Omfattende tyveri på Statens Arkivers læsesale

Statens Arkiver har været udsat for et omfattende tyveri af historiske dokumenter og arkivalier. Tyvene har arbejdet systematisk og professionelt gennem længere tid og er gået efter helt bestemte emner fra besættelsestiden.

26.10.2012 | danmarkshistorien.dk

Bevæbnet betjent fra det danske korps HIPO (Hilfspolizei) under besættelsen. Fra Wikimedia Commons.

To mænd er blevet anholdt, mistænkt for at have stjålet store mængder historiske dokumenter og materiale om 2. verdenskrig fra Statens Arkiver. Tyveriet har muligvis fundet sted i helt op til 10 år, og tyvene har tilsyneladende arbejdet systematisk og professionelt. Målet for tyvene har været materiale om helt bestemte emner som Frikorps Danmark, dokumenter vedr. danske nazister og retsopgøret efter krigen.

Du kan læse Statens Arkivers pressemeddelelse fra den 25. oktober ved at klikke her.

Hvis du ønsker mere historisk baggrundsviden om den periode, som arkiv-tyvene har været interesseret i, så kan du i vores tema Retsopgøret efter befrielsen blandt meget andet læse artikler om retsopgøret og de danske østfrontsfrivillige eller kilder om fx Frikorps Danmark.

Nyhed