danmarkshistorien.dk 2009-2019

Her kan du læse om danmarkshistorien.dk's egen historie fra lanceringen den 14. maj 2009 til 10-års-jubilæet i maj 2019. Teksten er en lettere bearbejdet version af en artikel i tidsskriftet Noter nr. 220 (marts 2019), der udgives af Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF. 

---

danmarkshistorien.dk fylder 10 år:
en status og nogle nye perspektiver

Af Anne Sørensen, forsker og redaktør ved danmarkshistorien.dk

Aarhus Universitet lancerede i 2009 hjemmesiden danmarkshistorien.dk, der formidler forskningsbaseret viden om Danmarks historie. I anledning af 10-årsfødselsdagen fortæller vi her om hjemmesidens historie og udvikling, om dens anvendelse i de gymnasiale ungdomsuddannelser og om de nye ting, der er på tegnebordet.

Begyndelsen: 2000-2009

Omkring år 2000 var internettet ved at slå igennem som informationskanal. Det foranledigede, at en gruppe af forskere og studerende fra Historie på Aarhus Universitet begyndte at udtænke planer om et projekt, der meget tidligt fik navnet danmarkshistorien.dk og skulle formidle historieforskning gratis og let tilgængeligt fra universitetet til offentligheden og uddannelsessektoren. Med økonomisk støtte fra universitetet og fra fonde og med frivillige bidrag fra mange forskere lykkedes det at få samlet dels en danmarkshistorie i periodekapitler, dels en samling artikler, kilder og lydklip. Det hele materialiserede sig den 14. maj 2009, hvor hjemmesiden ved et arrangement på Aarhus Universitet gik i luften. Og det i en sådan grad, at serveren på førstedagen brød sammen og måtte erstattes af en ekspresleveret maskine med større muskler. Det blev hurtigt klart, at vi havde ramt et eksisterende og udækket behov for kvalificerede og gratis webressourcer.

Udviklingen efter 2009

Succesen gjorde heldigvis, at det, der oprindelig var tænkt som et tidsbegrænset projekt, blev til en permanent del af Afdeling for Historie og Klassiske Studier på Aarhus Universitet. Pionerånd, institutionel opbakning og støtte fra faglige miljøer og kolleger på AU og i resten af landet har betydet, at vi har kunnet fortsætte og udvikle os. Ekstern finansiering fra fonde og offentlige kulturmidler har givet mulighed for udbygning med fx spil, quizzer, film og interaktive kort samt store temaer om fx reformationen, valgret og nyere dansk politik. Samtidig har den teknologiske udvikling gjort, at vi har været igennem flere redesign-processer, blandt andet for at få responsivt design, så vi fungerer på mobile platforme - det var der ikke rigtig tænkt på i 2009.

P.t. står vi med nogle funktionsproblemer på spillet Magtens Segl, fordi det er produceret i Flash, der er ved at blive udfaset til fordel for HTML5, og det er dyrt at ændre. Apps og e-bøger var det nye sort i 2009, hvor iPhones og iPads sad på en kolossal markedsandel, og det skabte en vis nervøsitet for, om vi allerede var ved at være forældede. At være et digitalt medie stiller derfor konstante krav til at holde øje med udviklingen. Erfaringen har dog efterhånden vist, at nye gadgets og nye muligheder ikke altid revolutionerer markedet, og at vi hverken kan eller bør være firstmovers på ny teknologi. Vi har ikke knowhow og ressourcer til det, og vi er desuden meget afhængige af driftssikkerhed og stabilitet på det tekniske område.

Bemanding og finansiering

Vi er i dag to fastansatte forskere - Mette Frisk Jensen og Anne Sørensen - og tre studentermedhjælpere, ansat af universitetet, en korrekturlæser samt projektansatte (antallet svinger, da de er eksternt finansierede). Afdelingens ph.d.-studerende har mulighed for at bruge en del af deres arbejdstid på at bidrage med artikler, kilder og andet materiale i tilknytning til deres forskningsprojekter, og på den måde har vi fået mange fine temaer med helt ny forskning. Vi har desuden ofte studerende i studiepraktik. IT-support får vi fra universitetets IT- og webmedarbejdere.

