På danmarkshistorien.dk finder du masser af materiale om Den glemte inkvisition og inkvisitionsprocessen i 1800-tallets straffesager, der betød, at en straffesag ikke tog form som to parter – anklager og anklaget – foran en neutral dommer. Derimod var processen ved underretterne i hænderne på en forhørsdommer, som reelt set var dommer, anklager og forsvarer i én og samme person. Dette system blev udsat for hård kritik, som det kan ses i Frederik Borgbjergs tale i Folketinget 1901. En af de sager, som Borgbjerg henviste til, handlede om Poul Madsen i Nørresundby, der, selv om han var uskyldig, var blevet fængslet, havde tilstået og var blevet dømt for brandstiftelse. Det kan man læse i avisartiklen Retsaffæren i Nørresundby. Se også juristen Carl Zahlmanns forsvar for inkvisitionsprincippet, hvor han i Ugeskrift for Retsvæsen i 1895 argumenterede for at opretholde det hidtidige system, som det mest effektive i opklaringen af straffesager.

Fejøsagen 1882-1885 var en af 1800-tallets mest ulykkelige og bizarre retsdramaer. I løbet af få år fik den lokale dommer på øerne Fejø og Femø seks kvinder dømt for barnemord, som de ikke havde begået. Da en undersøgelseskommission i 1885 sendte sin erklæring til justitsministeriet lød anbefalingen blandt andet, at Freuchen skulle indlægges på sindssygehospital. På baggrund ar kommissionen bragte avisen Social-Demokraten artiklen ’Uskyldig dømt for Barnemord’. Fejøsagen blev senere et af kritikernes vigtigste argumenter for en reform af retssystemet og en øm tå for Højesteret, der oprindeligt havde stadfæstet dommene over kvinderne.

I 1913 blev den 28 gamle sag trukket frem igen, da Højesteretspræsident Niels Lassen udtalte, at han mente ’Fejøpigen’ var blevet dømt med rette. I en artikel nogle dage senere, ’Lassens beskyldning mod Pigen fra Fejø’ rettede Social-Demokraten en hård kritik mod Lassen og krævede hans afgang, og ugen efter kunne avisen præsentere Ane Christiansen med artiklen ’Da jeg fandt Fejøpigen’. Hele den ulykkelige sagen og kvindernes liv blev opsummeret af avisen Bornholms Social-Demokrat den 12. november 1913 i ’Lidt dansk Retshistorie’. Ved Retsplereformens indførelse i 1919 blevet inkvisitionsprocessen afskaffet og erstattet med det vi kender i dag med en offentlig anklagemyndighed og retten til et juridisk forsvar.