Svend Aggesen, 1140-1200

Artikler

Svend Aggesen var historieskriver og hirdmand. Han blev født omkring 1140-50. Dødsår er ukendt. Han tilhørte den såkaldte Trundslægt ligesom landets to første ærkebisper, Asser og Eskil. Han var en nevø af sidstnævnte.

Vi kender meget lidt til Svends liv. På basis af hans forfatterskab må vi tro, at han har modtaget undervisning i udlandet, formodentlig i Frankrig. Han oplyser selv, at han har tjent Valdemar den Store og Knud 6 som kriger/hirdmand, blandt andet i krigene mod venderne i anden halvdel af 1100-tallet.

Der findes to værker fra hans hånd, dels en latinsk udgave af Vederloven (hirdloven) og dels “Kortfattet historie om Danmarks konger” på latin, der ligesom Saxos Danmarkskrønike slutter i 1185. Han oplyser selv, at Absalon havde fortalt ham, at Saxo var i gang med en større fremstilling af den samme historie, som Svend skrev.

Hans værker er overleveret igennem to ret forskellige og absolut ikke fejlfri afskrifter. Begge skrifter findes oversat i M.Cl. Gertz: Svend Aggesøns Historiske Skrifter, 2. udg., 1967.

Om artiklen

Forfatter(e)
Anders Bøgh
Tidsafgrænsning
1140 - 1200
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
25. august 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Christensen, Karsten: "Svend Aggesen" i Dansk biografisk leksikon bd. 1 (1979).

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Anders Bøgh
Tidsafgrænsning
1140 - 1200
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
25. august 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Christensen, Karsten: "Svend Aggesen" i Dansk biografisk leksikon bd. 1 (1979).

Udgiver
danmarkshistorien.dk