Slaget ved Dybbøl den 18. april 1864 endte i et knusende nederlag for Danmark, der som en følge af nederlaget måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Lauenborg og Holsten til preusserne. Slaget var dermed med til at afslutte 2. Slesvigske Krig, også kendt som krigen i 1864, og gøre preusserne til sejrherrer. På danmarkshistorien.dk vil vi gerne mindes én af de mest kendte begivenheder i Danmarks historie og samtidig vil vi gerne hjælpe dig til at finde ud af mere om, hvad der egentlig skete.

Hvis det kniber med at huske, hvorfor Danmark egentlig var i krig mod preusserne i 1864, kan du læse om Novemberforfatningen 1863, der var den direkte anledning til krigen, eller du kan gå direkte til vores artikel om Slaget ved Dybbøl 18. april 1864. Du kan også læse om krigens følger i Christian 9.s breve til befolkningen efter nederlaget.

Nederlaget ved Dybbøl Banke fik imidlertid ikke kun betydning for årene lige efter krigen i 1864. Spørgsmålet om hvor den nye grænse mellem Danmark og Tyskland skulle trækkes forblev nemlig et ømt punkt i udenrigspolitikken helt frem til 2. verdenskrig. Du kan læse statsminister Niels Neergaards genforeningstale på Dybbøl i 1920, eller du kan i dette lydklip høre politikeren H.P. Hanssens foredrag fra 1933 om Slaget ved Dybbøl. Slaget fik nemlig også betydning for, hvordan Danmark reagerede på Hitlers magtovertagelse i Tyskland samme år.

Men hvorfor var det nu egentlig, danskerne tabte ved Dybbøl? Var det fordi preussernes hær var overlegen i antal, eller var det fordi danskernes geværer var for dårlige? I vores artikel om mytedrab kan du læse om forladegeværet, der angiveligt skulle være skyld i det danske nederlag, og om hvorfor det er en sandhed med modifikationer.

Du er selvfølgelig også meget velkommen til at søge på slaget i vores søgefunktion, eller klikke på årstallet 1864 i tidslinjen nederst på forsiden. God fornøjelse med Dybbøldagen!