Tema om besættelsen 9. april 1940

På danmarkshistorien har vi et tema med kilder og artikler, der beskriver besættelsen af Danmark 9. april 1940.

Den 9. april i år er det 75 år siden, at tysk militær besatte Danmark. Tidligt om morgenen angreb tyske soldater Danmark flere steder i landet, og efter kort tids spredt og ukoordineret modstand indstillede danskerne kamphandlingerne. Besættelsen var en realitet.

På danmarkshistorien.dk har vi et tema om besættelsen 9. april 1940. Her kan du læse en række artikler og kilder, som beskriver besættelsen af Danmark. I artiklen ”9. april 1940” kan du f.eks. læse om baggrunden for besættelsen, den militære aktion og konsekvenserne af besættelsen. Temaet indeholder også en artikel om en af de centrale politikere P. Munch, beretninger om kamphandlingerne og flyvebladet med den velkendte overskrift "Oprop!", som den tyske besættelsesmagt kastede ned fra fly til den danske befolkning i forbindelse med besættelsesaktionen.