Fællesarbejdsdag i projektkontoret, december 2018. Vi holder til på 4. sal i Nobelparken, Aarhus Universitet. Vi er heldige at arve og overtage bogsamlinger, så vi har et meget fint håndbogsbibliotek med fx lovsamlinger, som kan ses i baggrunden. Foto: danmarkshistorien.dk

Vi har samarbejder om indhold og nye projekter med bl.a. Rigsarkivet, Det Kongelige Bibliotek, Nationalmuseet, Aarhus Stadsarkiv, Moesgaard Museum, Den Gamle By og en række lokalarkiver og mindre museer. Deres ansatte har mulighed for at bidrage til hjemmesiden og få ny forskning, kilder og illustrationer offentliggjort. Derudover samarbejder vi med Danmarks Radio og videnskab.dk.

Af større indholdsmæssige samarbejder har vi p.t. projektet 100 danmarkshistorier, der er et digitalt supplement til Aarhus Universitetsforlags bogserie af samme navn, hvor vi i samarbejde med de enkelte forfattere producerer artikler, finder kilder og laver film. Indtil videre har vi materiale om emner som myten om og historiebrugen af Dannebrog, indførelsen af universaltid i Danmark, fængselshistorie, Struensee, Sædelighedsfejden, Beatlemania i 1960'erne, klimahistorie og indvandringspolitik. Prøv også spillet Dyst!, hvor man kan quizze om danmarkshistorie. Projektet fortsætter i de kommende år med udgivelse af flere artikler, kilder og film, blandt andet om Jyske Lov, Grundtvig og Sønderjylland, samt udarbejdelse af en interaktiv tidslinje.

Vi har netop afsluttet et længere projekt, der er en digital ledsager til Thorsten Borring Olesens og Niels Wium Olesens anmelderroste værk De Danske Ministerier 1972-1993 (2017-18) om Anker Jørgensens og Poul Schlüters regeringsperioder. Her har vi udgivet temaer med artikler og kilder om periodens regeringer, politiske kultur, udenrigspolitik, velfærdspolitik og værdipolitik. To film med forfatterne giver overblik over perioden, og vi har også en film med et helt nyt interview med Poul Schlüter, der fortæller om, hvordan det var at blive, at være og at stoppe som statsminister. Vi er desuden partner i et nyt AU-center for digital historie (CEDHAR, Center for Digital History Aarhus). Digital historie er et forholdsvis nyt og hastigt voksende forsknings- og formidlingsfelt, der handler om anvendelse af digitale metoder som big data, digital statistik, netværksanalyse og digital tekstanalyse som nye metoder til at analysere kilder og visualisere historiske udviklinger ud fra store datamængder.

Indhold på hjemmesiden

Status her i begyndelsen af 2019 er, at vi rundt regnet har 1000 leksikonartikler, 1000 kilder, 100 film, 80 temaer og 50 quizzer foruden spil og interaktive kort. Alt materiale er forskningsbaseret, det vil sige, at det er skrevet, produceret, redigeret og/eller reviewed af forskere med særlig ekspertise på det pågældende felt.

Når man bruger hjemmesiden, kan man vælge et kronologisk narrativ, først og fremmest ved at bladre gennem periodekapitlerne eller ved at bruge tidslinjen. Vores indtryk er dog, at det er der ikke så mange der gør - i stedet bruger de hjemmesiden med en ikke-lineær tilgang og vælger selv vejen gennem materialet. De er dermed selv medskabende i deres egen konstruktion af en kronologi og et narrativ. At vi har flere slags medier (tekst, lyd, film, spil, quiz, illustrationer, kort), som vi i den redaktionelle proces altid relaterer med links til andet relevant materiale i spalten til højre, fremmer en interaktiv proces, hvor brugeren selv styrer, hvordan han/hun tilgår materialet og navigerer på hjemmesiden.

Søgefunktionen er nok den vigtigste indgang for de fleste - både den integrerede søgeformular på hjemmesiden, og at man finder vores materiale via en google-søgning, hvor vi i kraft af google-algoritmerne ofte ligger højt på resultatlisten på grund af vores kvalitetsniveau. Fordi vi har været så privilegerede, at vi konstant har haft stigende besøgstal, har vi ikke brugt store ressourcer på en forkromet PR-strategi, fordi vi hellere vil bruge kræfterne på at lave godt nyt indhold. Vi har forsøgt os med et månedligt nyhedsbrev, men det var ikke nogen særlig stor succes. Vi bruger derfor i dag især hjemmesidens forside (her er der blandt andet en automatisk opdateret liste over det nyeste materiale) og vores Facebook-side til at gøre opmærksom på nyt materiale.

