 1864 til en nationalstat. Den politiske udvikling herefter var præget af udviklingen af politiske partier og modsætninger mellem Højre og Venstre. Der skete samtidig en modernisering og industrialisering af landbruget bygget op omkring andelsorganisering og efter 1870 en urban industrialisering understøttet af investeringsbanker. Perioden var præget af sociale forskelle i livsvilkår for de forskellige klasser på landet og i byerne og af, at en stigende del af befolkningen bosatte sig i byer, hvor en arbejderklasse var i udvikling. Fattigdom var udbredt, men især middelklassen – gårdejerne på landet og det bedre borgerskab i byerne – oplevede materiel fremgang. Århundredet karakteriseres på den ene side af social differentiering og på den anden af national integration, hvor befolkningen fra forskellige sigtepunkter identificerede sig med det at være dansk.

Se filmen, hvor Claus Møller Jørgensen fortæller om en række hovedpunkter i perioden 1814 til 1914. Filmen er godt 8 minutter lang og den første af lektionens film. Klik på 'CC' og vælg 'dansk', hvis du vil se filmen med undertekster.