Versaillestraktatens bestemmelser vedrørende grænsedragningen i Slesvig, 28. juni 1919

Kilder

Kildeintroduktion

Versaillestraktaten, der blev underskrevet den 28. juni 1919, fastlagde de internationale fredsbetingelser efter afslutningen af 1. verdenskrig. Traktaten skulle blandt andet udstikke retningslinjer for, hvordan grænserne i Europa skulle placeres efter Tysklands nederlag. I den sammenhæng blev det besluttet, at der skulle holdes folkeafstemning i Nordslesvig (Zone 1) og Mellemslesvig (Zone 2) om placeringen af grænsen mellem Danmark og Tyskland. Artiklerne 109-114 samt 254 og 256, der udgør denne kilde, indeholder Versaillestraktatens rammer for afstemningen, blandt andet i forhold til zoneinddeling, afstemningsmåde og stemmeret. Den dikterede også oprettelsen af Den Internationale Kommission (CIS), der skulle have myndighed over området, indtil afstemningen var slut.

Afstemningen gav især i Mellemslesvig, hvor der var en stor tysk befolkningsgruppe, anledning til intense kampagner fra både dansk og tysk side. Især Flensborgs tilhørsforhold skabte store diskussioner. Men trods debattens hårde tone kom det ikke til store uroligheder. Resultatet af folkeafstemningen blev, at Nordslesvig blev dansk, mens Mellemslesvig forblev tysk.

      Artikel 109

Grænsen mellem Tyskland og Danmark skal fastsættes i Overensstemmelse med Befolkningens Ønsker.

I dette Øjemed vil Indbyggerne i de Omraader af det tidligere tyske Kejserrige, der ligger Nord for en Linje fra Øst til Vest (angivet ved en brun Streg paa Kortbilag Nr. 4 til nærværende Traktat) (se omtalte kort længere nede i kilden, red.), som udgaar fra Østersøen omtrent 13 Kilometer Øst-Nordøst for Flensborg,

vender sig mod Sydvest, idet den løber Sydøst om Sigum, Ringsbjerg, Munkbrarup, Adelby, Tostrup, Jaruplund, Oversø, og Nordvest om Langballeskov, Langballe, Bønstrup, Rylskov, Veseby, Lille Volstrup, Store Solt,

derefter løber mod Vest Syd om Frørup og Nord om Vanderup,

derpaa gaar mod Sydvest, Sydøst om Okslund, Stiglund og Østenaa og Nordvest om Landsbyerne ved Vejen Vanderup-Kollund,

derefter løber mod Nordvest, Sydvest om Lyngsted, Hjoldelund, Goldelund og Nordøst om Kolkerhede og Høgel indtil Knæet paa Soholm Aa, henved 1 Kilometer Øst for Soholm, hvor den støder til Sydgrænsen for Tønder Amt (Kres),

følger denne Grænse lige til Vesterhavet,

løber Syd om Øerne Før og Amrom og Nord om Øerne Oland og Langenes,

blive kaldede til at tilkendegive deres Ønsker ved en Afstemning, som skal foretages under følgende Vilkaar:

     1. - Fra nærværende Traktats Ikrafttræden og indenfor en Frist, som ikke maa overstige 10 Dage, skal de tyske Tropper og Myndigheder (indbefattet Overpræsidenterne, Regeringspræsidenterne, Landraaderne, Overborgmestrene) rømme Zonen Nord for den ovenfor fastsatte Linje.

Indenfor den samme Frist skal Arbejder- og Soldater-Raadene[1], som er dannede i denne Zone, opløses; deres Medlemmer skal, for saa vidt de stammer fra en anden Egn og udøver deres Funktioner paa den Dag, nærværende Traktat træder i Kraft, eller har nedlagt dem efter 1. Marts 1919, ligeledes fjærnes.

Nævnte Zone skal uopholdelig stilles under en international Kommissions Myndighed, bestaaende af fem Medlemmer, af hvilke de tre skal udpeges af de allierede[2] og associerede Hovedmagter; den norske Regering og den svenske Regering skal anmodes om at udpege hver et Medlem; i Tilfælde af at de afviser at gøre dette, skal de to Medlemmer vælges af de allierede og associerede Hovedmagter.