Det interaktive danmarkskort giver overblik over Danmarks historiske udstrækning fra Kalmarunionens opløsning i 1523 til i dag, herunder også bilandene i Nordatlanten og kolonierne. Her er et snapshot fra 1813 - året før Kielerfreden, hvor Norge blev afstået til Sverige. Foto: danmarkshistorien.dk

Vi bliver som webressource ofte sammenlignet med Wikipedia. Wikipedia går her for at være af dårlig kvalitet, hvilket ikke er helt præcist; det er nærmere af meget ujævn og svingende kvalitet, især den danske version. Ofte bliver vi også præsenteret som et korrektiv til Wikipedia, hvilket hverken er præcist eller fair, da vi har helt forskellige udgangspunkter. I undervisningen er Wikipedia fx formidabel til at skærpe bevidstheden om kildekritik og til med- og samskabelse. Vi er på den led i højere grad et traditionelt envejsmedie uden brugergenereret indhold. Vi har ofte overvejet muligheder for at facilitere diskussioner eller give alle mulighed for at bidrage til sitet (web 2.0, citizen history), men det strander på manglende ressourcer, både teknisk, fagligt, økonomisk og personalemæssigt, så indtil videre er det et felt, vi lader andre om.

Statistik og målgrupper

Siden lanceringen i 2009 har vi haft godt 16 millioner besøg og godt 35 millioner sidevisninger. Tallene har været jævnt stigende gennem årene. I 2018 havde vi fx knap 3 millioner besøg og knap 6 millioner sidevisninger - det vil sige, at en bruger i gennemsnit så cirka to sider pr. besøg. Tallet er noget ujævnt fordelt: Vi har 10-15.000 besøg på en almindelig hverdag, mens det falder i weekender og i ferier. Skolernes sommerferie er fx ikke vores primetime, hvilket også vidner om, at vi finder stor anvendelse i skole- og uddannelsessektoren. Et andet tydeligt tegn herpå er aldersfordelingen af vores brugere. Som oversigten nedenfor viser, er over halvdelen af brugerne under 35 år - deres tal minimeres dog markant i weekender og skoleferier, hvilket igen er en klar indikation af, at hjemmesiden af dem især bruges i forbindelse med undervisning og studier.

Oversigt over danmarkshistorien.dk's brugeres aldersfordeling i 2018. Den orange markering viser personer under 25 år; den grønne viser aldersgruppen fra 25 til 34 år. Kilde: Google Analytics

Ca. 95 % af brugerne kommer fra Danmark, men vi har også en del brugere fra de andre nordiske lande og Tyskland. I 2018 har der siddet personer i i alt 71 lande og klikket ind på hjemmesiden - fx tre på Cuba, to i Argentina og en i Swaziland (formodentlig danske turister).

Godt 60 % af brugerne tilgår hjemmesiden gennem en pc/desktop, mens knap 40 % bruger smartphone eller tablet. Dette tal er dog heller ikke konstant: Pc/desktop anvendes mere om dagen, mens de mobile enheder vinder terræn om aftenen og i weekender.

Det tyder alt sammen på, at vores målgrupper veksler hen over døgnet: I dagtimerne mandag-fredag bliver vi især brugt i undervisningssammenhænge, mens aftener, weekender og ferier i højere grad er præget af, at en blandet målgruppe søger information via Google på et bestemt fænomen. Vi kan også se, at vi i forbindelse med tv-programmer som DR's serie om 1864 (2014) eller DR's Historien om Danmark (2017) bliver brugt som såkaldt second screen under udsendelsen. Endelig kan vi i Infomedia, der registrerer danske avisartikler, se, at vi ofte bliver brugt til journalisters research og til faktabokse, ligesom dr.dk ofte henviser til os for historisk baggrundsviden. Vi har derfor klare indikationer på, at vi når de målgrupper, vi gerne vil: undervisningssektoren og den almene offentlighed.

