Nye artikler om to af middelalderens borgerkrige

I middelalderen skulle kongekronen ofte vindes med jern og blod. I to nye artikler sætter vi fokus på borgerkrigene 1146-57 og 1243-50.

Anskuelsestavle fra Danmarks Pædagogiske Bibliotek.

 

 

I den danske middelalder kunne valget af en ny konge let blive en blodig affære. Således er der i dansk historie adskillige eksempler på borgerkrige, som direkte følge af stridigheder om kongemagten. Ofte var der også tale om, at borgerkrigene blev udkæmpet med tæt beslægtede personer i spidsen for hver af de stridende parter.

Med to nye artikler sætter danmarkshistorien.dk fokus på henholdsvis borgerkrigen 1146-1157 og borgerkrigen 1243-1250. I begge tilfælde var det stridigheder internt i den danske kongeslægt, som førte til borgerkrigene.

Læs artiklerne og bliv klogere på, hvordan politiske intriger hurtigt kunne udvikle sig til langvarige og blodige borgerkrige i middelalderens Danmark.