Kommissionen, eventuelt bistaaet af de nødvendige Militærstyrker, skal have en almindelig Forvaltningsmyndighed. Den skal særlig drage Omsorg for uopholdelig at erstatte de fjærnede tyske Myndigheder, og, hvis det er nødvendigt, selv at give Ordre til Bortfjærnelse af og Erstatning for saadanne stedlige Myndigheder, for hvis Vedkommende dette maatte være paakrævet. Den skal træffe alle Forholdsregler, som den anser for egnede til at sikre en fri, uhindret og hemmelig Afstemning. Den skal lade sig bistaa af tyske og danske tekniske Raadgivere, valgte af den selv blandt den stedlige Befolkning. Dens Afgørelser skal træffes ved Stemmeflerhed. Halvdelen af Omkostningerne for Kommissionen og de ved Folkeafstemningen opstaaede Udgifter skal bæres af Tyskland.

     2. - Stemmeret skal tilstaas enhver Person, uden Hensyn til Køn, som opfylder følgende Betingelser:

a) At have fuldendt det 20. Leveaar paa den Dag, nærværende Traktat træder i Kraft.

b) At være født i den Zone, som er undergivet Folkeafstemning, eller at være bosat deri fra en Dato, som ligger før 1. Januar 1900, eller at have været udvist derfra af de tyske Myndigheder uden at have bevaret sin Bopæl deri.

Enhver skal stemme i den Kommune, hvor han er bosat, eller hvorfra han stammer.

Militærpersoner, Officerer, Underofficerer og Soldater i den tyske Hær, som stammer fra den Zone i Slesvig, der er underkastet Folkeafstemningen, skal sættes i Stand til at begive sig til det Sted, hvorfra de stammer, for dér at deltage i Afstemningen.

     3. - I det Afsnit af den rømmede Zone, som ligger Nord for en Linje fra Øst til Vest (angivet ved en rød Streg paa Kortbilag Nr. 4) (se omtalte kort længere nede i kilden, red.),

som gaar Syd om Øen Als og følger Midterlinjen af Flensborg Fjord,

forlader Fjorden paa et Punkt, der ligger omtrent 6 Kilometer Nord for Flensborg, og følger det Bækløb opad, som gaar forbi Kobbermølle indtil et Punkt Nord for Nyhus,

løber Nord for Padborg og Ellund og Syd for Frøslev for derpaa at naa Østgrænsen af Tønder Amt (Kreis) paa det Punkt, hvor denne træffer sammen med Grænsen mellem de tidligere Jurisdiktioner Slogs og Kær Herred,

følger denne sidste Grænse lige til Skelbæk,

følger med Strømmen Skelbæk (Gammel Aa), derefter Sønderaa's og Vidaa's Løb lige til det Knæ paa denne sidste, som befinder sig omtrent 1500 Meter Vest for Rudbøl,

vender sig mod Nordvest for at naa Vesterhavet Nord for Sieltoft,

derfra løber Nord om Øen Sild,

skal den ovenfor nævnte Afstemning finde Sted senest tre Uger efter, at Landet er rømmet af de tyske Tropper og Myndigheder.

Resultatet af Afstemningen skal bestemmes ved Flertallet af Stemmer i det hele Afsnit. Dette Resultat skal ufortøvet af Kommissionen bringes til de allierede og associerede Hovedmagters Kundskab og forkyndes.

Hvis Afstemningen falder ud til Gunst for en Genindlemmelse af dette Omraade i Kongeriget Danmark, har den danske Regering, efter Aftale med Kommissionen, Ret til at lade det besætte af sine militære og administrative Myndigheder umiddelbart efter denne Forkyndelse.

     4. - I det Afsnit af den rømmede Zone, der ligger Syd for det tidligere angivne Omraade og Nord for en Linje, der udgaar fra Østersøen, 13 Kilometer fra Flensborg og ender Nord for Øerne Oland og Langenes, skal der skrides til Afstemning senest fem Uger efter, at Afstemningen har fundet Sted i første Afsnit.

Afstemningsresultatet skal fastslaas for hver Kommune (Gemeinde) efter Stemmeflertallet i hver Kommune.