Historiesyn/didaktik

Vi har ikke et strømlinet eller eksplicit historiesyn eller en særlig didaktisk tilgangsvinkel, bortset fra at vi selvfølgelig vil formidle så godt og kvalitetssikret som overhovedet muligt. Fordi vi gør brug af mange forskellige medier, emner og kildetyper, er det vanskeligt at indordne materialet under en bestemt teoretisk eller historiefaglig tilgang, og det ville også stride mod vores grundopfattelse af at være et sted, der tilbyder brugeren muligheder for at skabe sit eget narrativ af et historisk emne. Derudover er vi et kollektivt projekt, og de forskere, der bidrager, har forskellige syn på både faget og på tolkningen af bestemte historiske begivenheder. Det vil vi gerne lægge matrikel til, så brugerne også ser, at historiefaget ikke kun handler om forsøg på at rekonstruere fortiden, men også om skiftende tolkninger af den. Vi beder derfor ofte forfattere om i kort og forståelig form at redegøre for forskningsdiskussioner, uenigheder og konflikter inden for et emne, fx om samarbejdspolitikken under besættelsen eller korstogenes betydning. Eller om det svenske syn på Christian 2. og det norske syn på 'danskertiden' 1384-1814 (for det sidstnævnte er det oplagt også at besøge vores norske samarbejdspartner og søsterportal fra Oslo Universitet, www.norgeshistorie.no).

Mangfoldigheden betyder dog ikke, at vi ikke redaktionelt fastlægger linjer for indhold og udvikling. Vi har her forskellige kriterier og pejlemærker, vi planlægger nyt materiale efter. De er især:

• Centrale begivenheder, personer og udviklinger
• Aktuelle emner
• Historiebrug
• Markeringer af begivenheder/jubilæer, fx reformationen, 1864-krigen, 1915-grundloven, Genforeningen 1920, besættelsen 1940/1945
• At give nye og uventede perspektiver
• At fremme engagement og identifikation gennem materiale om fx børn og unge, fremmede, fattige og koloniserede.

Vores kilder er altid forsynet med en introduktion, hvor vi kort beskriver ophavssituationen: hvem-hvad-hvornår. Afhængigt af kildens alder, sværhedsgrad og kompleksitet giver vi også ofte en lidt længere forklaring på, hvad den fortæller, og hvorfor den er vigtig. Vi giver dog ikke en færdig analyse eller fortolkning, da det ikke er hjemmesidens formål; tværtimod vil vi gerne invitere brugerne - og især uddannelsessektoren - ind for at kunne vurdere og bruge de metoder, historikere anvender til både at analysere og formidle viden.

Vi begår selvfølgelig også fejl indimellem. Dels kan der smutte en stavefejl eller et forkert årstal forbi korrekturen, selvom vi gør vort bedste. I vores mailboks havner der også kritik af, at vi fx har for lidt om maritim historie eller mangler mere om Bornholm under besættelsen. Og en artikel om farven på Christian 10.s hest ved Genforeningen i 1920 affødte en passioneret hippologisk diskussion om hesteracer og kemiske midler til pelsblegning.  

danmarkshistorien.dk i gymnasiet

Historiesynet hænger tæt sammen med vore didaktiske overvejelser i forhold til det, vi betragter som en af vores absolutte kernemålgrupper: undervisere og elever på ungdomsuddannelserne. Vi vil gerne give kvalificeret viden og derigennem igangsætte refleksioner om både facts, om historien og om konstruktionen af historien. Historien skal jo ikke kun rekonstrueres, men aktiveres og fortolkes. Viden om og diskussioner om kontinuitet og forandringer i historien, i det danske samfund og i internationale forhold er derfor centrale.

At vi er et interaktivt medie er en fordel i den bestræbelse. Både underviser og elev kan skabe sit eget narrativ og bruge hjemmesiden til baggrundsresearch, kildejagt og kildekritik. Underviseren kan desuden bruge hjemmesiden til undervisningsplanlægning. Vores didaktiske formål er altså ikke at levere færdige undervisningsforløb til undervisningen; vi opfatter os som leverandør af 'byggeklodser', som kan sammensættes og organiseres på kryds og tværs. Fra fokusgruppeinterviews ved vi også, at gymnasielærerne sætter pris på det valg; det er de færreste, der efterlyser mere didaktisk styring af indholdet. Vi er som historieforskere næppe heller de mest kvalificerede eller oplagte til den opgave.

Som mere konkret inspiration til, hvordan hjemmesiden kan bruges i undervisningen, har vi under hjemmesidens menu 'Om os' samlet oversigter og ideer. Vi har her 'tagget' en del af indholdet, der kan bruges som inspiration til undervisningen i stx-bekendtgørelsens kernestof; det kommer frem, når man klikker på de enkelte punkter.

