Nyt tema om Hvidstengruppen

I forbindelse med premieren på den nye danske spillefilm om Hvidstengruppen har danmarkshistorien.dk udgivet et nyt tema.

Den 1. marts havde den danske film ”Hvidsten Gruppen - Nogle må dø for at andre kan leve” premiere. Kunne du tænke dig at sætte dig ind i historien bag filmen inden, du tager i biografen, eller har du efterfølgende lyst til at sammenholde filmen med det faghistoriske materiale, så har danmarkshistorien.dk gjort det let for dig. Vi har i forbindelse med filmens premiere udgivet et tema om Hvidstengruppen.

Temaet består af en række artikler, kilder, relevante periodekapitler og en quiz om besættelsestiden i Danmark. Materialet omhandler fx konkrete personer fra og begivenheder omkring modstandsgruppen, men tager også et bredt fokus på besættelsestidens Danmark.

Tag også et kig på filmens hjemmeside hvidstengruppenfilmen.dk.