I denne nye oversigt på danmarkshistorien.dk kan du gå på opdagelse i de danske folkeafstemninger siden 1916. I oversigten kan du også dykke ned i fordelingen af stemmer ved de enkelte folkeafstemninger og læse mere om baggrunden for dem.

06.04.2018 | danmarkshistorien.dk

Ved ændringen af grundloven i 1915 blev der indført obligatoriske folkeafstemninger i forbindelse med grundlovsændringer. Danmark havde siden den første grundlov i 1849 været et repræsentativt demokrati, hvor de stemmeberettigede borgere valgte repræsentanter til at træffe de politiske beslutninger. Det betød, at den stemmeberettigede del af befolkningen alene stemte i forbindelse med valget af repræsentanter til Rigsdagen. Det ændrede sig med 1915-grundlovens krav om folkeafstemninger i forbindelse med grundlovsændringer. Grundlovsændringer udgør således grundlaget for alle folkeafstemninger på nær én i perioden fra 1915 til den nuværende grundlov fra 1953. Den ene folkeafstemning, der falder udenfor, var afstemningen i 1916 om salget af Dansk Vestindien. Det blev den første landsdækkende folkeafstemning i Danmark.  

Ifølge den nuværende grundlov fra 1953 er der fem situationer, hvor der kan eller skal holdes folkeafstemninger, og hvor udfaldet har bindende virkning:

• Ved lovforslag, som en større gruppe folketingsmedlemmer ønsker forelagt befolkningen (§ 42)
• Ved afgivelse af suverænitet (uafhængighed) (§ 20)
• Ved visse internationale traktater (§ 42, stk. 6)
• Ved ændring af grundloven (§ 88)
• Ved ændring af valgretsalderen (§ 29)

Desuden kan Folketinget vælge at afholde vejledende folkeafstemninger, hvor udfaldet således ikke er bindende. 

Se oversigten over folkeafstemninger siden 1916