Inspiration til brug af danmarkshistorien.dk i undervisningen. Foto: danmarkshistorien.dk

Idekatalog til gymnasieundervisningen

Vi er i forvejen velkendte og anvendte i gymnasieverdenen. På den baggrund kommer der her en oversigt over, hvordan vi ved vi bliver brugt - og vi vil også gøre jer opmærksomme på materiale, som måske ikke er kendt af alle. Gymnasielæreren kan blandt andet bruge danmarkshistorien.dk på disse områder:

• Som elevressource i forbindelse med DHO, SRO og SRP og andre flerfaglige forløb samt projektarbejde.
• Bruge vores korte film som introduktion til et emne - eller som afveksling i undervisningen. Vi har film om mange emner - fx kolonitid, byudvikling, Grundloven og seksualitetshistorie.
• Introduktion til kontrafaktisk historie gennem Dilemmaspillet 9. april 1940.
• Arbejde med historiebrug, blandt andet gennem vores mytedrabsartikler om emner som horn på vikingehjelme og slaveriets ophævelse i Dansk Vestindien. Søg også i søgefeltet på 'historiebrug' for at finde ideer og inspiration til emnet.
• Det store tema med efterkrigstidens Gallup-undersøgelser fra 1946 til 1969 belyser emner som atomfrygt og den kolde krig, sociale omgangsformer, hårmode, kønsroller og fritidsvaner - og kan samtidig bruges til generelle analyser af rundspørger og statistik.
• Vi har artikler om alle folketingsvalg siden 1901. De beskriver i oversigtsform valgtemaer og resultater, herunder også grafer og statistikker over valgenes resultater i forhold til partier og mandater, og giver overblik over både den politiske og samfundsmæssige udvikling over et langt forløb. Desuden kan talmaterialet anvendes til statistikopgaver.
• I samarbejde med Statsbiblioteket/Det Kongelige Bibliotek har vi en stor samling lydklip, hvor nogle af de første danske lydoptagelser fra begyndelsen af 1900-tallet kan høres. Der er derudover optagelser af dialekter, berømte danske politikere og kulturpersonligheder samt interviews med hjem- og arbejdsløse under krisen i 1930'erne og med de nye 'rødstrømper' i 1970'erne.  

Nye ting de næste par år

Vi søger hele tiden finansiering og samarbejdspartnere til udvikling af nye ting. Lige nu er vi i fuld gang med at udarbejde et nyt onlinekursus om Danmarks historie, der dels skal erstatte noget af danmarkshistorie-undervisningen på bacheloruddannelsen i historie på Aarhus Universitet, dels bliver et Open Online Course (OOC), som alle gratis vil kunne indskrive sig på og tage. Vi samarbejder her med centeret Educational IT, AU, og forventer at lancere kurset i 2020. Vi er også partnere i et andet onlinekursus, støttet af EU's ERASMUS+-program: Baltic Sea History Project. Med deltagelse af universiteter og arkiver fra landene rundt om Østersøen bliver der udarbejdet online undervisningsmateriale, der især fokuserer på områdets fælles og ofte konfliktfyldte historie, historiebrug og erindringskultur. Kurset udgives på alle deltagende sprog og bliver tilgængeligt i juni 2019.

Herudover samarbejder vi med den engelsksprogede hjemmeside nordics.info, der også hører hjemme på vores afdeling og er formidlingsplatform for et stort fællesnordisk projekt, ReNEW. Hjemmesiden er under opbygning og kommer til at indeholde et stort materiale om nordisk historie, politik og kultur. På vores egen indholdsside arbejder vi på at kunne udarbejde meget mere om historiefaget og dets metoder og om den nordatlantiske historie - Island, Grønland og Færøerne - og vi er ved at planlægge markeringer af både 100-året for Genforeningen og 75-året for befrielsen i 1920. Vi har også nogle ønsker, vi håber at kunne realisere lidt længere ude i fremtiden: mere oldtidshistorie i samarbejde med arkæologer, en engelsk versionering - efterspurgt i udlandet og på IB-linjer og andre engelsksprogede stx-linjer - og en bedre tidslinjefunktion med mulighed for at vise emne- og/eller kronologiafgrænsede tidslinjer.