Danmarks befrielse den 5. maj 1945

I Europa fik 2. verdenskrig sin afslutning i begyndelsen af maj 1945, da det nazistiske Tyskland overgav sig. Den 4. maj om aftenen blev kapitulationen i Danmark annonceret, med virkning fra den 5. maj om morgenen. danmarkshistorien.dk har her samlet et udvalg af materiale om Danmarks befrielse.

02.05.2012 | danmarkshistorien.dk

Fra Carl Berthelsens fotos

Danmark havde været besat siden 9. april 1940, og da befrielsen kom, blev den fejret over hele landet. Stemningen kan genkaldes i de flotte farvebilleder, Carl Berthelsen, der var maskinarbejder og boede på Langelandsgade i Århus, tog i Århus’ gader i dagene efter befrielsen.

Hvis du vil genopfriske din viden om, hvordan det foregik, da Danmark blev besat den 9. april, kan du læse om den 9. april 1940. Hvis du hellere vil vide mere, om hvordan selve besættelsen var, kan du læse vores artikel om forhandlings- og samarbejdspolitikken 1940-1945.

Besættelsen er stadig et hedt emne blandt historikere såvel som politikere, og debatten kan du læse om i artiklen Besættelsestiden i eftertidens lys. Du kan også klikke dig igennem artiklerne om pressecensur, det danske nazistparti eller Augustoprøret 1943, der af nogle ses som samarbejdets ophør og den virkelige besættelses begyndelse.  Vi tænker ofte, at Danmark ikke blev ramt af krigshandlinger under besættelsen, men er det nu også sandt? I vores film kan du høre om da englænderne bombede Gestapos hovedkvarter i Aarhus, der lå på Park Kollegierne midt i Universitetsparken.

Hvis du er mere interesseret i et billede af, hvordan selve stemningen var på befrielsesdagen, kan du sætte dig tilbage i stolen og lytte til Christian 10.s tale til befolkningen. Du kan også læse befrielsesbudskabet, som mange danskere hørte om aftenen den 4. maj, da de illegalt skruede radioen over på den engelske kanal BBC for at høre nyt om krigen og modstanden.

Selvom de tyske tropper i Danmark havde kapituleret den 4. maj, var de 5. maj involveret i spredte kampe med modstandsbevægelsen. Svend Ernys Hagen fortæller i filmen Vidne til befrielsen, om hvordan han oplevede begivenhederne ved Bispetorv i Aarhus. Du kan også læse om Hvidstengruppen, hvis modstand bidrog væsentligt til skærpelsen af den danske modstandskamp fra sommer 1943.

Men efter befrielsen fulgte også et retsopgør mod dem, der havde samarbejdet med besættelsesmagten - fx stikkeren Grethe Bartram. Og efter krigens ødelæggelser af infrastruktur, lov og orden diskuterede man, hvordan landet nu skulle ledes. Dette førte til en demokratidebat i årene 1945-1946, hvor debattørerne i stærke vendinger forsvarede deres syn på demokratiet.

Endelig vil vi gerne udfordre dig til at tage vores quiz om besættelsestiden 1940-1945, for at se om du har helt styr på, hvad smørrationeringer, samarbejdspolitik og sabotage er for noget.

Nyhed