                                                                                    Artikel 110

Indtil Grænsen er bleven endelig fastsat i Marken, vil de allierede og associerede Hovedmagter fastslaa en Grænselinje draget paa Grundlag af Afstemningsresultatet efter Forslag af den internationale Kommission, idet de tager Hensyn til Lokaliteternes særlige geografiske og økonomiske Forhold.

Fra dette Øjeblik kan den danske Regering lade disse Territorier besætte

af danske civile og militære Myndigheder, og den tyske Regering kan indtil den nævnte Grænselinje genindsætte de civile og militære Myndigheder, som den havde trukket tilbage.

Tyskland erklærer, at det til Fordel for de allierede og associerede Hovedmagter giver endeligt Afkald paa enhver Højhedsret over de Omraader af Slesvig, der ligger Nord for den Grænselinje, der er fastslaaet, som ovenfor nævnt. De allierede og associerede Hovedmagter vil overgive de· nævnte Territorier til Danmark.

                                                                                    Artikel 111

En Kommission bestaaende af syv Medlemmer, af hvilke de fem skal vælges af de allierede og associerede Hovedmagter, et af Danmark og et af Tyskland, skal træde sammen inden fjorten Dage, efter at det endelige Afstemningsresultat er fastslaaet, for paa Stedet at fastsætte Grænsen.

Afgørelserne skal tages efter Stemmeflerhed og være bindende for begge interesserede Parter.

                                                                                   Artikel 112

Alle Indbyggerne i det Omraade, der vender tilbage til Danmark, erhverver uden videre, med Fortabelse af den tyske Statsborgerret, det danske Indigenat [Indfødsret].

Dog kan Personer, der først efter 1. Oktober 1918 har bosat sig i dette Omraade, kun med den danske Regerings Godkendelse erhverve dansk Indfødsret.

                                                                                   Artikel 113

Indtil to Aar efter den Dag, paa hvilken Suveræniteten over hele det Omraade eller den Del af de Omraader, inden for hvilke der finder Folkeafstemning Sted, falder tilbage til Danmark,

har enhver over 18 Aar gammel Person, som er født i de til Danmark tilbagefaldende Omraader, men som ikke har Bopæl i disse, og som har tysk Indfødsret, Ret til at optere[3] for Danmark;

og enhver over 18 Aar gammel Person, som har sin Bopæl i de Omraader, der vender tilbage til Danmark, Ret til at optere for Tyskland.

Ægtemandens Option omfatter ogsaa Hustruens, og Forældrenes Option omfatter ogsaa Børn under 18 Aar.

Personer, der har gjort Brug af den ovenfor omtalte Optionsret, skal inden for de næste tolv Maaneder flytte deres Bopæl til den Stats Omraade, for hvilken de har opteret.

Det staar dem frit for at bevare deres faste Ejendom paa den anden Stats Omraade, i hvilken de havde Bopæl før Optionen. De kan medføre deres Løsøre[4] af enhver Art. Herfor paalægges der dem hverken Ud- eller Indførsels-Afgifter.

                                                                                    Artikel 114

Omfanget eller Arten af de finansielle eller andre Byrder, som paahviler Tyskland eller Preussen, hvoraf Danmark skal bære en Andel, fastsættes i Overensstemmelse med Artikel 254 i Afsnit IX (finansielle Bestemmelser) i nærværende Traktat.

Ved særlige Bestemmelser skal alle andre Spørgsmaal afgøres, som maatte opstaa ved den fuldstændige eller delvise Tilbagelevering til Danmark af de Omraader, hvis Prisgivelse Traktaten af 30. Oktober 1864 havde paalagt Danmark.

                                                                                    Artikel 254

De Magter, til hvem tyske Territorier er overdraget, skal under Hensyntagen til de i Artikel 255 fastsatte Bestemmelser[5] paatage sig at betale:

1. En Del af det tyske Riges Statsgæld pr. 1. August 1914, beregnet efter Forholdet mellem Gennemsnittet i de tre Finansaar 1911, 1912 og 1913, af saadanne Indtægter fra det overdragne Landomraade, og Gennemsnittet i de samme Aar for hele det tyske Rige af saadanne

Indtægter, som Erstatnings-Kommissionen maatte anse for bedst egnet til at repræsentere de paagældende Territoriers Betalingsævne.

