Lektion 1: Højmiddelalderen, 1050-1340

Af Bjørn Poulsen, dr. phil. og professor i historie ved Aarhus Universitet

 


I tiden efter 1050 ophørte vikingetogene, og kristendommen blev definitivt udstrakt til alle danskere. Grundlæggende var det danske rige nu en stabil formation, som overlevede krigeriske tilstande, hvor konger og stormænd kæmpede. Ud af deres kampe i 1100-tallet fremstod en styrket kongemagt med et stærkere institutionelt grundlag. I 1157 havde Valdemar 1. den Store nemlig overvundet de fleste konkurrenter, og 'Valdemarernes storhedstid' varede frem til 1241. Herefter kom det igen til strid mellem de styrende, rivaliseringer inden for kongehuset og til sidst kongerigets opløsning. Økonomisk og socialt indtraf langvarig vækst og mange nybrud fra 1050 og frem i de følgende to århundreder. Der blev overalt bygget kirker, og riget fik eget ærkebispesæde i 1103/4. Ved siden af elitens kampe fik landet sine første skriftlige love, og der var stor fremgang i landbruget, hvor jord blev inddraget til dyrkning og landsbyer anlagt. Hertil kom, at handelen voksede, byernes antal blev mangedoblet, og de udviklede et relativt selvstyre. Man nød godt af et relativt varmt klima, og befolkningstallet voksede.

Se filmen, hvor Bjørn Poulsen som en introduktion til lektionen fortæller om en række hovedpunkter for perioden 1050-1340. Filmen er knap otte minutter lang og den første af fire film om højmiddelalderen. Klik på 'CC' og vælg 'dansk', hvis du vil se filmen med undertekster.