2. En Del af den paa den tyske Enkeltstat, til hvilken det afstaaede Territorium hørte, pr. 1. August 1914 hvilende Gæld, fastsat i Overensstemmelse med de ovenfor anførte Grundsætninger. Disse Dele skal fastsættes af Erstatnings-Kommissionen.

Den Maade, paa hvilken den saaledes overtagne Forpligtelse skal afvikles, saavel med Hensyn til Kapital som Renter, skal fastsættes af Erstatnings-Kommissionen. Dette kan bl. a. ske paa den Maade, at den Magt, til hvilken Omraadet afstaas, overtager Tysklands Forpligtelse for den tyske Gæld, som ejes af dets Undersaatter. Men hvis Afviklingen medfører Betaling til den tyske Regering, skal saadan ske til Erstatnings-Kommissionen som Afdrag paa de Summer, der skyldes for Erstatningen, saalænge nogen Del heraf henstaar ubetalt.

                                                                                    Artikel 256

De Magter, til hvem tyske Landomraader overdrages, skal erhverve alle de deri beliggende Ejendomme og Besiddelser, som tilhører det tyske Rige eller de tyske Enkeltstater, og Værdien af disse Erhvervelser fastsættes af Erstatnings-Kommissionen og skal af den Stat, der erhverver Omraadet, betales til Erstatnings-Kommissionen, der krediterer den tyske Regering for Beløbet som Afdrag paa de Summer, der skyldes paa Erstatningen.

I Overensstemmelse med nærværende Artikels Formaal skal det tyske Riges og de tyske Enkeltstaters Ejendom og Besiddelser anses for at indbefatte al Kronens, Rigets og Enkeltstaternes Ejendom samt den tidligere tyske Kejsers og andre kongelige Personers Privatejendom.

Opdelingen af afstemningszoner i Versaillestraktaten. Klik på kortet for at se de i traktaten omtalte stednavne. Foto: Kort nr. 4 vedlagt i The Treaty of Peace between The Allied and Associated Powers and Germany, London 1919.


 Ordforklaringer m.m.

[1] Ved afslutningen af 1. verdenskrig var der revolutionslignende tilstande i mange tyske byer. Derfor blev der mange steder oprettet socialdemokratiske arbejder- og soldaterråd, også i Slesvig. Rådene varetog opretholdelse af ro og orden, forvaltning og sikring af forsyninger.

[2] De allierede var under 1. verdenskrig en alliance, der kæmpede og vandt mod Centralmagterne (Tyskland, Østrig-Ungarn, Det Osmanniske Rige og Bulgarien). Alliancen bestod af Storbritannien, Frankrig, Italien (indtrådte i 1915), Rusland (udtrådte i 1917), Japan og USA (indtrådte i 1917) samt flere associerede lande.

[3] Optere: vælge nationalitet/statsborgerskab.

[4] Løsøre: flytbare ejendele.

[5] Det paagældende Afsnit i Artikel 255 lyder saaledes (jf. No. 142): Hvad angaar alle de overdragne Landomraader, med Undtagelse af Alsace-Lorraine, skal den Del af de tyske Kejserriges eller de tyske Enkeltstaters Gæld, som efter Erstatnings-Kommissionens Mening repræsenterer Udgifter, afholdt af det tyske Kejserrige eller de tyske Staters Regeringer til Erhvervelse af de i Artikel 256 omtalte Statsaktiver, undtages fra den Andelsberegning, der skal foretages i Henhold til Artikel 254.


Temaet er udarbejdet i samarbejde med Den Slesvigske Samling ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig med støtte fra Sydslesvigudvalget.

 

Om kilden

Dateret
28.06.1919
Oprindelse
Håndbog i det slesvigske spørgsmåls historie, bd. 2, s. 239
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
19. februar 2020
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om kilden

Dateret
28.06.1919
Oprindelse
Håndbog i det slesvigske spørgsmåls historie, bd. 2, s. 239
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
19. februar 2020
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk